Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ejâlet (arab.), Bestyrelse, Statholderskab - Ejassi-SØ (Njarasi), en 60 km lang og 6-12 km bred Saltsø i Tysk Østafrika, SØ. f. Victoria Njansa - Ejbek (Ibek) myrdede 1230 den sidste Sultan i Ægypten af Ejjubidernes Stamme - Ej blot til Lyst - Ejby. - 1) Købstadlignende Landsby i det nordøstlige Fyn, Odense Amt, Odense Herred - 2) Stærkt voksende Sogne- og Stationsby i det nordvestlige Fyn, Odense Amt, Vends Herred - Ejder, en c. 180 km lang Grænseflod mellem Sønderjylland og Holsten - Ejderdanske, Tilhængere af den i Slutn. af Frederik VI's Regeringstid fremtrædende Retning inden for nyere dansk Politik - Ejderkanal, den saakaldte slesvig-holstenske Kanal er bygget under Christian VII 1777-85
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Viceguvernøren med Titlen Mutessarif; E.
deles atter i Sandschaks, der styres af en
Kaimmakâm (ɔ: Amtmand), og disse i Kazas, i
Spidsen for hvilke der staar en Mudir (ɔ:
Herredsfoged).
J. Ø.
Ejassi-Sø (Njarasi), en 60 km lang og
6-12 km bred Saltsø i Tysk Østafrika, SØ. f.
Victoria Njansa. Den ligger 1050 m o. H. og er
meget lavvandet. Søen blev første Gang set af
Oscar Baumann 1892.
C. A.
Ejbek (Ibek) myrdede 1230 den sidste
Sultan i Ægypten af Ejjubidernes Stamme,
Turan Shah, og blev den første Mameluksultan i
Ægypten. Han nødtes vel til at tage en Søn af
Herskeren i Jemen til Medregent, men skilte sig
snart af med ham. 1257 myrdedes E. paa
Anstiftelse af hans egen Hustru, der havde
hjulpet ham paa Tronen.
V. S.
Ej blot til Lyst. Allerede 25 Aar efter
Opførelsen af Eigtved’s Teaterbygning paa
Kongens Nytorv, fandt en bygningskyndig
Undersøgelse af Bygningen, at en gennemgribende
Hovedreparation af denne var nødvendig, og
efter dennes Fuldførelse 1774 anbragtes over
Prosceniet det meget sigende Motto E. b. t. L.,
hvis Ophavsmand alm. sagdes at være
Direktionens Medlem, Højesteretsassessor Jacobi;
senere forandredes Mottoet til Castigat ridendo
mores (d v. s. »det lutrer Sæderne ved Latter«),
men 20 Aar efter indtog det danske Motto sin
Plads over Scenen og har siden, ogsaa i den
ny Teaterbygning, beholdt den.
A. A.
Ejby. 1) Købstadlignende Landsby i det
nordøstlige Fyn, Odense Amt, Odense Herred, Odense
Frue Landsogn, c. 2 km Ø. for Odense ved
Jernbanen havde 1. Febr 1916: 82 Gaarde og
Huse og 628 Indb. (1906: 412), Kirke (Vor
Frelsers Kirke, indviet 1909, Arkitekt: J. V.
Petersen), Skole, Andelsmejeri, Mølle m. m. - 2) Stærkt
voksende Sogne- og Stationsby i det nordvestlige
Fyn, Odense Amt, Vends Herred, c. 15 km SØ.
f. Middelfart og 18 km N. f. Assens, havde 1.
Febr 1916: 222 Gaarde og Huse og 1037 Indb.
(1901: 553, 1906: 629). Den er Station paa den
fynske Hovedbane og har Kirke, Skole,
Fattiggaard med Alderdomshjem, Forsamlingshus,
Apotek, Sparekasse, Elektricitetsværk m. m. samt
Købmandshandeler og fl. store industrielle
Anlæg.
H. W.
Ejder, en c. 180 km lang Grænseflod mellem
Sønderjylland og Holsten (preuss. Prov.
Schleswig-Holstein), opstaar c. 14 km S. f. Kiel ved
Tilløb fra nogle smaa Søer (Nedder-, Grieben-
og Bothkampersø), drejer derpaa mod N. op
til i Nærheden af Kiel og vender sig derefter
mod V. og atter mod N. gennem Westen- og
Flemhudersee. Ved Udtrædelsen af denne Sø
vender den sig mod V. til Rendsborg, paa
hvilken Strækning (Obereider) den benyttes af
Ejder-Kanalen og Nordøstsø-Kanalen og modtager
Tilløb i højre Bred fra Wittensø. Efter at den
er flydt gennem Rendsborg i 4 Arme, løber den
først mod SV., paa hvilken Strækning den ogsaa
benyttes af Nordøstsø-Kanalen, derpaa mod
VNV. med store Krumninger gennem
Marskegnene, der her maa beskyttes for dens
Oversvømmelser ved Diger, forbi Frederiksstad. Efter
at den paa denne sidste Strækning har modtaget
Tilløb i højre Bred gennem Sorg og Trene (ɔ:
Træaa), er den blevet et forholdsvis betydeligt
Vandløb, idet den ved Frederiksstad har en
Bredde af c. 180 m. Noget neden for denne By
drejer den pludselig af mod S. og løber ved
Tønning, hvor den er c. 300 m bred og 4-5 m
dyb, ud i Vesterhavet gennem en Munding, der
efterhaanden naar en Bredde af 10-12 km.
Dens hele Opland er c. 3500 km2. Tidevandet,
som spores helt op til Rendsborg
(Middelforskellen i Vandstanden udgør her c. 1 m, ved
Mundingen er den c. 3 m), gør den som nævnt
tilbøjelig til at træde over sine Bredder. Det er
fra Udtrædelsen af Flemhudersee omtr., at den
danner Grænsen mellem Sønderjylland og
Holsten, og som saadan har den altid haft stor
Bet., lige fra den 811 ved Hemming’s Fred med
Karl den Store blev anerkendt som
Grænsefloden.
H. W.
Ejderdanske er Navnet paa Tilhængere af
den i Slutn. af Frederik VI’s Regeringstid
fremtrædende Retning inden for nyere dansk Politik,
som, byggende paa den oprindelige hist. Grund,
krævede den bestaaende Forbindelse mellem
Slesvig og Holsten ophævet og Slesvig knyttet
saa nøje som muligt til Kongeriget under en
fælles, fri Forfatning, saaledes at Ejderen atter,
ligesom i Oldtid og Middelalder, kunde blive
Grænsen mellem Danmark og Tyskland. Til
den e. Retning hørte før 1848 den
nationalliberale og bondevenlige Opposition i Modsætning
til Regeringspartiet, som fastholdt den
bestaaende helstatlige Ordning. Efter den fri Forfatnings
Indførelse svingede »Bondevennerne« under
Tscherning’s Ledelse for en Tid bort fra
Ejderpolitikken og sluttede sig til det i Kundgørelsen
af 28. Jan. 1852 liggende antislesvigholstenske
Helstatsprogram. Fra 1855 vendte imidlertid
den Del af det bondevenlige Venstre, som stod
under J. A. Hansen’s og B. Christensen’s
Ledelse, sig atter til Ejder-Politikken, ja krævede
endog denne gennemført i en skarpere Form
end det nationalliberale Centrum. I de forsk.
af Hall ledede Ministerier 1857-63 blev
Ejder-Politikken stedse mere fremherskende. Ved
Kundgørelsen af 6. Novbr 1858 suspenderedes
Fællesforfatningen af 2. Oktbr 1855 for Holstens
og Lauenborgs Vedk., saaledes at der altsaa
skabtes en faktisk Ejderstat under den tidligere
Helstatsforfatning. Ved Kundgørelsen forbeholdt
Kongen sig at foretage de fornødne Skridt for
atter at tilvejebringe et forfatningsmæssigt Baand
mellem de tyske Hertugdømmer og den øvrige
Del af Monarkiet, men det viste sig ugørligt at
finde nogen Ordning, som kunde tilfredsstille
begge Parter. Endelig gik man da til det
skæbnesvangre Skridt at gøre den midlertidige
Ordning endelig ved Fællesforfatningen for
Danmark og Slesvig af 18. Novbr 1863, men dette
hidførte det afgørende Brud med Tyskland, og
den ny Forfatning kom aldrig til at træde i
Kraft for Slesvigs Vedk. Fra 1864 ophørte
selvfølgelig Adskillelsen mellem E. og Helstatsmænd
at have politisk Bet.
N. N.
Ejderkanal, den saakaldte slesvig-holstenske
Kanal er bygget under Christian VII 1777-85
med en Bekostning af 3 Mill. Daler, under
Ledelse af en Kanalkommission i Kbhvn, med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
