Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eksamen, Prøve, særlig en Undervisningen afsluttende mundtlig eller skriftlig Kundskabs- og Modenhedsprøve - Eksaminand kaldes den der underkaster sig en E. - Eksaminand, eksaminere m. fl., se Eksamen. - Eksaminatorium (lat.), en Universitetsøvelse, der anvender den spørgende Læreform - Eksantem (gr.), Hududslet i akut Udbrud, som ved Mæslinger eller Skarlagensfeber. - Eksaration, den Virksomhed, som Gletscherne udøver ved at pløje Fordybninger i den faste Undergrund. - Eksark (gr.) var i den senere rom. Kejsertid en Officerstitel, - Eksarkatet (gr.) var Fællesbenævnelsen for alle de byzantinske Besiddelser i Italien - Eksarteritis, d. s. s. Periarteritis, Betændelse af Pulsaarernes Yderhinde - Eksartikulation (lat.) i Kirurgien den operative Fjernelse af et af Yderlemmerne ved Gennemskæring i en Ledsammenføjning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Liv spiller E. en betydelig Rolle: Adgangsprøve,
Halvaars- og Aarsprøver, Afgangsprøve. Medens
det vel maa indrømmes, at en bestemt Ordning
af Eksamensvæsenet og Fastsættelse af bestemte
Fordringer har været af indgribende Betydning
for Staternes Kulturliv, har Eksamensvæsenets
store Udbredelse i Skolerne ikke altid været
glædelig i pædagogisk Henseende. E. bliver let en
blot Kundskabsprøve, vanskelig en virkelig
alsidig Dannelsesprøve, og har den end den
Fordel at stille Skolen et bestemt Maal, kan den let
medføre den Fare, at Skolen gøres til en Anstalt
for Læsning til E., og den kan saaledes hemme
den fri og varme Fordybelse i Stoffet, der alene
har den rette opdragende Magt. For Skolen
gælder det da om at fastholde, at Opdragelse, ikke
blot Kundskaber, er Skolens Maal, og at E. ved
Indhold og Form saa vidt muligt bliver en
Modenhedsprøve.
Eksaminand kaldes den der underkaster
sig en E., Eksamination, selve
Prøvehandlingen; Eksaminator, den, der forestaar
Prøven enten alene eller med Meddommere,
Censorer, der da, særlig hvis de er tilforordnede
af de vedkommende Autoriteter, i Alm. stiller
Opgaverne, eksaminere, prøve, udspørge.
Eksamenskommission, en af
Autoriteterne udnævnt Kreds af Eksaminatorer. Særlig
ved de mere almindelige (og vigtige) Prøver er
det nu sædvanligt, navnlig for at opnaa større
Ligelighed og Upartiskhed ved Prøven, at
saadanne Eksamenskommissioner nedsættes, medens
dette dog ikke altid medfører, at Eksaminandens
Lærere er udelukkede fra at forestaa Prøven.
Cl. W.
Eksaminand, eksaminere m. fl., se
Eksamen.
Eksaminatorium (lat.), en
Universitetsøvelse, der anvender den spørgende Læreform
og særlig har til Formaal at repetere en hørt
Forelæsningsrække som Forberedelse til
Eksamen. (Smlg. Colloquium).
Cl. W.
Eksantem (gr.), Hududslet i akut Udbrud,
som ved Mæslinger eller Skarlagensfeber.
Eksaration, den Virksomhed, som
Gletscherne udøver ved at pløje Fordybninger i den
faste Undergrund.
J. P. R.
Eksark (gr.) var i den senere rom.
Kejsertid en Officerstitel, der særlig betegnede
Føreren for en milit. Ekspedition, hvorved det gik
over til at betyde den øverste milit. Embedsmand
i en Prov.; saaledes forekommer Benævnelsen
første Gang 584 i Italien og 591 i Nordafrika.
Hyppigst bruges E. om Statholderen i de
byzantinske Besiddelser i Italien (Eksarkatet), som
residerede i Ravenna. Han toges i Reglen bl.
Rigets fornemste Mænd og bar altid Titelen
patricius. Fra først af var han kun militær
Embedsmand, men fik senere ogsaa den øverste civile
Ledelse, saa at han i enhver Henseende
repræsenterede Kejseren, og præfectus prætorio var
ham underordnet. Ogsaa ovf. Kirken havde E. i
Italien en stor Magt, særlig ved Valget af Pave
og Biskopper. Ovf. Kejseren i Konstantinopel
indtog E. en meget selvstændig Stilling og gjorde
fl. Gange Forsøg paa at vinde fuldstændig
Uafhængighed. Den sidste E. var Eutychios, under
hvem Langobarderne erobrede Ravenna (751),
medens den sidste E. i Afrika, Gregorius, faldt i
Kampen mod Araberne 647. - E. er ogsaa en
kirkelig Titel, som betegner en Biskop i
overordnet Stilling. Siden 1872 bærer Overhovedet
for den bulgariske Kirke Titelen E.
H. H. R.
Eksarkatet (gr.) var dels
Fællesbenævnelsen for alle de byzantinske Besiddelser i Italien
i Tiden 568-751, dels Navnet paa den Prov., der
direkte styredes af Eksarken og havde Ravenna
til Hovedstad. I den sidste Betydning vedblev
Navnet at bruges, ogsaa efter at dette Distrikt
754 var kommet under Pavestolen. Da
Langobarderne 568 trængte ind i Italien, nødtes de
byzantinske Grækere til at indføre en strengere
militær Organisation af de Lande, som de fik
Lov til at beholde i Italien. I Spidsen sattes en
Eksark, der samlede al militær og civil
Myndighed under sig. E., hvortil hørte alle byzantinske
Besiddelser i Italien undtagen Sicilien, deltes i
fl. Distrikter: Istrien, Venetien, det egentlige E.
med Kalabrien, Pentapolis, Rom, Neapel og
Ligurien. Sidstnævnte Distrikt erobredes 640 af
Langobarderne, og de andre omordnedes senere.
E. opløstes, efter at Langobardernes Konge
Aistulf havde erobret Ravenna (751), idet Pipin
skænkede Pavestolen hele den midterste Del af
det, lige fra Ravenna til Rom (754). Syditalien,
som Grækerne beholdt, forenedes med Sicilien,
men var i de følgende Aarh. stadig Genstand for
Angreb af Langobarder og Arabere, til sidst
ogsaa af Normanner, hvis Hertug Robert Guiscard
1071 erobrede Bari, Grækernes sidste Besiddelse
i Italien. (Litt.: E. Diehl, Études sur
l’adminstration byzantine dans l’exarchat de
Ravenne [Bibl. des Écoles françaises d’Athènes et de
Rome, Nr 53, Paris 1888]; L. M. Hartmann,
»Untersuchungen zur Geschichte der
byzantinischen Verwaltung in Italien« [Leipzig 1889]).
H. H. R.
Eksarteritis, d. s. s. Periarteritis,
Betændelse af Pulsaarernes Yderhinde (smlg.
Arterie, Arteriebetændelse).
E. A. T.
Eksartikulation (lat.) kaldes i Kirurgien
den operative Fjernelse af et af Yderlemmerne
ell. en Del af samme, for saa vidt
Gennemskæringen foretages i en Ledsammenføjning, medens
man ved Amputation gennemsaver selve
Knoglen. Med Hensyn til Foranledningen til at
foretage en Operation som E. henvises til
Amputation, hvor ogsaa det væsentlige om selve
Operationens Udførelse og Farer er meddelt.
Ang. Grundene for undertiden at vælge E.,
undertiden Amputation gælder det, at nogle af
Reglerne er af absolut Natur, andre mere
relative. Hvis man saaledes fjerner et Stykke af et
Lem for ondartet Svulst, bør man ikke amputere
i selve den angrebne Knogle, men i det mindste
eksartikulere i Ledet ovenfor. Hvis saaledes
Overarm ell. Laar er den angrebne Knogle, bør
man gøre E. i Skulder- ell. Hofteled. Ellers
foretrækker man E. ell. Amputation nærmest af tekn.
Hensyn, dels med Saarhelingen for Øje, dels
med Tanken henvendt paa senere Brug af
Bandage (Protese); hvor saaledes Længden af
den resterende Stump er af Vigtighed, kan man
af den Grund komme til at foretrække f. Eks.
en E. af Knæet for en Amputation over samme,
fordi hin giver en længere - og efter nogles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
