- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
82

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedtøjer og alle de lastingspolstrede Jaketter
Næserne sammen og sang en Vise, som godt kunde
være inkorporeret i Salmebogen og trykt under
Fællestitelen: Død og Fordømmelse!

Men Ottendedagen derefter vrimlede Promenaden af
epokegørende Hatte og silkeknitrende Sommertrøjer ...

– – –

Ogsaa paa de lune Aftener, naar Vinden var „gangen
til Hvile“, og Solen sank bag Bakkerne og Skovene
hinsides Fjorden, vandrede Stadens gode Mænd og
Kvinder nede under Stiens duftende Linde, medens
Fuglene sang deres Aftenkvad, og den hvide Kirke
højt over Byens lave Tage skinnede som bygget af
Sne og Marmor. –

Det var netop en saadan Aften. Og Gruset knirkede
under de promenerendes Fødder:

Der gik Fru Kæmner Lassen med Fru Redaktør Heilbunth,
„De siamesiske“ kaldte man dem. Og der gik
Pastor Engelhardt med sin lille, spidsnæsede Kone, der
lagde „Saltet“ i hans Forkyndelser. Og den atletiske
Bagermester Windberg, hvis Jomfruer som Regel fik
Tvillinger, gik der. Og Kordegn Kiær med sin
Husbestyrerinde. Og Materialist Ribensie; og Tømmerhandler
Kühle; og Klasselotterikollektrice Brandstrup m. m.
fl. ... Og paa Bænken med Ryggen mod Distriktslæge
Smiths Have sad Overlærer Clausen, der til al sin
Ulykke var løbet lige i Armene paa gamle Olivia
Reiersen, Borgmesterens Søster.

Hun var døv som en Milepæl, Olivia Reiersen; og
hver Gang Overlæreren skulde svare paa et af hendes
talrige Spørgsmaal, maatte han bøje sig ned mod hende
og brøle at alle sine Lungers fulde Kraft i et uhyre
Valdhorn at et Hørerør, som hun med en lille utrolig
gesvindt Bevægelse plantede i sit venstre Øre.

Overlærer Clausen var den eneste af „Dolkene“,
som nogen Sinde nedlod sig til at frekventere
Promenaden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free