Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Kraftstationer (elektrisk Central, Elektricitetsværk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bruger 0,5-1,2 Watt pr Lys, kan man gøre sig
Begreb om, hvilken Forbedring i Økonomi
Metaltraadslampen medførte for elektriske Anlægs
Vedk. og navnlig for disses Betingelser for at
tage Konkurrencen op med Gasværker o. l. De
e. K. kan efter Art deles i 1)
Jævnstrømscentraler, 2)
Vekselstrømscentraler og 3) Centraler, der dels
fremstiller Jævnstrøm, dels
Vekselstrøm. Efter Størrelse og Beliggenhed kan
e. K. deles i Bycentraler, Landcentraler og
Oplandscentraler. En Landcentral er en e. K.,
der forsyner nogle faa ell. en Landsby med
Omegn med Elektricitet; en Bycentral er en
e. K., der, som Ordet betegner, forsyner en By,
og en Oplands- ell. Overlandscentral er en e. K.,
der (i Reglen under Anvendelse af højspændt
Vekselstrøm) forsyner et udstrakt Omraade med
mange Landsbyer og eventuelt med een ell. fl.
Købstæder. Jævnstrømscentraler er som Regel
Landcentraler, Centraler til Sporvejs- ell.
mindre Banedrift samt mindre og ældre
Bycentraler. Kbhvn’s e. K. var saaledes alle opr.
Jævnstrømscentraler, men efterhaanden som Byen
hlev større i Udstrækning, blev Kravene til
Anvendelsen af enten sværere Ledningsnet ell.
højere Spænding (2 X 220 Volt) større og større,
hvorfor man 1907 anbragte
Vekselstrømsmaskiner paa Østre Elektricitetsværk, hvilke
Vekselstrømsmaskiner producerer Vekselstrøm med
Spænding 6000 Volt, hvormed Byens
Yderdistrikter forsynes. Lavspændingsnettet, der er
knyttet til denne Højspænding, fører 3 X 127 Volt,
nedtransformeret i Transtformatortaarne,
anbragte i Gaderne. Opr. anvendte man til denne
Vekselstrømsproduktion paa Østre Værk Omformere,
der blev drevne ved Jævnstrøm; men Kravene til
Udvidelse af Kbhvn’s Værker blev stadig større
og større, og man besluttede da at opsætte
Vekselstrømsgeneratorer paa Østre Værk og
lade den af disse udviklede Vekselstrøm paa
3 X 6000 Volts Spænding drive Omformere,
anbragte paa alle tre Værker. Disse Omformere
omformer Vekselstrømmen til Jævnstrøm med
enten 2 X 220 Volts Spænding til Lys og Kraft
ell. 550 Volt til Sporvejsdrift. Der opstilledes
3 Generatorer paa Østre Værk, henh. paa 2500,
2500 og 4000 KW. Den udviklede Vekselstrøm
driver 2 Stkr Omformere à 1000 KW og 1 Stk.
à 250 KW paa Østre Værk, een Omformer à
1000 KW paa Gothersgades Værk og 6
Omformere à 1000 KW paa Vestre Værk.
Vekselstrømmen ledes til sidstn. Værker gennem
Kabler, nedlagte i Kbhvn’s Gader. 1915 indrettedes
der yderligere en Understation i Bragesgade,
hvilken Station har 3 Omformere à 350 KW og
en Omformer à 250 KW. Anvendelsen af
Generatorer paa Østre Værk og Omformere paa
alle Værker fremfor Anvendelsen af Generatorer
paa alle Værker skyldes det, at større
Generatorer har større Virkningsgrad og er billigere
pr KW end smaa Generatorer, saaledes at
Fordelene ved Anvendelsen af faa, større Maskiner
paa Østre Værk muliggør, at man med den
ovf. nævnte Drift kan fremstille Elektriciteten
billigere, end hvis man anvendte
Jævnstrømsdynamoer, drevne af Kraftmaskiner paa alle
Værker.
1) Jævnstrømscentraler anvendes
som Regel, hvor Afstanden til den længst
bortliggende Forbruger ikke er over 3-4 km. De
næst anvendte Driftspændinger er 65 Volt, 110
Volt, 220 Volt og 2 X 65 Volt, 2 X 11O Volt samt
2 X 220 Volt, sidstn. langt den overvejende
anvendte. Valg af Spænding maa foretages under
Hensyn til Afstande til Forbrugerne og bør ikke
vælges for lav af Hensyn til mulig senere
Udvidelse af den e. K. Den udstrakte Anvendelse
af Jævnstrømscentraler skyldes dels
Jævnstrømsmotorernes Overlegenhed over
Vekselstrømsmotorerne, idet førstnævnte, baade hvad
Regulering, Igangsætning og Overbelastning angaar
stiller sig betydelig gunstigere end de sidste,
hvilket især har stor Bet. ved Bane- og
Sporvejsdrift, og dels det, at man kan drage Fordel
af Anvendelsen af Akkumulatorbatterier.
Fordelen ved saadanne er især den, at de kan
arbejde uden Tilsyn om Natten og paa denne Del
af Døgnet overtage den relativt kun ringe
Belastning uden at fordre Tilsyn; navnlig anvendt
ved Centraler, der forsyner Baner og Sporveje
med Elektricitet, er Akkumulatorbatteriet næsten
uvurderligt (se ndf.). Paa Jævnstrømscentraler
udvikles Jævnstrømmen i Jævnstrømsdynamoer,
der drives af Kraftmaskiner af en ell. anden
Art, saasom Dampmaskiner, Dampturbiner,
Dieselmotorer, Sugegasmotorer, Dowsongasmotorer,
Petroleumsmotorer e. l. Dynamo- og
Kraftmaskinerne kobles direkte sammen, kun sjældent
 |
Fig. 4. Toledersystem, Jævnstrøm. |
|
Fig. 5. Treledersystem, Jævnstrøm. |
|
Fig. 6. Udligningsmaskine. U Udligningsmaskine, M Magnetbevikling. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
