Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturligvis betød dette, at Emanuel skulde spille i
Lotteriet.
Han løb sidelæns i et Par Dage og kviede sig i sin
inderste Sjæl ved Tanken om de kontante Penge, det vilde koste ham.
Men da saa Faderen igen en Nat mødte op med
Tavlen og Tallet var hans Beslutning taget.
Og næste Dag rejste han med Morgentoget til København. –
Naturligvis maatte „Byen“ intet vide om, at han
spillede i Lotteriet. Saa fik den bare det at „lumre“
over. Ejheller Mo’r Karen anede Grunden til hans Rejse.
Sin sidste Aabenbarlng havde han instinktmæssig holdt
hemmelig for hende. –
Inde i Hovedstaden løb han Gade op og Gade ned.
I de fine Kvarterer vilde han ikke købe sin Seddel; for
der var den naturligvis meget dyrere end andetsteds.
Og han løb og løb. Saa kom han ind i en mørk og
snæver Gyde, hvor Husene var smaa og skidne. Han
kiggede sig omkring, Og henne over en Gadedør fik
han saa Øje paa et rødt Lotteriskilt. Beslutningens Sved
sprak ud af hans Krop: her vilde han forsøge.
Han steg op ad Trappen og kom op paa første Sal:
Kontortid mellem 8–11. Han ringede paa og blev lukket ind.
Det var en pæn gammel Dame, han skulde handle
med. Manuel fikserede hende prøvende fra Siden. Saa
halede han et Stykke Papir op af Lommen og rakte hende:
– Man vilde gerne ha’ det Nummer.
– Ja, det kommer an paa, om jeg har det, min gode Mand.
– Har det! Kunde man ikke erholde de Numre,
man vilde ha’, naar man betalte for det?
Thomsens Skjorte blev ganske vaad, i den Grad flød
Rædselens sure Vædske ned ad hans Krop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
