Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ejerlag, Ejerlav ell. Ejerskab, undertiden ogsaa Bylag, det retlig ordnede Landsbysamfund i Jordfællesskabets Dage - Ejerpant (tysk Eigenthümerhypothek), et Pant, som Ejeren i sin egen faste Ejendom lader tinglæse til sig selv - Ejerskab, se Ejerlag. - Ejerslev Klint, paa Østkysten af Mors' nordlige Del (Limfjorden) - Ejestedord eller Ejendomsstedord (-pronomen) er i Grammatikken den danske Benævnelse paa Pronomen possessivum - Ejjub, Muhammedanernes Navn paa den fra Biblen kendte Personlighed, som vi kalder Job ell. Hjob - 1) Abu-E. Ansari,Vaabendrager hos Profeten - 2) E.-Ben-Shadi Ben Mervan, en Kurder, der udmærkede sig ved sin Tapperhed - Ejjub, Sultan af Ægypten (1238-49) - Ejjub, Forstad til Konstantinopel - Ejjubider (Ajjubider), Herskerslægt i Ægypten og Syrien paa Korstogenes Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa stor, at det blev gjort til Udgangspunkt for
den landkommunale Organisation, da denne
skabtes i 19. Aarh., og dets Rolle var derfor
i det hele udspillet sammen med
Jordfællesskabets. Kun paa enkelte Steder, hvor de
gamle Gildeskikke holdtes i Hævd, ell. hvor der
trods Udskiftningen bevaredes et vist
Fællesskab m. H. t. Gadejorden, kunde det vedblive
at føre en hensygnende Tilværelse, og Rester af
det kan saaledes findes endnu i vor Tid.
Oldermandsembedet holdt sig af den ovf. anførte
Grund vistnok ofte længere end selve E., og
gennem største Delen af 19. Aarh. var det
saaledes Oldermanden, der førte Tilsyn med
Snekastningen. I Lovgivningen fra de sidste
Aartier forudsættes Embedets Eksistens dog
ikke mere, og det lige nævnte Hverv er nu
overgaaet til særlige Snefogder. (Litt.: E.’s
Historie er endnu ikke skrevet, men mere i
Forbigaaende er det ofte behandlet i Litt. af
f. Eks. P. Hansen, »Bidrag til det danske
Landbrugs Historie« [1889], S. 53 flg,.; H. F.
Feilberg, »Dansk Bondeliv«, 3. Opl. [1910],
S. 196 flg.; Landsbyvedtægterne er samlede i
P. Bjerge og Th. Søegaard, »Danske
Vider og Vedtægter« I-III [1904 flg.]).
P. J. J.
Ejerpant (tysk Eigenthümerhypothek), et
Pant, som Ejeren i sin egen faste Ejendom
lader udstede og tinglæse til sig selv. En saadan
Transaktion kunde synes paa Forhaand ganske
hensigtsløs, al den Stund Ejerens Ejendomsret
jo normalt i Forvejen giver ham al den Ret
over Tingen, som den begrænsede Ret hjemler
- og mere til -, og principielt utænkelig, da
en Panteret synes nødvendigt at maatte
defineres som en Sikkerhedsret i en andens
Ting. Sagen er imidlertid, at E.’s Hensigt -
hvor sligt Pant overhovedet anerkendes -
heller ikke er som saadant at spille nogen
vedblivende økonomisk Rolle for Ejeren, men
nærmest kun at danne et Overgangsled, en Slags
Proformapantsætning, der senere kan føre til en
virkelig Pantsætning. Ejeren vil dermed i
Reglen blot holde en tom Plads aaben i
Prioriteternes Række og derved hindre disse fra at rykke
op, for senere, naar gunstig Lejlighed frembyder
sig, med saa faa Omstændigheder som muligt -
da Prioriteten jo alt er tinglæst -, ved simpel
Transport at kunne overdrage E. videre som
en fuldt færdig Panteret. Da imidlertid den
virkelige Pantsætning først endelig finder Sted
ved Transporten, maa vistnok ved dette
Tidspunkt alle nødvendige Betingelser i Retning af
Overdragerens Habilitet og Kompetence være
til Stede, for at en gyldig Pantsætning kan finde
Sted, saaledes at det i hvert Fald ikke altid er
tilstrækkeligt, at de forelaa ved E.’s
Tinglæsning. E. kendes i øvrigt ikke i dansk-norsk
Retspraksis, hvor lgn. Formaal søges opnaaede
gennem Akkomodationsobligationen
(s. d.).
K. B.
Ejerskab, se Ejerlag.
Ejerslev Klint, paa Østkysten af Mors’
nordlige Del (Limfjorden), 1 Sm. NØ. f. denne
ligger en lille Holm, Ejerslev Røn.
Ejestedord eller Ejendomsstedord
(-pronomen) er i Grammatikken den danske
Benævnelse paa Pronomen possessivum, f. Eks.
min, din, vor. E. er en Slags Adjektiver, der
bruges i St f. ell. ved Siden af Ejeform af
personlige Stedord. I ældre Tid brugtes saaledes
i Dansk eders (Ejeform) ved Siden af eder
(edert, edre). I Skriftsproget er eders
ell. jeres nu blevet eneraadende, men i
Dialekterne høres endnu jer (jert, jere) eller
er (ert, ere). Se Stedord.
P. K. T.
Ejjub, Muhammedanernes Navn paa den fra
Biblen kendte Personlighed, som vi kalder Job
ell. Hjob, anvendes ofte bl. dem som
Personnavn. Af Personer med Navnet E. kan mærkes:
1) Abu-E. Ansari, der, efter at have været
Vaabendrager hos Profeten, mange Aar senere (672)
skal have taget Del i Muhammedanernes Angreb
paa Konstantinopel, under hvilket han faldt.
Aarhundreder efter (1453) fik en Mollah en
Aabenbarelse om, hvor denne hellige Mands Grav
fandtes, uden for Byens Mure imod V. paa en Højde
over det Gyldne Horn. Da denne Aabenbarelse
opflammede Tyrkernes Mod og bidrog til Sejren,
byggede Muhammed II, efter Konstantinopels
Indtagelse, paa Stedet, hvor E. mentes stedet til
Hvile, en prægtig Moske, der anses for den
helligste i Konstantinopel, og i hvilken hver ny
Sultan omgjordes med Profetens Sværd, en
højtidelig Ceremoni, der svarer til de kristne
Kongers Kroning. 2) E.-Ben-Shadi Ben Mervan, en
Kurder, der udmærkede sig ved sin Tapperhed
og derved hævede sig til en af de højeste
Værdigheder i den syriske Hersker (Atabek)
Nureddin’s Hær. Da hans Søn, Saladin, der ogsaa
tjente i Nureddin’s Hær, 1171 gik til Ægypten,
hvor han gjorde Ende paa Fatimidernes
Herredømme og gjorde sig selv til Ægyptens Herre,
fulgte E. med sin Søn til Ægypten, hvor han
døde i Kairo 1173. Uagtet E. ikke blev Sultan,
var det dog ham, der grundlagde Familiens
store Magt og Anseelse, som hans Søn Saladin
førte videre, og det er derfor meget passende,
at Slægten nævnes efter ham, og ikke efter
Sønnen Saladin. Se Ejjubider.
V. S.
Ejjub, Sultan af Ægypten (1238-49), arvede
Riget efter sin Fader al-Malik al-Kamil; han
fortsatte de ægypt. Herskeres tidligere Politik,
at sikre Nillandet ved at skaffe sig Fodfæste i
Palæstina og Syrien. Han førte heldige Kampe
her og sikrede sig 1244 Herredømmet over
Jerusalem. Den fr. Konge Ludvig IX vilde
tilbagevinde den hellige Stad ved at rette Angreb paa
Ægypten selv, og det lykkedes ham ogsaa at
erobre Damiette; men Korstoget strandede dog,
skønt E. døde inden Afgørelsen.
J. Ø.
Ejjub, Forstad til Konstantinopel, kaldet
saaledes efter den prægtige, efter Profetens
Vaabendrager opkaldte Moske, ved hvilken den
ligger, V. f. Konstantinopel, paa en Højde over
det Gyldne Horn. Se ovf.
V. S.
Ejjubider (Ajjubider), Herskerslægt i
Ægypten og Syrien paa Korstogenes Tid,
benævnet saaledes efter Kurden Ejjub, der vel
ikke var Sultan ell. Enehersker, men den, hvem
Familiens Anseelse og Magt skyldes (se
Ejjub). Slægtens Grundlægger var dennes Søn
Saladin, der som Faderen havde været i
Tjeneste hos Nureddin, Atabek i Syrien, men som
havde vidst at gøre sig til. Vesir og Styrer af
Ægypten i den sidste fatimidiske Kalif
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
