Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eichhorn, Carl Friedrich, tysk Retslærd, (1781-1854) - Eichhorn, Christoffer, sv. Forf. og Samler (1837-89) - Eichhorn, Johan Albrecht Friedrich, preuss. Statsmand (1779-1856) - Eichhorn, Johan Gottfried, tysk Orientalist og Historiker (1752-1827) - Eichler, August Wilhelm, tysk Botaniker, (1839-1887)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deutsche Privatrecht mit Einschlusz des
Lehenrechts« (1823, 5. Udg. 1845), og »Grundsätze des
Kirchenrechts der Katholischen und der
Evangelischen Religionspartei in Deutschland« (I
1831, II 1833). Af E.’s statsretslige Skr kan,
foruden nogle Retsbetænkninger, fremhæves
»Betrachtungen über die Verfassung des deutschen
Bundes in Beziehung auf Streitigkeiten der
Mitglieder desselben unter einander oder mit
ihren Unterthanen in ihrer jetzigen Ausbildung«
(1833). Med sin Ven og Medkæmper Savigny
stiftede E. »Zeitschrift für geschichtliche
Rechtswissenschaft«, den hist. Skoles stærke Borg.
Næsten alle Tysklands yngre Germanister og
Publicister hørte til E.’s Elever. (Af den store
Litt. om E. fremhæves Karl Freiherr
von Richthofen i J. C. Bluntschli og K.
Brater: »Deutsches Staats-Wörterbuch« III
[Stuttgart og Leipzig 1858], S. 237-66; F.
Frensdorff, »K. F. E.« [Göttingen 1881];
J. F. von Schulte, »K. F. E.« [Bonn 1881];
Hugo Loersch, »Briefe von K. F. E. und
zwei an ihn gerichtete Schreiben« [Bonn 1881],
J. F. von Schulte, »K. F. E. Sein Leben
und Wirken nach seinem Aufzeichnungen,
Briefen, Mittheilungen von Angehörigen,
Schriften« [Stuttgart 1884]; F. Frensdorff, »Das
Wiedererstehen des deutschen Rechts. Zum
hundertjährigen Jubiläum von K. F. E.’s
Rechtsgeschichte« [Weimar 1908]; Rudolf
Hübner, »K. F. E. und seine Nachfolger« i
»Festschrift Heinrich Brunner zum siebzigsten
Geburtstag dargebracht von Schülern und
Verehrern« [Weimar 1910], S 807-38).
Fz. D.
Eichhorn [’æjkhårn], Christoffer, sv.
Forf. og Samler (1837-89), blev Student fra
Upsala og var i sin Studentertid stærkt optaget af
litterære Interesser. 1876 udgav han »Dikter
och berättelser«. Af større Vigtighed end hans
Digtning er dog hans Virksomhed paa andre
Omraader. Han har givet fortræffelige Udg. af
sv. Forf. (saaledes af Stagnelius, Ehrensvärd,
Sommelius og Bellman) og skrevet en Række
værdifulde mindre Afh. (samlede under Titlen
»Svenska Studier« [1869-81]); særlig Opsigt
vakte hans Afh. »Bellman och hans senaste
biograf«, der er rettet imod Fryxell’s
Bellman-Skildring. Ogsaa kunsthistoriske Studier drev
han og skrev bl. a. »Svenska byggnadskonstens
historia«. Hans efterladte haandskrevne
»Samlingar till svenska konstnärsbiografier och till
svensk byggnadshistoria« opbevares paa det kgl.
Bibliotek i Sthlm. Han efterlod sig betydelige
Samlinger af Kunst, Kunstindustri og gamle
Bøger, der solgtes ved Auktion.
I. F.-H.
Eichhorn [’a^iKhårn], Johan Albrecht
Friedrich, preuss. Statsmand (1779-1856),
studerede Retsvidenskab i Göttingen og blev
1810 Dommer i Kammerretten i Berlin, 1811
tillige Syndikus ved det ny Univ. smst. Allerede
tidlig hørte han til de Mænd, der ønskede at
frigøre Landet for det fr. Aag, og støttede 1809
Schill’s Forsøg paa at rejse Folket. 1813
medvirkede han til Landstormens Ordning og
senere ved Forvaltningen af de fra
Franskmændene genvundne tyske Lande under Stein’s
Ledelse, samt fulgte med ham til Frankrig. Efter
Krigen 1815 sendtes han paa ny til Paris, hvor
han tog virksom Del i den finansielle Opgørelse
med Frankrig, saavel som i at skaffe de
bortførte videnskabelige og kunstneriske Skatte
tilbage til Tyskland. Han blev derefter som
Gehejmelegationsraad ansat i Udenrigsministeriet
og 1831 Direktør i dette, særlig for de tyske
Anliggender (1817 tillige Medlem af Statsraadet),
og affattede i disse Stillinger en Mængde
Overenskomster om Grænsereguleringer, Told- og
Skibsfartsforhold og havde væsentlig Del i
Toldforeningens Grundlæggelse og Udvikling (1828
-36). Som Medlem af den første
Forfatningskommission (1817) tog han Ordet for
besluttende Rigsstænder og udstrakt
Kommunalselvstændighed og regnedes derfor bl. de
frisindede Statsmænd. Men da han Aug. 1840 var
blevet Minister for Kirke- og Skolevæsenet, slog
Stemningen om, fordi han ved
Embedsbesættelser begunstigede den ortodokse Retning fremfor
den hidtil overvejende Rationalisme og desuden
gav den kat. Kirke større Selvstændighed. De
Tvangsmidler, han brugte over for den
fritænkerske Retning, førte til Dannelsen af fri
Menigheder. Marts 1848 fjernedes han fra
Statsstyrelsen, men fik endnu 1850 Sæde i
Statshuset i Unionsparlamentet i Erfurt.
E. E.
Eichhorn [’a^iKhårn], Johan Gottfried,
tysk Orientalist og Historiker (1752-1827), blev
1775 Prof. i østerlandske Sprog ved Univ. i
Jena og 1788 i Göttingen, hvor han foruden
østerlandske Sprog foredrog ældre og nyere Historie
og Litteraturhistorie. E. var en skarp
Bibelkritiker, der førte den først af den fr. Læge
Astruc fremsatte Hypotese om Kilderne til 1.
Mosebog videre med stor Skarpsindighed, men
stærkt subjektivt. (Se hans »Historisch-kritische
Einleitung in das Alte Testament« [3 Bd, 1780
-83; 5. Udg., 5 Bd, 1824]). E. skrev ogsaa: »Die
hebräischen Profeten« (1816-20), »Einleitung in
das Neue Testament« (3 Bd, 1804-14; ny Udg.
1820-27). E. har forfattet »Urgeschichte«,
»Weltgeschichte«, »Geschichte der drei letzen
Jahrhunderte«, »Uebersicht der französischen
Revolution«, »Geschichte des 19. Jahrhunderts«
(1817), »Litterärgeschichte«, »Geschichte der
Litt.«; var Udgiver af »Repertorium für bibl. u.
morgenl. Litt.« (1777-82) og Fortsættelsen
deraf: »Allg. Bibl. d. bibl. Litt.« (1787-1803).
V. S.
Eichler [’a^iKlər], August Wilhelm,
tysk Botaniker, f. 22. Apr. 1839 i Neukirchen i
Kurhessen, d. 2. Marts 1887 som Prof. ved
Univ. og Direktør for den bot. Have i Berlin.
Han studerede 1857-60 Matematik og
Naturvidenskab i Marburg, blev 1861 Assistent hos
Martius i München, hvor han blev Privatdocent
1865; 1871 Prof. og Direktør for den bot. Have
i Graz, 1873 i Kiel, 1878 i Berlin. Hans
Arbejder er særdeles talrige og alle værdifulde. De er
dels af systematisk Natur (Monografier over
Cykadeerne, Konifererne, Loranthaceerne og
Balanophoraceerne i Martius’ Flora
Brasiliensis), dels af sammenlignende morfologisk
Indhold; den komparative Morfologi var hans
Hovedvidenskab, og han har heri leveret yderst
vigtige og fortrinlige Arbejder. Allerede hans
Doktordisputats: »Zur Entwickelungsgeschichte
des Blattes, mit besonderer Berücksichtigung der
Nebenblattbildungen« (1860) var et i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
