- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
161

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Livsens Ondskab 161

Da de var kommen omkring Hjørnet ind paa
Søndergade, strakte Esan Armene i Vejret og sagde:

- Puhh! det lettede!

- Hvad ha’de Hunden gjort dig?

- Den ha’de sgu ikke gjort mig noget; saadan da!

- Bed den dig?

- Næ.

- Jamen ...

- Aa jeg trængte til at røre mig. Og saa har den
saadan et nederdrægtigt Fjæs!

- Jo, men det ...

- Har du ikke somme Tider Lyst til at tærske løs
paa et eller andet?

- Nej! aldrig! sagde Overlæreren afgjort.

- Men det skal være noget levende. Hva’?

- Aldrig! gentog Clausen - Aldrig!

- Ikke? ... Naamen du har vel ogsaa faaet
tærsket dig ud, dengang du praktiserede! ... Gaar
du hjem?

- Hva’ba?

- Gaar du hjem til dig selv nu?

- Ja ...

- Har du noget imod, at jeg gaar med?

- Næ-i ... sagde Overlæreren overrasket - det
skal være mig en Fornøjelse! sagde han. Men der gik
ham et Stik igennem Hjertet, thi nu var Opgørets
Stund vel inde. Og han var vaabenløs; hans
Samvittighed var skidden.

- Jeg vil gerne se dine Blomster, nemlig.

- Det skal være mig en Fornøjelse, kære Knagsted.

De gik videre i Tavshed. Og der var som sædvanlig
næsten mennesketomt paa Gaderne.

- -

Overlærer Clausen boede paa første Sal i et lille,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free