Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Maskiner og Transformatorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestaar af en massiv Ring af Støbejern ell.
Staal, hvori der er fastboltet (ell. faststøbt) et
ell. fl. Par radialt stillede Polkerner, der igen
bærer Magnetspolerne. Inden for disse Poler
roterer Ankeret. Dette er sammensat af fra
hinanden isolerede fast sammenspændte
Jernblik (c. 1/2 mm tykke). Hvis man nemlig
fremstillede Ankeret af et massivt Stykke Jern, vilde
der selvfølgelig i dette, lige saavel som i
Ankertraadene under Rotationen blive induceret
Spændinger, der i den massive Kerne vilde
frembringe kraftige Strømme, som dels vilde bevirke
en skadelig Opvarmning af Ankeret, dels
forringe Maskinens Nyttevirkning.
Ankertraadene er anbragt i Noter, Riller, der er
nedskaarne i Ankerjernet langs Frembringere
paa dennes cylindriske Overflade. Hensigten
hermed er dels at opnaa en sikrere Befæstelse
for Ankertraadene, dels at faa et saa lille
Luftrum som muligt imellem Magneter og Anker,
idet man herved opnaar en Besparelse i
Magnetspolerne. Ankrene i de moderne Maskiner er
altid udførte som Tromleankre (Fig. 4),
idet Ankerspolerne er viklede saaledes, at alt
Kobberet ligger udvendigt paa dette, hvorved
det udnyttes bedre end ved de gammeldags
Ringankre. Fra Ankerviklingen er ført
Forbindelser til Kommutatoren, som er
sammensat af mange fra hinanden isolerede
Kobberlameller (een Lamelle for hver Spole paa
Ankeret). Fra Kommutatoren aftages Strømmen
igennem »Børsterne«, hvoraf altid findes et
lige Antal, mindst to, højst lige saa mange, som
der er Poler paa Maskinen; hver anden af
Børsterne er da positiv, hver anden negativ; alle
Børster af samme Polaritet er parallelforbundne
ved en svær Kobberskinne ell. et Kabel.
Børstematerialet er som Regel Kul, kun ved
Maskiner til meget store Strømstyrker og
forholdsvis smaa Spændinger (Maskiner, der leverer
Strøm til galvanisk Brug) er Materialet Grafit
ell. Kobber.
Magnetspolerne faar deres Strøm fra selve
Ankeret, Maskinen er selvmagnetiserende (Søren
Hjort). Efter som Feltviklingen er koblet i Serie
med Ankeret ell. parallelt med dette, kaldes
Maskinen en Seriemaskine ell. en
Shuntmaskine (Fig. 5).
Compoundmaskiner har to
Magnetviklinger, hvoraf den ene,
Hovedviklingen, er en Shuntvikling, den anden
en Serievikling. Da
Seriemaskinens Felt direkte frembringes af
Ankerstrømmen, og altsaa er omtrentlig
proportional hermed, vil
Seriemaskinens Spænding vokse med
voksende Belastninger, en
Egenskab, som gør Seriedynamoen
uanvendelig ved de alm. Anlæg, der jo
kræver konstant Spænding. Ved enkelte
Anlæg, f. Eks. ved Drift af
serieforbundne Buelamper, har Seriedynamoen
fundet en forholdsvis ringe Anvendelse.
Mest anvendt er Shuntdynamoen,
som holder sin Spænding ret uafhængig
af Belastningen, idet dog Spændingen
falder lidt med voksende Belastning.
Ved den ved
Compounddynamoen anvendte Kombination af de to
Beviklingsarter er det muligt at holde
Spænding ret konstant, uafhængig af
Belastningen. Shuntdynamoens
(og Compounddynamoens) Spænding
kan reguleres ved Hjælp af en i
Serie med Feltviklingen anbragt
Regulermodstand (Fig. 5), ved hvilken Magneternes
Feltstyrke, og dermed den i Ankeret
inducerede Spænding, kan varieres. Det af
Belastningen fremkaldte Spændingsfald hidrører dels
fra Ankerviklingens Ohm’ske Modstand, dels fra
Ankerstrømmens Indvirkning paa Magnetfeltet,
den saakaldte Ankerreaktion. Den
igennem Ankerlederne gaaende Strøm frembringer
nemlig saavel i Ankeret som i de omgivende
Magnetpoler et magnetisk Felt, der dels
direkte modvirker Hovedfeltet og derved
 |
Fig. 3. Jævnstrømsdynamo, 4 polet. |
|
Fig. 4. Tromleanker under Vikling. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
