Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Slægten
- Men K a r e n dog! sagde Hendes Naade og rød-
mede uvilkaarlig ved Barnets Adfærd.
Grev Scheele klappede venligt Pigebarnet paa hendes
brune, buttede Kind.
- Jo, nikkede han smilende - saa faar I da være
fri for Lektierne . . . Men ingen fæle Ord i Præste-
gaarden, Baby! formanede han.
- Det er nu ikke saa nemt at la’ være, Onkel! for-
sikrede den lille alvorligt. Derpaa nejede hun hurtigt og
skyndte sig mod Døren for at bringe den ventende
Kanin Frihedens gyldne Budskab.
Men paa Dørtærskelen ind til Salonen gjorde hun
rask omkring og sendte Greven et Par Fingerkys.
- Farvel! sagde hun. - Og kom snart igen!
Saa lukkede hun Døren. Men i samme øjeblik stak
hun Hovedet ind paa ny:
- Jeg elsker Dig, Onkel Alex! Knusende!
Og saa forsvandt hun.
Baronessen havde rejst sig fra Kanapeen og stod nu
ved Vinduet og saa’ ned i Haven, hvor de to muntre
Kattedyr var ophørt med deres Leg og laa sødt slum-
rende, Side om Side paa den grønne Plæne midt i den
bagende Sol.
Grev Scheele nærmede sig langsomt og stillede sig
tæt bag hende, saa tæt, at hans Legeme næsten be-
rørte hendes.
- Se! sagde hun stille og pegede ud mod Kattene.
- Hvor henrivende!
- Ja, nikkede han mildt - de uskyldige Dyr!
Og hun bøjede sig smilende tilbage, saa at hendes
Nakke kom til at hvile mod hans Skulder. Hendes
øjne lukkede sig og hendes Læber skælvede.
- Alex, min Konge, mit Liv! hviskede hun. - Du
har opvakt min Sjæl fra de Døde!
Og han bøjede sig henrykt og trykkede et Kys paa
hendes Hjerte . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
