- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
106

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106 Slægten

hun endogsaa supplere dem med et eller andet lille
Træk, som endnu ikke var kommet Stine for ~3ren. Hun
vidste til Eksempel at melde om nogle Vandringer,
Præsten foretog sig inde mellem Klitterne paa de Tider
af Dagen, naar Sognets Kvinder og halvvoksne Tøse
gik i Bad fra Strandbredden.
- Jeg tror ligefrem, det er en Galskab i Blodet paa
ham! sagde Stine filosofisk. - Du skal se, han ender
paa Anstalten li’som Mikkel Skrædder!
- Eller i Tugthuset! mente Amalie. - For d e t er
der da Straf for, véd jeg!
- Ja-a, hvis han forgriver sig paa dem! sagde
Stine.
- Det gør han sgu nok! nikkede Amalie fortrøst-
ningsfuldt.

Som disse to Smaakoner talte om deres Sognepræst,
saaledes talte den hele Egn.
Ikke kunde to Mennesker komme sammen, uden at
det straks lød: Har De hørt den sidste om Mascani?
Har De hørt? Har De hørt?
Enkelte alvorlige Eksistenser blev baade røde og
blege af Forargelse og mente, at der burde klages
til Provst og Bisp. Men de fleste b og morede sig
over Præstens Bukkespring, som man næsten altid er
tilbøjelig til at le og more sig over den Art erotiske
Kalamiteter. De betragtes som en Slags moralsk Tand-
værk, der kun gør sit Offer latterligt!
Men den ulykkelige Mascani selv b ikke. Han følte
klarere og klarere en Katastrofe nærme sig. Og som et
Menneske, der mærker Sindssygen gro i sin Hjerne,
faldt han snart hen i dump Resignation og rasede
snart i vild Fortvivlelse, skreg op og slog om sig der-
hjemme i sin Stue, saa at hans Kone og Datter sad
blege af Angest. Ind til ham kunde de ikke komme,
da han altid stængede Døren til sit Kontor, naar han
mærkede et Anfald nærme sig. Men de holdt Vagt i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free