- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
207

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Thi „Dikkedikken” var Gammelkøbings store „Dyr”.

Kanen svingede ind paa Torvet. Og et vældigt Knald
af Pisken bragte Gaslygterne til at klirre.

Bag Ruder og Døre saas store, nyfigne Øjne. Og
Fru Kæmnerinden stod støt plantet i sine Galoscher,
skønt hun begyndte at fryse om Fødderne. Hun havde
ganske forgættet sin „Modersyge”.

I en stor Bue fór Kanen forbi Bundtmager Hatteras’
og Materialist Ribensies Vinduer og holdt uden for
Boghandelen.

- Nu be’er jeg Dem! tænkte Fru Lassen og stivnede.

Atter rungede et Piskeknald hen over Torvet. Denne
Gang gav det Ekko i De hvide Søstres Kirke histoppe
paa Bakken.

Nok et Knald!

Døren til Bogladen blev hurtig aabnet, og Fru
Oppermann kom smilende ned ad Trappen. Ogsaa hun
var skindklædt og bar paa Hovedet en bredskygget
Filthat besat med Myriader af vajende Strudsfjer.

- Goddag, Heimann! nikkede hun fornøjet - Det
maa man sige, De er præcis!

Proprietæren var sprunget af Kanen og stod nu og
holdt Tæppet til Side, (et Isbjørneskind med baade
Hoved og Labber) for at Fruen kunde stige ind.

I Vinduerne paa første Sal laa alle „Novellerne” for
at se til. Hver Butiksdør paa Torvet stod paa Klem;
og mod hver Rude var der plantet et Ansigt.

- Stille! tordnede Proprietæren, da Skimlerne
begyndte at danse. Og straks stod de urørlige.

Kavaleren stoppede omhyggelig Isbjørnen ned
omkring Damen, og svang sig derpaa op paa Kuskesædet.
Et raslende Knald. Hestene sprang frem. Klokkerne
ringlede. Svejferne bølgede; og Køretøjet fór af Sted.

Oppe i Vinduerne nikkede „Novellerne” og kyssede
paa Fingrene; og Fru Oppermann vinkede Farvel med
sin Muffe.

Men for Fru Lassens Øjne var det for længst blevet sort.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free