- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
30

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

30 Slægten

er der da. Hendes Naade spurgte mig, om jeg troede,
at jeg kunde bo her, og jeg sagde naturligvis ja, og
saa gik hun. Men jeg satte mig ned paa min Koffert
og græd, jeg kunde ikke lade være. Nu er det jo lidt
bedre med Humøret, somme Tider! Og vil Du tænke
Dig, vi holder ogsaa Skole hernede! Her er næsten
ikke Plads til os. Mejeriforpagterens to Smaapiger læser
sammen med Karen, saa vi er jo fire. Vi læser fra ti
til tolv og fra ét til tre. Og saa læser vi Lektier. Vi
spiser først til Middag Klokken 6 og drikker Te Klokken
halv ni. Baronen er en rar og venlig Mand, men
han er saa tyk, og Du kan ikke tænke Dig, hvor han
spiser meget! Jeg er vis paa, at han spiser mere til
Middag end baade Du og Robert og Tvillingerne
tilsammen. Karen gør Nar af ham, men det har jeg
naturligvis forbudt hende. Alle de andre bor oppe paa
første Sal, der er 42 Værelser i det hele, siger Karen, saa
jeg kan ikke begribe, at jeg ikke kan faa et andet!
Synes Du, jeg skulde bede Hendes Naade derom? Jeg
synes heller ikke, Børnene har godt af at sidde og
læse i saadant et lille Hummer. Vi har været nogle
Spadsereture ude omkring i Skoven, der er dejligt!
Særlig er der nogle høje Skrænter med Udsigt over
Fjorden, som er henrivende. Og der ligger et Sted helt
langt inde midt i Skoven, en lille Straahytte med
Træborde og Græsbænke, der har vi drukket Te en Aften.
Slottet selv er en uhyre stor, hvid Bygning med et
uhyre Taarn paa, og Dagligværelserne, der er to
Dagligstuer og Hendes Naades Kabinet og Biblioteket og
Baronens Kontor og mange flere, der er saa hyggelige
med gamle Møbler og Tæpper og Malerier. Og vil Du
tænke Dig, at Murene er saa tykke, at Hendes Naades
Skrivebord kan staa i en Vinduesfordybning, der danner
et helt lille Værelse. Men saa forfærdelig rig kan
Baronen da ikke være, for det er næsten i Stykker alt
sammen, Vindueskrogene mangler, og Dørene kan ikke
lukkes, og oppe i Riddersalen er der flere Steder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free