Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var jo ene det meste af Dagen, medens Emanuel løb
til sine forskellige Beskæftigelser eller sad oppe
paa Kvistkammeret og puslede med sine Læderarbejder.
Undertiden kunde der være en fem–seks Damer paa
een Gang inde i den lille Dagligstue; og da kan det
jo nok være, at Snakken gik!
Det var som en Andesti ved Aftentide! Rap, rap,
ra–ap! sagde Fruerne i Munden paa hverandre og
lod Byens smaa Begivenheder og Skandaler passere Revu.
Og Mo’r Karen sad i sin Lænestol ved Vinduet og
lyttede smilende og fornøjet til.
Men saa kunde pludselig en falde paa at sige:
– Hør, Madam Thomsen, Fru Brandstrup vilde saa
forfærdelig gerne se Deres Hane?
– Aa, ja, hva’? bad Fru Brandstrup, der var ny i Kredsen.
Smilet forsvandt øjeblikkelig af Karens Ansigt.
– Nej, nej, sagde hun hurtigt og rystede forfærdet
paa Hovedet – Manuel kan ikke li’et!
– Jamen, han er jo ikke hjemme, Madam Thomsen.
– Nej, men om han kom!
– Aa, lille, søde Madam Thomsen? tryglede Fru
Brandstrup.
– Bare titte? sagde Fru Heilbunth.
– Det kan ved Gud da ikke skade Dyret! mente Fru Lassen.
– Vi køber da altid saa pænt vore Sager
hos Dem! sagde Frk. Reiersen, der var tunghør og
derfor talte noget højt.
Gamle Karen vred og snoede sig. Men det endte altid
med, at hun gav efter. Manuel havde jo selv engang
sagt, at man maatte ikke støde Kunderne for Hovedet.
Og naar han nu ikke fik det at vide ...!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
