- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
170

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

170 Knagsted

Knagsted knipsede med en hurtig Bevægelse Dyret
bort.

Vat-Manden sprang op fra Stolen:

- Ih, men nej dog, Hr. Toldkontrollør! sagde
han bebrejdende og halede skyndsomst en Tændstikæske
op af Bukselommen, nappede Edderkoppen, som
benede af Sted nede paa Gruset, og puttede den i
Æsken.

- Men hvad vil dog Justitsraaden med det væmmelige
Dyr? spurgte Clausen med en stille Gysen.

Jægermesteren gav sig ivrig til at sparke Overlæreren
op ad Benene og blinkede dertil advarende, som om
han vilde sige: La’ være at tale om det! Tal for Guds
Skyld ikke om det!

- Jeg studerer disse Dyr, sagde Justitsraaden rolig
og stak Tændstikæsken tilbage i Lommen - Og dette
var netop et meget smukt Eksemplar.

- Nu har vi Spillet gaaende! mumlede Jægermesteren.

Vatmanden stivede langsomt sit lille Ansigt om mod
ham:

- Ja, jeg véd jo godt, at Dem interesserer dette
ikke ... sagde han stille og beskedent.

- Naj!

- Næ, De har ikke Sans for den Slags Sager ...

- Ikke Spor!

- De anser det, som de fleste i Nakskov, for en fiks
Idé ...

- En ganske forrykt Idé, ja! Det har jeg sagt Dem
saa tit.

- Det har De ...

Der gik et saa smerteligt Træk over den lille Mands
Ansigt, at Sentimentalen Knagsted fik Medlidenhed med
ham. Og idet han lagde en Haand paa hans stive lille
Træ-Skulder, sagde han:

- Hvad er der med de Edderkopper, Hr. Stabelsteen?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free