Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3) Johan Jakob, sv. Grosserer, (1815-1908) - 4) Karl Edvard, sv. Brugsejer, (1826-1903) - 5)Fredrik Laurentz (1830-90), sv. Videnskabsmand - Ekman, Erik Jacob, sv. Præst og teol. Forf., (1842-1915) - Ekman, 1) Ida, f. Morduch, finsk Sangerinde, (1875- ) - 2) Karl E., finsk Pianist og Komponist, (1869- ) - Ekman, Johan August, sv. Ærkebiskop, (1845-1913) - Ekman, Johan Oscar, sv. Forretningsmand, Donator, (1812-1907)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og overtog 1843 Ledelsen af Forretningen, som
dengang var Sveriges største Jerneksportfirma.
Han var i mange Aar Formand i Göteborgs
Borgerrepræsentation og Medlem af mangfoldige
Direktioner. 1872 var han Medlem af
Møntkommissionen i Kbhvn. 1867-85 var E. Medlem af
Rigsdagens første Kammer.
4) Karl Edvard, sv. Brugsejer, foreg.’s
Broder, f. i Göteborg 7. Marts 1826, d. 24. Decbr
1903. Han fik sin praktiske Uddannelse hos sin
Broder Gustaf og blev 1856 Ejer af Finspongs
Brug i Östergötland, med hvilket han senere
forenede saa mange andre Ejendomme, at han
1880 beskæftigede 5000 Personer. Paa disse
Ejendomme har han i høj Grad udviklet og
forbedret Brugs- og Skovdriften - paa et eneste
Aar tilplantede han saaledes 900 Tdr Land med
Fyr og Gran -, hvorhos Finspong under hans
Ledelse har drevet en betydelig Tilvirkning af
Kanoner. Ligesom Brødrene har ogsaa E. med
Varme omfattet Folkeundervisningen. 1866-93
var E. Medlem af Rigsdagens første Kammer
og havde efterhaanden Sæde i en Række
vigtige Udvalg.
5) Fredrik Laurentz (1830-90), sv.
Videnskabsmand, tilhører en yngre Gren af
Slægten, blev 1848 Student, 1857 Dr. phil. og 1870
Prof. ved »Tekniska högskolan«. E. var 1869
Medlem af Komiteen for den nordiske Udstilling
i Kbhvn og ledede 1877 den hydrografiske
Undersøgelse af de sv. Have. E. var Forf. til talrige
Afh. i Kemi og Hydrografi og konstruerede
adskillige videnskabelige Instrumenter.
A. M. D.
Ekman [’e.k-], Erik Jacob, sv. Præst og
teol. Forf., f. 8. Jan. 1842 i Strömsbro, d. 18. Aug.
1915 i Stockholm. E. studerede Teologi i
Upsala og virkede derefter i nogle Aar som Præst,
men 1879 søgte han sin Afsked, fordi hans
Anskuelser om Konfirmation, Nadverhandling og
Kirketugt ikke stemmede med Kirkens; indtil
1886 arbejdede han da ved »Svenska
missionsförbundet«’s Skole i Kristinehamn og blev
derefter Missionsforstander og Forbundets Formand.
I disse Stillinger udgav han sammen med P.
Waldenström »Vittnet, kristelig månadsskrift«
(1877-80), med A. Fernholm »Förbundet«
(1880-86), og selv redigerede han
»Missionsförbundet« 1885-1904. Hans Afvigelser fra
Kirkelæren, især hans Forventning om Apokatastasis,
vakte imidlertid nogen Misstemning inden for
Missionsforbundets ledende Kredse, og 1904
opgav han sine Stillinger der for at blive Direktør
for et Livsforsikringsselskab. 1885-87, 1891-93
og 1894-96 havde han Sæde i Rigsdagens Andet
Kammer, og 1891 udnævntes han af
Beloit-University i Nordamerika til Dr. theol. E. har
udgivet en Rk. Skr om religiøse Emner, i hvilke
der paa fl. Punkter spores en Udvikling stadig
længere bort fra den kirkelige Opfattelse,
saaledes m. H. t. Forkastelse af Læren om den
evige Fordømmelse og Barnedaaben; desuden
fremtræder han deri som en ivrig Talsmand for
frikirkelige og overhovedet frisindede
Synspunkter, for Afholdssagen og fremfor alt for den
ydre Mission. Af hans større Arbejder kan
nævnes: »Illustrerad missionshistoria« (2 Bd,
1889-91, 2. Opl. 1893) og »Den inre missionens
historia« (5 Bd, 1896-1902).
H. M.
Ekman [’e.k-], 1) Ida, f. Morduch, finsk
Sangerinde, f. 26. Apr. 1875 i Helsingfors, fik sin
første Uddannelse ved Konservatoriet i
Helsingfors og studerede senere i Wien, bl. a. hos
Pauline Lucca. Efter at have koncerteret i forsk.
Byer var hun 1896-97 engageret ved
Stadtteatret i Nürnberg, men forlod derefter Scenen
for ganske at ofre sig Koncertsalen, hvor hendes
varme, klangskønne Sopran og kunstnerisk
uddybede Foredragskunst har skaffet hende en
fremragende Stilling som Romancesangerinde.
1895 ægtede hun
2) Karl E., finsk Pianist og Komponist, f.
18. Decbr 1869 i Åbo, blev 1895 ansat som Lærer
ved og 1907 som Direktør for
Musikkonservatoriet i Helsingfors. E. har bl. a. arrangeret finske
og svenske Folkeviser for Kor, Klaver og Violin.
S. L.
Ekman [’e.k-], Johan August, sv.
Ærkebiskop, f. 26. Novbr 1845 i Hjälstad (Skaraborgs
Amt) som Søn af en Husar, d. 30. Novbr 1913
i Upsala; blev Student i Upsala 1867. Efter endt
Eksamen var E. en Tid Kateket og Lektor i
Sthlm, hvorefter han 1873 blev præsteviet. 1877
blev han Docent i Eksegetik ved Upsalas Univ.,
1887 Prof. i teol. Prænotioner og teol.
Encyklopædi, 1896 Domprovst, 1898 Biskop i Vesterås.
Fra 1900 til sin Død var han Ærkebiskop samt
Prokansler ved Upsalas Univ. 1893 udnævntes
han til Dr. theol. og 1900 til Dr. phil. honoris
causa. E.’s Docentafhandling 1877 gjaldt
»Likheter mellan Esaias Kap. 40-66 och Jeremias«.
Af hans Forfatterskab maa endvidere nævnes
»Det kristna prestembetets ursprung« (1882) og
»Den naturalistiska hedendomen« (1886-88) samt
»Den kristliga karaktären« (1906). Desuden
Prædikener, Ligtaler og Avisartikler.
A. M. D.
Ekman [’e.k-], Johan Oscar, sv.
Forretningsmand, Donator, f. 16. Decbr 1812 i
Göteborg, d. 14. Maj 1907 i Stockholm, I Midten af
1830’erne traadte E. i Venskabsforhold til den
fra Skotland indflyttede David Carnegie, i hvis
Firma han 1845 indtraadte som Medejer. Som
Carnegie & Co. blev Firmaet under E.’s Ledelse
en af Sveriges største Forretninger. Desuden
tog han ledende Del i mange andre
kommercielle Foretagender, bl. a. i »Skandinaviska
kreditaktiebolaget«. 1865-85 var han Medlem af
Göteborgs Kommunestyre, hvor hans Initiativ
og Fremsyn satte Frugt i mange kommunale
Institutioner. 1879-81 sad han i Rigsdagens
andet Kammer og 1882-87 i første Kammer som
Repræsentant for sin By, stedse i Toldpolitikken
en ivrig Beskyttelsesmand. Som Formand i den
saakaldte Pauperismekomité - nedsat 1864 efter
Initiativ af S. A. Hedlund - blev han en af
Ophavsmændene til Göteborg-Systemet for
Handel med Spirituosa. I en Aarrække var han
ogsaa Ordfører i »Svenska nykterhetssällskapet«,
hvis Arbejde han støttede med store Gaver, bl. a.
200000 Kr i 1902. Bl. talrige filantropiske og
humanitære Formaal, der nød godt af hans
storartede og omsigtsfulde Gavmildhed, var 1872
Göteborgs store »Arbetarebostadsaktiebolag«;
desuden lod han sit Firma opføre
møhstergyldige Arbejderboliger for sit talrige Personale,
og han var ligeledes Sjælen i et Selskab, som
1874-80 opførte en Række udmærket indrettede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
