Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektricitetslærens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde Gnidningsmaskinen omtr. faaet den
Form, den har endnu. Møllen og Klokkespillet
kom frem paa samme Tid. 1745
eksperimenterede von Kleist i Pommern med en
Medicinflaske og en Elektrisermaskine og fik derved
et Stød, der førte ham til Opfindelsen af
Forstærkningsflasken ell.
Leydnerflasken, som den blev kaldt efter Byen
Leyden, hvor Cunæus og Musschenbroek
et Par Maaneder senere gjorde samme
Opdagelse. Flasken fik snart Metalbelægninger, man
stillede fl. Flasker sammen i Batterier og havde
nu Midler til at gøre Forsøg i stor Stil.
Gnisternes Lighed med Lynet kunde ikke
miskendes; Franklin o. a. havde allerede i længere
Tid anset Lynet for en elektrisk Gnist, da
D’Alibard i Frankrig (Maj 1752) og en
Maaneds Tid senere Franklin i Amerika fik
Gnister fra en Tordensky, den første gennem en
høj Jernstang, den sidste gennem en Drages
Snor. Anvendelsen af Lynafledere fulgte
straks efter. Forskellige Elektroskoper
opfandtes til Paavisning af E. og til Dels
til Maaling af dens Styrke, men egentlige
Maalinger blev først (1785-89) udførte af
Coulomb, der benyttede Snovægten.
Volta’s Elektrofor er fra 1771 og Bennet’s
Guldbladelektroskop fra 1787; det sidste satte
Volta i Forbindelse med sin Kondensator
og gjorde det derved langt følsommere for
lavspændt E. Af elektriske Teorier maa
nævnes Franklin’s; han antog kun een Art E.,
der kunde findes i Legemerne i større ell.
mindre Mængde. Den fortrængtes af
Symmer’s bekendte Lære om positiv og negativ E.
Coulomb viste (1785) ved Hjælp af
Snovægten, at de elektriske Kræfter forholder sig
omvendt som Afstandens Kvadrat, en Lov, som
dog Priestley allerede 1767 og noget senere
Cavendish havde udledet indirekte af den
Iagttagelse, at E. paa en elektriseret ledende
Kugle alene findes paa dens Overflade. Hermed
var Muligheden for en mat. Behandling af
Elektrostatikken givet. Den grundlæggende
Behandling skyldes Poisson 1812; af senere Arbejder
maa særlig fremhæves Green’s 1828, hvori
Benævnelsen Potential første Gang forekommer.
Som det vil ses, var Kendskabet til den
statiske E. vidt fremskreden mod 18. Aarh.’s
Slutn. Man vidste ogsaa, at Udladningen af
store Batterier kunde smelte Metaltraade og
frembringe kem. Virkninger, men den
konstante elektriske Strøm kendte man
endnu ikke. Til den blev man ført ad en helt
anden Vej.
Den galvaniske Strøm. Gennem
Studiet af det dyriske Legemes Forhold til E.
kom Galvani til at gøre Forsøg, der
af Volta blev tydede rigtigt og med stor
Genialitet førte videre. Det var 1790 ell. maaske
noget tidligere, at Galvani saa de Trækninger,
som slagtede Frøer udførte, naar en
Elektrisermaskine i Nærheden gav Gnister. Snart efter
fandt han, at de samme Trækninger fremkom,
naar man forbandt Frølaarets Nerver og
Muskler med hinanden ved en Metalbøjle. Medens
han og mange med ham ansaa Dyret for
Kilden til E., kom Volta igennem en lang
Række omhyggelige Forsøg bort fra denne
Anskuelse. Han fandt, at Forsøget kun lykkedes,
naar Bøjlen bestod af to forsk. Metaller, og
ved sit Kondensatorelektroskop, paaviste han,
at Berøringen mellem Kobber og Zink virkelig
kunde frembringe en elektrisk Ladning. 1800
byggede han Voltastøtten, og snart
strømmede der ny Opdagelser ind. 20. Marts
havde han beskrevet den i et Brev til Royal
Society i London, og allerede i Beg. af Maj
spaltede Nicholson og Carlisle Vand
mellem Platinplader i dets Bestanddele Ilt
(Surstof) og Brint (Vandstof). En Mængde andre
kem. Virkninger fulgte efter, deriblandt
Strømmens Evne til at udfælde Metaller af
deres Opløsninger. 1807 fandt Davy ved
Støttens Hjælp Kalium og Natrium, en
Opdagelse, der blev af stor Vigtighed for Kemiens
Udvikling. Ogsaa Varmeudviklingen i
Ledningstraaden blev hurtig bemærket, og Ørsted
fandt, at den er proportional med Modstanden.
Aabningsgnisten iagttoges og udvikledes
efterhaanden til elektrisk Buelys, der 1820 og
1821 fremstilledes med stor Styrke af De la
Rive og Davy. Volta selv ansaa Støttens
Virkninger for rent elektriske; men den store
Forskel mellem dem og Gnidningselektriciteten
gav Anledning til, at de fleste Fysikere længe
ansaa »Galvanismen« for noget andet end E.
Elektromagnetismen. Et nyt
Udgangspunkt, ikke mindre frugtbart end selve
Opdagelsen af den elektriske Strøm, blev fundet
af Ørsted. 21. Juli 1820 offentliggjorde han
sin Opdagelse af Elektromagnetismen;
Aug. s. A. meddelte han, at en bevægelig
Strømleder drejer sig under en fast Magnets
Indvirkning, og omtr. paa samme Tid fandt
Arago og Gay-Lussac i Forening, at en
Strømspiral kan magnetisere Jern. Temmelig
langsomt førte denne Opdagelse til Konstruktion
og Anvendelse af Elektromagneter. I
Septbr foreviste Schweigger sin
Multiplikator, og Ampère begyndte den Række
Meddelelser om elektriske Strømmes indbyrdes
Virkninger, der har gjort hans Navn saa
berømt. 30. Oktbr fremkom Biot og Savart
med Loven for en lang, retliniet Strømleders
Virkning paa en Magnetpol, 1821 viste
Faraday, at en Magnet kan holde en Strømleder
i vedvarende Rotation, 1822 opdagede
Seebeck de termoelektriske Strømme, og
1826 fandt Ohm sin bekendte Lov.
Faraday’s Opdagelser. Som
Slutstenen paa de store elektromagnetiske Opdagelser
fulgte Faraday’s Opdagelse af
Induktionen. 24. Novbr 1831 meddelte han, at der
kan fremkaldes elektrisk Strøm i en Ledning
baade ved Hjælp af Strømmen i en Naboledning
og ved en Magnet. Dette var Indledningen til
den lange Række glimrende
Eksperimentalundersøgelser (1831-51), der senere samledes
i det monumentale Værk: Experimental
Researches on Electricity, og hvori den ledende Tanke
er at finde Sammenhængen mellem E. og de
andre Naturkræfter. De elektromagnetiske
Opdagelser havde vist den nære Forbindelse mellem
Magnetisme og E., men den indbyrdes Forbindelse
mellem E.’s forsk. Ytringsformer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
