Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
238 Knagsted
overstaaet. Hun kan ikke begribe nu, at hun nogen
Sinde kunde være saa ond imod mig; men det var jo
den lede Tysker, og nu gør det jo ingenting, da alting
er endt, som det er. Vi rejste straks da han var bleven
arresteret, bort fra Wien; Tante vilde ikke blive der en
Dag længere. Og nu bor vi her til midt i denne Maaned,
saa tager vi hjem til Villaen paa Strandvejen. De
kan ikke tro, hvor her er dejligt! Søen ligger som et
stod, blaat Spejl her udenfor, og rundt omkring staar
de høje og snedækkede Alper; og hvilke Spadsereture
er her ikke ind mellem Bjærgene! Agnes og jeg gaar
to lange hver Dag! bare vi kunde møde Dem, kære
Hr. Knagsted; jeg tror, vi faldt Dem om Halsen begge
to, for det er dog Dem, der igen har bragt os
sammen!
Agnes beder mig hilse Dem; og selv sender jeg Dem
mit varmeste Venskab og bedste Haandtryk!
Deres med Højagtelse og Taknemmelighed
ærbødige
Hugo Møller.
Under Brevet stod med stejl,„engelsk” Damehaand:
Jeg kan ikke forstaa, at De kan nænne at kalde
Dem selv for „Livsens Ondskab”, thi De har
Satanraspeme været Lykkens Genius baade for Hugo og
mig.
Agnes.
Da Tolderen havde læst denne Skrivelse, satte han
sig hen i sin Sofa med sin Pibe og var i godt Humør
i over tyve Minutter ...
Hvorpaa han rejste sig nikkede stille ud i Luften og
sagde, henvendt til sine tre tavse Husfæller, Napoleon,
Bismarck og Vilh. Beck:
- Ja, mine Herrer, vi har rimeligvis været uenige i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
