Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ektravasat (lat.), den ved Udsvedning (Ekstravasation) fra Blodkarrene til Vævene fremkomne Vædskeansamling - Ekstrem (lat., fr. extrême), yderst, overdrevet; som Substantiv: Yderlighed, Overdrivelse - Ekstremitet (lat.), d. s. s. Lem, Over-E., se Arm; Under-E., se Ben. - Ekstrofi (gr.), Udkrængning, en Misdannelse, hvor et ellers indvendigt Organ krænges udad paa Overfladen af Legemet - ekstrors (lat.) (bot.), se Støvdrager. - Ekström, Karl Ulrik, sv. Præst og Naturforsker, (1781-1858) - Ekström, Per, sv. Landskabsmaler, (1844- ) - Eksuberans (lat.), Overflod, Svulst. - Eksulceration (lat.), se Ulcus. - Eksutoria (lat.), Saadanne deriverende Midler, som fremkalder overfladisk Ætsning af Huden (smlg. Ætsmidler). - Ektag Altai, se Altai. - Ektasi (gr.), Udvidning. - Ekthyma (gr.), Hududslet, bestaaende af materiefyldte Blærer (Pustler). - Ektoderm eller ydre Kimblad benævnes i Embryologien det ydre Cellelag i den tolagede - Embryonalskikkelse - Ektoparasit, se Snylteplanter og Snyltedyr. - Ektopi (gr.), et Organs Lejring uden for det normale Leje; - Ektropium (gr.) en Omdrejning af Øjelaaget, saaledes at dets indre Flade mere ell. mindre ses - ektrotisk, d. s. s. abortiv i Sammensætningen - Ektypografi, en nu sjældnere brugt Betegnelse af Tryk med ophøjede Bogstaver - Ektypon (gr.), Aftryk i Højrelief af skaarne Stene o. 1. - Ekvipage (fr. équipage) - 1) Vogn med Heste og Tilbehør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vandige Bestanddele sveder ud, et serøst E.
(Hydrops, Vattersot), og naar hovedsagelig de
hvide Blodlegemer vandrer ud, et
Betændelsesekstravasat ell. et Ekssudat. Ekstravasationen
foregaar gennem de uskadte Blodkar ved den
saakaldte Diapedesis.
(A. F.). H. I. B.
Ekstrem (lat., fr. extrême), yderst,
overdrevet (f. Eks. e. Retning, en saadan, der driver
visse Anskuelser og Principper paa Spidsen
etc.); som Substantiv: Yderlighed, Overdrivelse;
være Ekstremer ɔ: være modsatte Yderligheder;
(meteor.) usædvanlig høje ell. lave Temp. Les
extrêmes se touchent (læzæktræmstu’) (fr.) ɔ:
Yderlighederne berører hinanden. In extremo
(lat.), paa det yderste.
Ekstremitet (lat.), d. s. s. Lem, Over-E.,
se Arm; Under-E., se Ben.
Ekstrofi (gr.), Udkrængning (ogsaa kaldet
Ektopi, Ektropi, eversio), en
Misdannelse, hvor et ellers indvendigt Organ krænges
udad paa Overfladen af Legemet. Den hyppigst
kendte E. er af Urinblæren; den beror paa en
mangelfuld Tillukning af hele forreste Væg af
Bækkenet og findes sammen med Spaltning af
Urinrøret i dets øvre Flade (Epispadi). - Ved
E. af Livmoderens Hals forstaas det samme som
Ektropium, en Omvæltning af Læberne paa
Livmoderen.
E. A. T.
ekstrors (lat.) (bot.), se Støvdrager.
Ekström [’e.k-], Karl Ulrik, sv. Præst
og Naturforsker, f. i Sthlm 25. Septbr 1781, d.
31. Marts 1858. Som Student i Upsala (1804)
begyndte han at studere Medicin, men efter
Faderens Ønske opgav han dette Studium og tog
allerede 1807 teol. Eksamen. 1818 blev han
Kapellan i Bärbo og 1821 kaldet til Præst i
Mörkö af den for sin Interesse for
Naturvidenskaberne kendte Grev Nils Bonde paa
Hörningsholm. I denne Stilling fik E. rig Lejlighed
til at dyrke sit Yndlingsstudium Zoologien, og
i de flg. Aar udgav han en Række Arbejder, i
hvilke han nedlagde Frugterne af sine
Iagttagelser som Jæger og Naturforsker. Han skrev
bl. a. »Strödda anteckningar om svenska
flyttfoglarna« (1826, 1827 og 1829) samt »Beskrifning
öfver Mörkö socken i Södermanland« (1828), et
Arbejde, der skaffede ham Plads i Svenska
Vetenskaps-Akademien. 1831 blev han Inspektør i
Riksmuseets zool. Afdeling, 1832 Medredaktør
af »Tidskrift for jägare och naturforskare«, i
hvilket han publicerede en Mængde gode,
mindre Afh. I Forening med B. F. Fries og
Sundewall forfattede han Teksten til det store, af V.
v. Wright udgivne Pragtværk »Skandinaviens
fiskar«. 1837 blev han udnævnt til Præst i Tjörn
i Göteborgs Stift, hvor han fortsatte sine
Studier.
(J. C.). R. H. S.
Ekström [’e.k-], Per, sv. Landskabsmaler,
f. 23. Febr 1844 paa Öland. Han studerede paa
Sthlm’s Akademi 1866-72, fik kgl. Medaille 1875,
tog næste Aar til Paris og dvælede nu i lang
Tid i Frankrig, flittig optaget, gerne i ensom
Stilhed ude paa Landet, af dybtgaaende
Landskabsstudier. Efter at have opnaaet Medaille
paa Verdensudstillingen 1889 vendte han tilbage
til Sverige og dermed tillige til sine
Ungdomsmotiver fra Öland. E.’s stemningsrige Kunst har,
personlig og følt, draget i høj Grad Fordel af
det fr. Landskabsmaleri, saaledes som det
udvikledes gennem Corot’s Initiativ; den virker
ved bred, kraftig Farvegivning, der tager Sigte
paa Helhedsindtrykket, og sysler med
Forkærlighed med stærke, betagende Lysvirkninger.
Göteborgs Mus. ejer hans »Sol og Sne«, Sthlm’s
Nationalmus. »Solglitter paa Havet« m. fl., Kria
Nationalgaleri »Aften« (1889).
A. Hk.
Eksuberans (dat.), Overflod, Svulst.
Eksulceration [’æks-] (lat.), se Ulcus.
Eksutoria (lat.), saadanne deriverende
Midler, som fremkalder overfladisk Ætsning af
Huden (smlg. Ætsmidler).
E. A. T.
Ektag Altai, se Altai.
Ektasi (gr.), Udvidning.
Ekthyma [-’ty-] (gr.), Hududslet, bestaaende
af materiefyldte Blærer (Pustler).
E. P-n.
Ektoderm eller ydre Kimblad benævnes i
Embryologien det ydre Cellelag i den tolagede
Embryonalskikkelse, den saakaldte Gastrula,
der, mere ell. mindre udpræget, træffes paa et
ganske tidligt Stadie af næsten alle Dyrs
Udvikling. Af dette Cellelag opstaar senere hen
Huden og dens forsk. Organer samt
Centralnervesystemet og de vigtigste Dele af
Sanseorganerne.
R. H. S.
Ektoparasit [’æk-], se Snylteplanter
og Snyltedyr.
Ektopi (gr.), et Organs Lejring uden for
det normale Leje; saaledes E. af Testiklen,
dennes Lejring i Brokkanalen, i Skridtet, ell. oppe
i Bughulen (se Kryptorkisme), E. af
Linsen, Hjertet. E. af Blæren, se
Ekstrofi af Blæren.
E. A. T.
Ektropium (gr.) kaldtes allerede fra
Oldtiden en Omdrejning af Øjelaaget, saaledes at
dets indre Flade ikke slutter til Øjestenen, men
mere ell. mindre ses. Aarsagen kan dels være
Svulst af Slimhinden, dels, og det langt
hyppigere, Arstramninger, f. Eks. efter Forbrænding
af Huden paa Kinderne ell. efter Hudsygdomme
i Ansigtet. Patienterne lider af stadig Taareflaad,
og navnlig ved højere Grader af E. bliver
Udseendet meget hæsligt. Slimhinden bliver
betændt, da den stadig udsættes for Luftens
Indvirkning, Støv o. l. og ikke sjælden kommer der
Betændelse af selve Øjet. Ved alvorligere
Tilfælde er Operation den eneste Maade, hvorpaa
Lidelsen kan afhjælpes, i lettere Tilfælde, der
skyldes Svulst af Slimhinden, kan Behandling af
denne ofte være tilstrækkelig. - Ved E. uveæ
congenitum forstaas en Dannelsesfejl, hvorved
noget af Pigmentet fra Regnbuehindens
Bagflade strækker sig frem paa Forfladen ved
Pupillen. Fejlen har aldeles intet at sige med
Hensyn til Øjets funktionelle Forhold.
G. N.
ektrotisk, d. s. s. abortiv i
Sammensætningen e. Metode ɔ: den Maade at behandle
vandrende Hudlidelser ved at behandle Huden uden
om Lidelsens Grænse ved Helvedsten eller
Jod o. l.
E. A. T.
Ektypografi [’æk-], en nu sjældnere brugt
Betegnelse af Tryk med ophøjede Bogstaver,
d. v. s. Tryk til Brug for Blinde.
E. S-r.
Ektypon [’æk-] (gr.), Aftryk i Højrelief af
skaarne Stene o. l.
Ekvipage [-’pa.sjə] (fr. équipage) 1) Vogn
med Heste og Tilbehør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
