Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektricitetsmaalere er Apparater, som viser den i en Installation forbrugte elektriske Energi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en saadan Shunt-Maaler fra Siemens & Halske.
Børsterne er haarfine Metaltraade, som ligger
an imod Kommutatoren med et konstant ringe
Tryk. Aksen hviler med en Staaltap paa et
Stenleje. Kommutatoren er det ømme Punkt
ved denne Art Maalere.
Maalerne 1, 3 og 4 er Ampèretimemaalere.
Paa Cifferbladet er der dog altid multipliceret
med den konstante Spænding, ved hvilken
Maaleren skal
anvendes, saaledes, at man
aflæser Watttimer (ell.
Kilowatttimer). Men
Maalernes Visning
paavirkes i
Virkeligheden ikke af
Spændingen.
5) Elektrodynamiske Maalere. Princippet i
denne Art Maalere er
vist skematisk i Fig.
8. Hovedstrømmen J
gennemløber to
Spoler Sp, som derved frembringer et
magnetisk Felt i Rummet mellem sig, hvor der
befinder sig et af 3 Spoler bestaaende Anker a,
som kan rotere om en lodret Akse. Ankeret
er forbundet i Serie med en stor Modstand Rf
og gennemløbes af en ganske svag Strøm i,
som er proportional med den mellem de to
Ledninger herskende Spænding E. Feltet
mellem Strømspolerne paavirker Ankeret til
Drejning med en Kraft, som er proportional med
Strøm X Spænding. Paa Ankerets Akse sidder
en Aluminium skive Sk, som passerer mellem
Polerne af en Staalmagnet M. Ved Rotationen
opstaar der Hvirvelstrømme, som bremser med
en Kraft, som er
proportional med
Omdrejningshastigheden.
Da Bevægelsen
indstiller sig saaledes, at
Drivkraft og
Bremsekraft er lige store og
modsatte, bliver
Omdrejningshastigheden
proportional med
Produktet Strøm X
Spænding. Tælleværket
opsummerer følgelig
Produktet Strøm X
Spændin X Tid, og Maaleren
er derfor en virkelig Watttimemaaler.
Ved alle roterende Maalere vil den mek.
Gnidning i Lejet, ved Tælleværket og eventuelt
ved Kommutatoren bevirke, at Maaleren viser
forholdsvis mindre ved smaa Belastninger og
staar stille, naar Forbruget ligger under en vis
Grænse. Ved denne Art Maalere bliver denne
Fejl ophævet derved, at Ankerstrømmen, som
i Anlæg med konstant Spænding er praktisk
talt konstant, gennemløber en fast Spole K, som
indstilles saaledes, at den derfra hidrørende
Drivkraft vejer op imod Gnidningsmodstanden.
Fig. 9 viser det virkelige Udseende af en
elektrodynamisk Maaler fra Bergmann.
6) Induktionsmaalere.
Induktionsmaalere. er kun anvendelige ved Vekselstrøm.
Den bevægelige Del bestaar simpelthen af en
Kobber- ell. Aluminiumskive Sk (Fig. 10), fæstet
paa en med Tælleværket T forbundet Akse.
Skiven drives rundt
af et System af to
Vekselstrømsmagneter Sp og St.
Den førstes
Bevikling bestaar af
mange Vindinger
tynd Traad(f. Eks.
5000 Vindinger
Kobbertraad 0,1 mm
Diameter) og forbindes til de to Ledninger
saaledes, at den gennemløbes af en svag
Vekselstrøm i, der praktisk talt er proportional med
Spændingen og begrænset af Spolens
Selvinduktion. Den kaldes Spændingsspolen. Beviklingen
paa den ånden Vekselstrømsmagnet St
gennemløbes af Forbrugsstrømmen J og kaldes
Strømspolen. Fig. 11 og 12 anskueliggør, hvorledes
Drivkraften fremkommer. Spændingsmagnetens
magnetiske Vekselfelt F1 fremkalder i Skiven
Hvirvelstrømme S1 (Fig. 11), som paavirkes til
Drejning af Strømmagnetens Vekselfelt F2,
medens omvendt Strømmagnetens Vekselfelt F2
frembringer Hvirvelstrømme S2 (Fig. 12), som
paavirkes til Drejning af Spændingsmagnetens
Felt F1. - Strømmen i i Spændingsspolen er
stærkt faseforsinket i Forhold til Spændingen. Ved
forsk. Midler kan man ændre noget paa
Faseforskydningen mellem de forsk.
 |
Fig. 11. Spændingsfeltets Hvirvelstrømme. |
|
Fig 12. Strømfelternes Hvirvelstrømme. |
|
Fig. 13. 3-faset Maaler. |
|
Fig. 14. 3-faset Maaler. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
