- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
918

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Maaleenheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

staaende ved disse teoretiske
Definitioner
af dem. Enhederne er jo nemlig ikke
definerede med større Nøjagtighed end den;
hvormed de absolutte Maalinger, som kræves af
deres Definitioner, kan udføres, men man kan
sammenligne forsk. Strømme ell. forsk.
Modstande indbyrdes med betydelig større
Nøjagtighed; derfor maa man have Enhederne defineret
nøjagtigere. Tilmed er det overordentlig
vanskeligt at bruge disse Definitioner. Maaling af
en Strøm i Ampère (ell. absolutte Enheder),
der f. Eks. maa gøres med Tangensboussolen
(s. d.), kræver saaledes nøjagtige Udmaalinger af
dennes Dimensioner, Bestemmelse af
Jordmagnetismens Intensitet paa Stedet o. s. v.,
altsammen vanskelige Bestemmelser, og endnu
ugunstigere stiller det sig for absolut
Modstandsmaaling. Forholdet er analogt ved Længde- og
Vægtenheden. 1 m er opr. defineret som en
bestemt Brøkdel af Jordkvadrantens Længde
og 1 kg som Vægten af et bestemt Rumfang
Vand, men disse Definitioner er ogsaa
ubrugelige i Praksis; Enhederne defineres nu ved
de internationale Prototyper, en bestemt
Maalestok og et bestemt Vægtlod af meget nær de
teoretisk rigtige Størrelser (se Metersystemet).
For de e. M. har man imidlertid ikke valgt at
fastslaa Prototyper, hvilket maaske nu kunde
have ladet sig gøre for Ohmen og Volten, men
man har valgt at give saadanne praktiske
Definitioner
, at Enhederne let og med
stor Nøjagtighed lader sig reproducere overalt.
Hertil blev Grunden ogsaa lagt ved den omtalte
Kongres, og denne Fremgangsmaade er stadig
udviklet, om end med nogen Vaklen, paa de flg.
Kongresser.

Ampèren defineres ved
Sølvvoltametret (se Elektrolyse) som den
Strømstyrke, der i 1 Sek. udfælder 1,118 mg Sølv af
en Sølvopløsning; alle de Forhold, der her
kommer i Betragtning, er nøje fastslaaede i den
internationale Definition. (En Coulomb er da
den Elektricitetsmængde, som udfælder 1,118 mg
Sølv; et Voltameter er egl. et Coulombmeter,
der for at give Strømstyrken tillige kræver en
Tidsmaaling, og Strømstyrken maa være
konstant i længere Tid). Tallet 1,118 er saaledes
bestemt, at Ampèren svarer saa nøje som
muligt til den teoretiske Definition; det er fundet
ved at maale samme Strøm med
Sølvvoltametret og ved dens magnetiske Virkninger (ved
Tangensboussole ell. Strømvægt). Dette Tal har
været uforandret, siden det (ved Kongressen i
Chicago 1893) blev fastslaaet som Ampèrens
Definition; paa Kongressen i 1908 vedtog man dog
at erstatte det med 1,11800 for derved at
udtrykke, at man ikke agter at forandre
Definitionen af Ampèren, selv om nøjagtigere
Bestemmelser skulde føre til en lidt anden Værdi.
Betydningen heraf er altsaa, at en (international)
Ampère ikke længere er defineret som 1/10
absolut Enhed, men ved det Sølv, den kan
udfælde; det samme gælder de flg. Enheder. I de
fleste Staters Lovgivning omtales da heller ikke
de teoretiske Definitioner, men kun de
praktiske. For øvrigt er Tallet 1,118 utvivlsomt meget
nær rigtigt; de nyeste Bestemmelser har givet
1,11804.

Hvad Modstandsenheden angaar, var før 1881
to Enheder i Brug, Siemens’ Enhed, der var
Modstanden i en 1 m lang Kviksølvsøjle, 1 mm2
i Tværsnit og af Temp. 0°, og British
Association
’s Enhed (B. A. U.), der skulde være lig 109
Gange den absolutte Enhed, altsaa lig vor Ohm,
men man vidste, den havde en betydelig Fejl.
Den første ganske vilkaarlige Enhed havde den
Fordel at være let og sikkert reproducerbar.
1881 vedtog man derfor, at en Ohm skulde
repræsenteres af Modstanden i en
Kviksølvsøjle, og at en international Kommission
skulde fastslaa ved Forsøg, hvor lang denne
skulde være. I Kommissionen var L. Lorenz
dansk Medlem; den af ham angivne Metode til
absolut Modstandsmaaling, hvormed han
udførte fl. absolutte Ohmbestemmelser, anses nu
alm. for den bedste. 1884 forelaa der allerede
en Række Ohmbestemmelser, som imidlertid
ikke stemte synderlig godt overens; man enedes
da om, at 1 Ohm skulde repræsenteres af
Modstanden i en Kviksølvsøjle, 106 cm lang, 1 mm2
i Tværsnit og af Temp. 0°. Den saaledes
definerede Ohm kaldes den legale. Det viste
sig dog snart, at 106 cm var for kort; 1893
ændredes derfor den praktiske Definition af
Ohmen derhen, at Længden skulde være 106,3 cm.
Denne Ohm kaldes den internationale.
1908 ændredes Tallet for Længden til 106,300 cm
af samme Grund som for Ampèren; samtidig,
fastsloges Søjlens Vægt i St f. dens Tværsnit.
En international Ohm er altsaa nu bestemt som
Modstanden i en Kviksølvsøjle af konstant
Tværsnit, af Længde 106,300 cm, af Vægt 14,4521 g og
af Temp. 0°. Udtrykt i denne Enhed er den
legale Ohm 0,9972 Ohm, 1 Siemens = 0,9407 Ohm
og 1 B. A. U. = 0,9866 Ohm. Den internationale
Ohm stemmer ikke fuldt saa godt med sin
teoretiske Værdi som Ampèren, idet en
Ohmbestemmelse, der nylig er udført i London med
et med overordentlige Midler udført
Lorenz-Apparat, har givet, at Kviksølvsøjlen skulde
have været 106,215 cm lang for at være 109 Gange
den absolutte Enhed; den internationale Ohm
er altsaa c. 1/2 ‰ for stor, men som nævnt
agtes Definitionen alligevel ikke mere ændret.

Da heller ikke en Kviksølvsøjle er særlig
bekvem at arbejde med, bruges ved
Modstandsmaaling næsten altid sekundære Normaler,
Normalmodstande ell. Modstandskasser, der er
afpassede ved Sammenligning gennem fl. ell. færre
Led med en Kviksølvmodstand (se elektrisk
Ledningsmodstand
). Disse laves af
Manganin, saa at deres Modstand er næsten
uafhængig af Temp. Man har nu saa lang Tids
Erfaring med saadanne
Manganin-Normalmodstande, at man tør regne, at de besidder en
overordentlig høj Grad af Konstans, saa at de
i og for sig godt kunde bruges som Prototyper
til at definere Modstandsenheden. Det gør de
næsten ogsaa i Praksis, for saa vidt som de
offentlige Prøveanstalter som Repræsentant for
deres Modstandsenhed bruger Middelværdien af
et større Antal saadanne Normalmodstande, der
opbevares og bruges med al tænkelig
Forsigtighed. De er opr. sammenlignede med
Kviksølvmodstande, og denne Sammenligning gentages,
med Mellemrum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0956.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free