Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Maaleenheder - elektriske Maaleinstrumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Teddington og Bureau of Standards i
Washington, der stod i nært indbyrdes Samarbejde
indtil 1914), sikrer, at man overalt maaler med
de samme Enheder, saa at Resultater fra de
forsk. Steder og Tider direkte kan
sammenlignes. Samtidig har det store Tal af nøjagtige
og bekvemme elektriske Maaleapparater, som
nu er konstruerede for alle i Betragtning
kommende elektriske Størrelser, gjort det muligt
at foretage de fleste elektriske Maalinger
overmaade let og nøjagtigt. (Litt.: Foruden de
større Lærebøger i Elektricitetslære, Rapporter
fra de elektriske Kongresser og Afhandlinger
fra de omtalte Prøveanstalter: Foredrag af
Absalon Larsen om L. Lorenz i »Ingeniøren«
og »Fysisk Tidsskr.« 1915).
H. M. H.
elektriske Maaleinstrumenter. De i
Teknikken mest anvendte Maaleinstrumenter er
Ampèremetre, Voltmetre og
Wattmetre til Maaling af henh. Strøm, Spænding
og Effekt. Disse 3 behandles i denne Artikel.
Wattmetre anvendes i Reglen kun ved
Vekselstrøm (en- ell. flerfaset). Ved Vekselstrøm
anvendes desuden Fasemaalere,
Synkronoskoper og Frekvensmaalere (se
disse Artikler).
De nævnte Instrumenter er enten indrettede
til Anbringelse paa en Instrumenttavle,
Tavleinstrumenter, og bestemte til Dagen
igennem at give den Vagthavende ved elektriske
Anlæg Midler til at kontrollere Driften, eller de
er Laboratorieinstrumenter, som
kan lægges ell. stilles paa et Bord og anvendes
ved Forsøg. Laboratorieinstrumenter anvendes
ikke blot i elektrotekniske Fabrikkers
Prøverum, men ogsaa i Undervisnings- og
Forsøgsanstalter og er af stor Bet. som Hjælpemidler
ved naturvidenskabelig Forskning. Dette afgiver
et interessant Eksempel paa Vekselvirkningen
mellem Teknik og Videnskab, idet det for
Maaleapparaterne til Grund liggende Princip i
Reglen stammer fra Fysikken, medens
Apparaternes fabrikationsmæssige Fremstilling og
Fuldkommengørelse har været Teknikkens Sag.
Tavleinstrumenter er som oftest runde,
Indesluttede i et Messinghus med Glas paa
Forsiden, hvorigennem man ser den paa hvid
Grund tegnede Skala og Viseren, hvis Stilling
angiver den maalte Størrelse. Undertiden
anvendes saakaldte Profilinstrumenter,
der delvis er indbyggede i Tavlen og vender
Siden fremad.
Laboratorieinstrumenterne er i Reglen
monterede paa et Grundbræt af Mahognitræ.
Desuden adskiller de sig fra Tavleinstrumenterne
derved, at Viseren er stillet paa Højkant, og at
der langs med Skalaen er anbragt et Spejl.
Man sørger da for at holde sit Øje saaledes,
at Viserens Spejlbillede dækkes af Viseren selv;
man vil da se vinkelret ind paa Skalaen og
følgelig undgaa Aflæsefejl hidrørende fra, at
man ser skraat ind. Præcisions-Ampèremetre og
Voltmetre bærer i Reglen en Skala med
Inddeling fra 0 til 150. Med nogen Øvelse kan man
bedømme Viserens Stilling med en Nøjagtighed
af omtr. 1/10 af Afstanden mellem to
Inddelinger, og ved gode Instrumenter er Instrumentets
Fejl i Reglen ingen Steder over 1/5 af Afstanden
mellem to Naboinddelinger.
Som Tilbehør til Jævnstrømsampère- og
Voltmetre anvendes henh. Shunter- og
Forlagsmodstande, der dog kan være
indbyggede i selve Instrumentet. Som Tilbehør til
Vekselstrømsinstrumenter anvendes desuden
Strømtransformatorer (s. d.) og
Spændingstransformatorer (s. d.).
Ved en Beskrivelse af Instrumenternes
Virke-maade er det naturligt at gaa frem efter det
til Grund for Instrumentet liggende Princip. Ved
de alm. Jævnstrømsampèremetre og Voltmetre
anvendes 1) en permanent
Staalmagnet og en Strømspole af Kobbervindinger, som
under Strømmens Indvirkning drejer sig i
Forhold til Magneten. - Præcisionsampère-,
Voit- og Wattmetre til Vekselstrøm er 2)
Elektrodynamometre, d. v. s. de har en fast
og en bevægelig Spole, som paavirker hinanden,
naar der gaar Strøm igennem dem. - En tredie
Art Instrumenter er 3) de saakaldte
Blødtjernsinstrumenter, hvor en ganske
lille Jernkerne magnetiseres og paavirkes af en
Spole. - Hovedsagelig som Voltmetre ved høje
Spændinger anvendes 4) statiske
Instrumenter, hvor den virkende Kraft
fremkommer ved den elektrostatiske Tiltrækning mellem
en fast og en bevægelig Plade e. l. -
Udelukkende til Vekselstrøm anvendes 5)
Induktionsinstrumenter, hvor den virkende
Kraft fremkommer ved Vekselvirkning mellem
magnetiske Vekselfelter og elektriske Strømme,
fremkaldte ved Induktion. - Ved de nævnte
Arter af Instrumenter er det i Reglen en
Metalfjeder (Spiralfjeder), som paavirkes af den
virkende Kraft og giver en med voksende Udslag
voksende Modkraft. Viserens Indstilling er da
betinget af, at de to Kræfter holder hinanden
i Ligevægt. - Ved 6) kaloriske
Instrumenter er det derimod en termisk Ligevægt,
som betinger Udslaget, idet Strømmen
opvarmer en Traad (e. l.), som derved udvider sig,
indtil dens Temp. er naaet saa højt, at der er
Ligevægt mellem den tilførte og den afgivne
Varme.
1. Instrumenter med faste
Magneter og bevægelige Vindinger.
Fig. 1 og 2 viser skematisk et saadant Instrument,
a er en permanent Staalmagnet, b, b Polsko af
blødt Jern, udborede med et cylindrisk Rum
imellem sig. I dette er anbragt en nøjagtig
afdrejet og centreret Jernkerne c. Igennem en
central Udboring i c gaar en Akse d, som
bærer en paa en Kobberramme viklet Spole af
Kobbervindinger, e. Strømmen ledes til og fra
Spolen gennem to Spiralfjedre af Bronze,
f. Jernkernen er befæstet til Messingstykker,
som er skruede paa Polskoene. Aksen
bærer ved Enderne fine Staaltappe, som gaar
i Stenlejer (Urmagerarbejde): - Naar en
(svag) Strøm sendes ind igennem Spolen,
bliver denne af de magnetiske Kraftlinier
mellem Polsko og Jernkerne paavirket med
en Kraft, som drejer Spolen, indtil
Spiralfjedrene er snoede saa meget, at deres
Snoningsmodstand holder Ligevægt med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
