Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eidsberg, Herred, Rakkestad Fogderi, Smaalenenes Amt - Eidsborg er Anneks til Laardal Præstegæld i Telemarken - Eidsbugaren, Turisthytte ved Vestenden af Bygdin i den sydvestlige Del af Jotunheimen - Eidsfjord forekommer som Navn paa fl. Fjorde i Norge - Eidsfos Værk ligger ved Østenden af Ekeren Vand i Jarlsberg og Larvik Amt - Eidsivating hed i den gl. norske Tingordning Lagtinget for Oplandene - Eidsivatingsloven hed den paa Eidsivating og inden for dets Lagdømme gældende Lovbog - Eidskogen, Herred, Vinger og Odalen Fogderi, Hedemarkens Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Græsgangene mellem Fjeldene er kun maadelige,
derimod er alle Aase bedækkede med god
vækstrig Skov af Gran og Fyr. E. dannes af de
3 Sogne, Eidsberg Hovedsogn vestligst,
Tromborg Anneks i Midten og Herland Anneks
østligst. Herredet er bl. de bedst bebyggede i
Norge. Paa Gaarden »Folkenborg«, Kong
Haakon Haakonsøn’s Fødested er der rejst en
Bautasten; der har her staaet en Kirke, indviet
til Jomfru Maria, ligeledes har der været
Kirker paa Gaardene Slitu og Hun. Ved Mysen
ligger en større Møbel- og Trævarefabrik; her
er nu en landsbymæssig Bebyggelse. Gennem
E. gaar den indre Smaalensbane, med
Stationerne Slitu, Mysen og Eidsberg, til Mysen fra
NV. til SØ.; senere næsten ret i S. omtr. midt
gennem Bygden. Hovedvej fører fra Askim i N.
over Eidsberg Kirke til Rakkestad i S., fra
Eidsberg Kirke V. over til Overfartsstedet
Grønsund ved Glommen, til Kria og til Sverige
gennem den nordlige Del af Herredet; Vej fra
Blakjer Sund til Frederikshald kommer ind i E.
fra N. og gaar gennem Tromborg Anneks mod
S. Af mindre vigtige Veje gennemkrydses E.
paa alle Kanter. Gravhøje findes paa fl. Steder,
og paa den lille Vallandsø i Glommen, ret ud
for Lindhol, Levninger af den gl. Borg
Valdisholm. Af Fabrikker og industrielle
Anlæg mærkes: Dampmejeri, fl. Savbrug,
Høvlerier og Møllebrug, Hvidgarveri,
Mineralvandsfabrik, fl. Garverier, Uldvarefabrik og
Trævarefabrik. Antagen Indtægt 1910: 1261497 Kr,
Formue 7733200 Kr. Herredets Areal er 229 km2,
hvoraf 6,4 km2 Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Eidsborg [’æjdsbårg] er Anneks til Laardal
Præstegæld i Telemarken, ligger omkr. den
venstre Ende af Bandaksvandet.
M. H.
Eidsbugaren [’æjds-], Turisthytte ved
Vestenden af Bygdin, 1062 m o. H. i den
sydvestlige Del af Jotunheimen, herfra Vej til Tyin.
Ved E. ligger en Sæter, som i sin Tid tilhørte
Digteren A. O. Vinje.
M. H.
Eidsfjord [’æjdsfjord] forekommer som
Navn paa fl. Fjorde i Norge, af hvilke den
betydeligste er den c. 20 km lange E., som paa
Sydsiden af Langøen i Vesteraalen skærer sig
ind først i Retning fra SV. mod NØ. og senere
næsten ret i V., og hvis Bund kun ved et
ganske kort, lavt Eid er adskilt fra den paa Øens
Nordside mod S. indgaaende Skilfjord.
Eidsfjord Kirke og Telegrafstationen
Sildepollen ligger paa Sydsiden. E. er kendt
som en af de bedste, aarlige Fiskepladser for
Sommersild, hvoraf overordentlig store
Mængder i Aarenes Løb her er fanget.
(J. F. W. H.). M. H.
Eidsfos Værk [’æjdsfås-] ligger ved
Østenden af Ekeren Vand i Jarlsberg og Larvik Amt.
Her er Jernstøberi og mek. Værksted,
Jernbanevognsfabrik m. m. Jernværket blev oprettet
1667.
M. H.
Eidsivating [’æjd-] hed i den gl. norske
Tingordning Lagtinget for Oplandene. Dets
Oprindelse tør strække sig tilbage i forhistorisk
Tid, hvorpaa ogsaa tyder dets Navn, der af den
nyeste Sprogforskning afledes af et formodet
ældgammelt Eiðsivar ell. Heiðsivar ɔ: Beboerne
omkr. Heiðsær (Mjøsen). Fra først af har det
vistnok bestaaet for de 3 Fylker Hedemarken,
Hadafylke og Romerike, hvilke paa Mjøsen og
Vormen havde Vandvej til Tingstedet
Eiðsvellir (i det nuv. Eidsvolds Præstegæld). Ved
Landsloven af 1274 udvidedes det til at omfatte
større Dele af Oplandene; men dette
Tingomraade deltes i 14. Aarh. atter, idet den
nordlige Del fik særskilt Lagmand og Tingsted paa
Hamar. Omvendt ses fra Beg. af 15. Aarh.
Sydoplandene med »Eidsvold Lagting« henlagte
under samme Lagmand, der administrerede »Oslo
Lagting«, og denne Forening opretholdtes, uagtet
begge Lagting endnu i Christian IV’s norske L.
af 1604 opføres Side om Side, lige til
Lagtingenes Ophævelse 1797.
(E. H.). Abs. T.
Eidsivatingsloven [’æjd-] hed den paa
Eidsivating og inden for dets Lagdømme før
Indførelsen af Kong Magnus Lagabøter’s
Landslov gældende Lovbog. Bevaret er heraf kun
Kristenretten samt et lidet strafferetsligt
Brudstykke, som muligvis har tilhørt en for Eidsiva-
og Borgarting fælles Lovbog. Flere Afsnit af
denne østlandske Lovbog er optaget i Magnus
Lagabøter’s Landslovs Landsleiebolk.
Kristenretten foreligger i 2 Redaktioner, hvoraf den yngre
nærmest er at betragte som et Udtog af den
ældre. Haandskrifterne, i alt 4, hvoraf det ene
defekt, tilhører væsentlig 14. Aarh., selve
Redaktionerne 12. Aarh. Trykt er alt hidhørende
i »Norges gl. Love«, 1. og 2. Bd. (Litt.: K.
Maurer’s Artikel »Gulaþingslög« [i
Ersch-Gruber’s Encyklopædi]; Samme.
»Nordgermaniske Retskilders Hist.«, S. 30; Ebbe
Hertzberg, »Nordisk Retsencyklopædi«, I, S.
39, 46, 48; Sven Tunberg, »Studier
vedrörande Skandinaviens äldsta politiske
inddeling«, S. 213-232, jfr Ernst Mayer i »Hist.
Vierteljahrschr.« [1913], S. 56; Magnus
Olsen, »Hedenske Kultminder i norske
Stedsnavne«. I, 151 ff.; Magnus Lagabøter’s Landslov,
overs. af Absalon Taranger,
Kildehenvisninger til Landsleiebolken, Kap. 17, 35, 37, 38,
44, 49, 51, 54, 58, 60).
(E. H.). Abs. T.
Eidskogen [’æjdskågən], Herred, Vinger
og Odalen Fogderi, Hedemarkens Amt, (1910)
5934 Indb., er Amtets sydøstligste mod Sverige
grænsende Herred; det bestaar af en eneste
næsten sammenhængende Skovstrækning,
opfyldt af lave Aasrygge, adskilte ved hinanden
krydsende Dalfører, hvis Bund i Reglen dannes
af større ell. mindre Vande. Herredet er ganske
godt forsynet med Kommunikationer; gennem
Hoveddalen fører saaledes baade den
bredsporede Jernbane til Sverige, med Stationer ved
Aabogen, Eidskog, Skotterud
(hvorfra privat Sidelinie til Vestmarken) samt
Magnor, og Chaussé fra Kongsvinger til Sverige;
fremdeles Chaussé fra Aabogen Ø. over til
Østmarken Kirke i Vinger og endelig fra Skotterud
V. over gennem Budalen forbi Vestmarkens
Kirke til Skillingsmark i Sverige. Skovene er
særdeles vækstrige, de bestaar væsentlig af Fyr,
Jordbunden derimod er mager, og den
dyrkbare Jord indskrænket til Elvenes og Vandenes
Bredder. Skovdrift er Hovednæringen,
Gaardenes Værdi bestemmes efter Udstrækningen af
den tilhørende Skov og den større ell. mindre
Lethed for at kunne fremføre Tømmeret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
