- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
937

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Maskiner og Transformatorer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Motor, sættes i Gang fra Vekselstrømssiden,
hvilket er en Fordel paa Steder, hvor ingen
anden Jævnstrømskilde findes.

I den nyeste Tid har de saakaldte
Ensrettere faaet en Del Anvendelse. Den mest
anvendte er Kviksølvensretteren (Fig.
23), hvis Virkning beror paa den Omstændighed,
at et med Kviksølvdampe under lavt Tryk fyldt
Rør, der er forsynet med to indsmeltede
Elektroder, hvoraf den ene er Kviksølv, den anden
f. Eks. Jern, kun tillader Strømmen at passere
igennem sig i een bestemt Retning, nemlig fra
Kviksølvkatoden til Jernanoden. Søger man
at sende Vekselstrøm igennem Røret, kan
saaledes kun hveranden Halvbølge (der vil give
Strøm i ovennævnte Retning) slippe igennem.
Forsyner man Røret med to Anoder, kan man
ved Hjælp af to Transformatorer, der dog
kan sammenbygges til een, indrette sig saaledes,
at den ene Transformator i hveranden halve
Periode sender Strøm fra Katoden til den ene
Anode, den anden Transformator i hveranden
halve Periode sender Strøm fra Katoden til den
anden Anode. Ledningen til Katoden bliver da
gennemløbet af en pulserende Strøm, men en
Strøm, der stadig har samme Retning;
indskyder man i denne Ledning f. Eks. et
Akkumulatorbatteri, vilde dette blive opladet. Disse
Ensrettere kan ogsaa bygges for Trefasestrøm og
faar da tre Anoder.

En særlig Art Omformere er de ved
Baneanlæg undertiden anvendte
Periodeomformere, der omformer Vekselstrøm af eet
Periodetal til Vekselstrøm af et andet Periodetal,
og som bestaar af to sammenkoblede synkrone
Maskiner, hvoraf den ene gaar som Motor, den
anden som Generator, og hvis Poltal forholder
sig til hinanden som de to Periodetal.

Transformatorer er Apparater, som
benyttes til at omsætte, transformere, en
Vekselstrøm af en Spænding til en
Vekselstrøm af en anden Spænding, men af samme
Periodetal. Ved Kraftoverføring paa lange
Afstande maa man, for at undgaa for store Tab i
Ledningsnettet, anvende højspændt Vekselstrøm,

illustration placeholder

Fig. 23 a. Kviksølvensretter. Skematisk Billede.


illustration placeholder

Fig. 23 b. Kviksølvensretter. Fotografi.


illustration placeholder

Fig. 24. Enfaset Kernetransformator


illustration placeholder

Fig. 25. Enfaset Kappetransformator.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0975.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free