- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
191

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Livsens Ondskab 191

- Naa, der har du dog været! Fruen havde demonstrativt
lagt sig i Soveposition med Dynen oppe under
Hagen.

- Været? Ja, Gu’ har jeg naturligvis været der! Vif ik en
overordentlig rask L’hombre, Kaptajn Andesteg var der ...

- Nannestad! rettede Fruen.

- ... det er en overordentlig flink Mand! Og saa
fulgte de mig allesammen til Toget ...

- Det har vist ogsaa været højst nødvendigt, Heilbunth!

- Hva’ si’er du, gamle Svedskeblomme? Jeg synes,
du ligger saa underlig og mukker? ... Og saa skulde
jeg køre paa første Klasse, sa’e de ... det var
Andesteg, den Himmelhund, hø, hø! Men ser du, ha’de der
været andre Mennesker i Kupeen, saa var det jo aldrig
sket, forstaar du! Men jeg faldt jo i Søvn lige med det
samme; og saa mærkede jeg det jo ikke. Det kan du
jo nok forstaa? Og saa er det, de gaar hen og udrangerer
mig! Hø, hø, hø! Det er den tapreste Historie,
jeg har hørt! Men jeg vilde nu alligevel gi’ hundrede
Kroner til, at det var med en anden! Og saa vaagnede
jeg først Klokken halv seks. Og der laa jeg! Haa, haa,
haa! jeg begreb G’uhjælpeme ikke et Kvidder! Ikke
et Kvidden! Jeg troede jo først, at du ha’de lagt mig
ind paa Chaiselonguen ... (Han var gaaet om ved
Fruens Seng og stod og saa’ kælent ned paa hende.)
Hva’ Trinemor? ind paa Chaiselonguen ... at min lille
Mutter ha’de lagt mig ind paa Chaiselonguen, fordi man
hade været til en lille høj L’hombre? saa ha’de Lammet
lagt mig ind paa Chaiselonguen ... Dikkelikkelikkelik!

Fruen fór over Ende.

- Heilbunth!

Redaktøren havde pludselig gjort et Udfald mod sin
Halvdel og forsøgte at dikke hende ind bag Nattrøjen.

- Heilbunth!

- Jo! sagde Forbryderen og stod ret.

- Gaa om og læg dig!

- Jo; men ...

- Gaa om og læg dig! I din egen Seng!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free