Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Ø i Limfjorden i den østlige Del af Nibe Bredning, c. 3 km VNV. f. Aalborg - 2) En c. 94 ha stor Ø i Store Bælt N. f. Aggersø - Egholm, Hovedgaard i Voldborg Herred, NV. f. Roskilde - Egholm Flak, Store Bælt, strækker sig mod N. ud fra Nordsiden af Egholm - Egholm Hage, Limfjorden, Landgrunden paa Sydsiden af Egholm. - Egidi, Arthur, tysk Musiker, (1859- ) - Egidianere, se Ægidianske Konstitutioner. - Egidy, Christoph Moritz von, tysk religiøs Forf. (1847-98) - Egil, nordisk Mandsnavn - Egil, nordisk Sagnhelt; en ypperlig Skytte, der skød et Æble af sin Søns Hoved (jfr Pa1natoke) - Egil (Schall); se Tigris. - Egil den Enhaandede, Helten i en eventyrlig isl. Saga fra den senere Middelalder - Egil Skallagrimsson, en af de mægtigste Skikkelser i de isl. Slægtsagaer, (c.900-c.983)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Huse og 113 Indb. (1801: 50, 1880: 142, 1906:
120); omtr. midt paa Øen ligger E. By med
Skole, Møller og Andelsmejeri, paa
Nordøstkysten Landingsstedet Kogsted. 2) En c. 94 ha
stor Ø i Store Bælt N. f. Aggersø og hørende
til dette Sogn i Sorø Amt, Vester Flakkebjerg
Herred. Øen, paa hvis Østside i Aggersøsund
Ankerpladsen Bøgevig ligger, har kun een Gaard
og er kendt for sin store Vegetation og Rigdom
paa Maager o. a. Strandfugle. Med Aggersø er
Øen forbundet ved en c. 190 m lang Vejle, der
ofte kan befares.
H. W.
Egholm, Hovedgaard i Voldborg Herred, NV.
f. Roskilde, tilhørte 1405 Predbjørn Podebusk og
kom ved Giftermaal i Hænderne paa de nu
uddøde Slægter Grubendal, Due, Hak, Holk og Krafse.
1640 solgte Otto Krafse den til Holger Rosenkrantz
til Glimminge. Statsminister, Gehejmeraad Fr.
Chr. Rosenkrantz (d. 1802) oprettede ved sit
Testamente af de 5 Godser: E., Krabbesholm,
Ryegaard, Trudsholm og Barritskov et Stamhus for
sin Slægtning Niels Rosenkrantz. Det var dog
kun de 3 sidstnævnte Godser, der indgik i
Stamhuset (se Rosenkrantz). E. købtes
1812 af Generalkvartermester v. Haffner, hvis
Søn, General (Krigsminister) Wolfgang v.
Haffner 21. Septbr 1831 oprettede et Stamhus af
Gaarden. Den gl. svære, 2-fløjede Hovedbygning
med sine 4 Taarne blev nedrevet 1765. En ny
Hovedbygning er opført 1842-43 af Opretteren
af Stamhuset. Under E. med underliggende
Gaarde hører et samlet Areal af 670 ha, hvoraf
133 ha Skov.
B. L.
Egholm Flak, Store Bælt, strækker sig mod
N. ud fra Nordsiden af Egholm og har endnu
i 1 1/2 Sm.’s Afstand fra Land kun 7 m Vand.
E. F., Farvandet S. f. Fyn, strækker sig mod
NV. ud fra Store Egholm.
G. F. H.
Egholm Hage, Limfjorden, Landgrunden paa
Sydsiden af Egholm.
G. F. H.
Egidi, Arthur, tysk Musiker, f. 9. Aug.
1859 i Berlin, Elev af »Hochschule« dersteds
og nu Organist ved Apostel Paulus Kirke i
Schöneberg samt Lærer ved det kgl. Institut for
Kirkemusik. E. har skrevet Ouverturen »Ein
Sommermärchen« og forsk. kirkelig Musik samt
Sange, men er navnlig kendt som fremragende
Orgelspiller, i hvilken Egenskab han har gjort
talrige Koncertrejser, bl. a. ogsaa til Kbhvn,
og som Autoritet paa Orgelbygningens
Omraade.
W. B.
Egidianere, se Ægidianske
Konstitutioner.
Egidy, Christoph Moritz von, tysk
religiøs Forf. (1847-98), f. i Mainz, var Officer
og deltog i Krigene 1866 og 1870. 1889 blev han
Oberstløjtnant, men 1891 saa han sig nødsaget
til at tage sin Afsked, da hans Forfatterskab
havde vakt Modstand. 1890 havde han skrevet
»Ernste Gedanken«, der kræver en Udrensning
af Kristendommens Læreindhold, men varmt
taler Religionens Sag og hævder Kristendommen
som Kærlighedens Religion. Fl. Skr og Opraab
fulgte efter, og E. samlede en Del Tilhængere,
men Bevægelsen har tabt sig. (Litt.:
Driesmans und Mühlberger, »M. v. E.« [1900]).
A. Th. J.
Egil, nordisk Mandsnavn; tilsvarende
Former, samt beslægtede Dannelser som
Agilwulf o. l. findes i Tysk; Bet. af Stammen Agil
er »frygtelig«.
A. O.
Egil, nordisk Sagnhelt; en ypperlig Skytte,
der skød et Æble af sin Søns Hoved (jfr
Palnatoke); optræder i Volundarkviða i den
ældre Edda og især i Didrekssaga.
A. O.
Egil (Schatt); se Tigris.
Egil den Enhaandede, Helten i en
eventyrlig isl. Saga fra den senere Middelalder;
jfr Asmund.
A. O.
Egil Skallagrimsson, en af de mægtigste
Skikkelser i de isl. Slægtsagaer, f. c. 900, d. c.
983. Der haves om ham en særskilt Saga
(Egilssaga), hvor sserlig hans 4 Udenlandsrejser,
Fjendskab med Erik Blodøkse og Gunhild
Kongemoder skildres med Udførlighed og Liv. E. S.
var tidlig moden og legemlig udviklet, modig
og snarraadig som faa. Han drog tidlig paa
Vikingetog og kom bl. a. til England, hvor han
med sit Følge kæmpede under Kong Adelsten’s
Banner (c. 926). Ved sit Mod og sin opofrende
Ven Arinbjørn’s Hjælp undgik han den visse
Død hos Erik Blodøkse i York (936). Efter at
have holdt op med sine Udenlandsrejser levede
han sine sidste Aar paa Island, dels paa sin
Gaard, Borg i Borgarfjorden, dels hos sin
Stifdatter. I Islands indre politiske Liv deltog E. S.
aldrig; det var et Slægtsmærke ikke at bryde
sig om Stat ell. Samfund, men kun om
Familien og dens Ret. E. S.’s Karakter udmærker
sig ved en urokkelig Fastholden ved, hvad der
var hans formentlige Ret, og ved en utrættelig
Energi til at skaffe sig Ret, hvor den var i
Fare. E. S. kendte ikke til Skaansel, hvad enten
Modstanderen var en norsk Konge ell. kun en
isl. Bonde. Retfærdighedsfølelsen og en vis
Halsstarrighed i Forbindelse dermed er det, der
altid drev E. S. til at handle. I religiøs
Henseende var E. S. temmelig ligegyldig ligesom
de fleste af hans samtidige Landsmænd; han
lod sig primsigne i England, og hans Tro paa
de gl. Guder har været stærkt vaklende. E. S.
begyndte alt som ung at digte. Foruden en
Mængde Improvisationer (i hans Saga) om
forskellige Tildragelser, hvor den gl. Vikingeaand
afspejler sig, kendes hovedsagelig 3 Digte af
ham: »Höfuðlausn«, digtet i Løbet af een Nat
i York; han skulde henrettes Dagen efter; da
han stedtes for Erik, fremsagde han sit Digt,
og Erik skænkede ham Hovedet (deraf Digtets
Navn); Digtet bestaar af 20 Vers og er forfattet
i runhent (s. d.). E. S. undgaar med stort
Mesterskab enhver lav Smiger; han roser Erik for
at være en dygtig Kriger og god mod sine
Mænd, men taler ikke om hans øvrige
Egenskaber. Digtet er fuldstændig bevaret. - Da
E. S. havde mistet 2 af sine haabefulde
Sønner, hvoraf den ene druknede, lagde
han sig til at dø og vilde ikke tage
nogen Næring til sig; hans Datter, Olaf Paa’s
Hustru, blev da hentet, og hun fik ham ved
List til at lade sit Forehavende fare og fik ham
til at mande sig op og digte om sine Sønner.
Da digtede han, uagtet »han ikke havde let ved
det«, sit berømte »Sonatorrek« (Sønnetabet).
Dette Digt er i al sin Simpelhed et gribende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
