- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
760

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egernaber ell. Kloaber (Arctopitheci, Hapalidæ) Fam. inden for de brednæsede ell. amerikanske Abers (Vestaber) Gruppe - Egernhale, Benævnelse for den som Prydplante dyrkede Byg-Art (Nordeum jubatum) - Egernspidsmus ell. Træspidsmus (Tupalidæ), en lille Fam. af Insektædernes Orden - Egernsund (Egensund, tysk Ekensund), Flække med c. 1100 Indb. i det østlige Slesvig, c. 14 km V. f. Sønderborg - Egersund, Herred, Jæderen og Dalarnes Fogderi, Stavanger Amt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mellemste og yderste Del; Halen sort med omkring
20 hvide Ringe. Kroplængden er 25 cm, Halen
30-35 cm; hjemmehørende i det østlige
Brasilien; smst. lever Pensel-E. (H. penicillata),
der nærmest kun skiller sig fra forrige Art
ved de store sorte Ørepensler. (Illustration, se
farvetrykt Tavle »Aber«, Fig. 3). Til denne
Slægt regnes ogsaa den mindste af alle ægte
Aber, Dværgsilkeaben (H. pygmæa), hvis
Kroplængde kun er c. 16 cm, Halen noget lgn.;
Farven lergul og sortagtig med mørke
Tværbaand ned ad Ryg og Sider; Halen med
utydelige Ringe; fra Brasilien. Den anden Slægt 2)
Midas, Løvesilkeaberne, kendes paa, at
Underkæbens Hjørnetænder er større end
Fortænderne; ikke mindre end c. 24 Arter er
henført til denne Slægt; mest kendt er Løveaben
ell. Mirikina’en (M. rosalia; se Fig.) fra
Columbia. Hoved og Hals bærer en mægtig Manke,
der efter Behag kan rejses og lægges ned;
Pelsen langhaaret, smukt gylden rødliggul, brun
om Ansigtet og i Issen; Kroplængde 30 cm, Halen
45 cm. Pinchen (M. ædipus) fra
Sydøst-Brasilien, har ligeledes Manke; Ansigtet sort, men
Manken og Kroppens Underside er hvid,
Oversiden jordbrun; en Smule mindre end forrige
Art. Tamarinen (M. rufimanus) har ingen
Manke; glinsende sort med bleggullig Tone paa
Oversiden; Hændernes Overside rustrød; de
nøgne Øren og Ansigtet violetbrune;
hjemmehørende i Guyana og Peru. - Endvidere den
Gyldne Silkeabe (M. chrysoleucas),
ensfarvet gul med store Ørepensler, o. m. a.
R. Hg.

Egernhale, Benævnelse for den som
Prydplante dyrkede Byg-Art (Nordeum jubatum).
Tidligere ogsaa set anvendt som Slægtsnavn
for Vulpia (se Væselhale).
A. M.

Egernspidsmus ell. Træspidsmus
(Tupalidæ), en lille Fam. af Insektædernes Orden;
Smaadyr med meget lang, stærkt bevægelig
Snude, i Spidsen nøgen og følsom; Øjnene store
og fremstaaende, Ørene smaa, afrundede;
Kraniet har fuldstændig Kindbue; Tandformen
2/2, 1/1, 3/3, 3/3, i alt 38 Tænder; Bagkindtænderne har
brede, W-dannede Kroner. Kroppen slank,
Lemmerne mere fri af Krophuden end hos de
andre Insektædere; Fodsaalerne nøgne; 5 Tæer
paa For- og Bagben, Kløerne korte og krumme.
Pelsen tæt og blød; Halen lang og langhaaret,
men Haarene sidder ejendommelig fjerformet,
rettet ud til Siderne. E. lever i Træerne og er
i Modsætning til de fleste andre Insektædere
udprægede Dagdyr, der færdes i fuldt Sollys;
de minder i Væsen om Egern, heraf Navnet.
Føden er Insekter og Frugter, som de
hovedsagelig søger i Træerne, kun undtagelsesvis
kommer de paa Jorden; naar de æder, sidder
de opret med Føden mellem Forpoterne.

Kun 2 Slægter; den største Slægt, Tupaia ell.
Cladobates (se Fig.) har Halen fjerformet
behaaret i hele sin Længde; de 9 Arter er
udbredte i Indien, Burma, Malakka, Nikobarerne,
Sumatra, Java og Borneo. Arterne ligner meget
hinanden, mest kun adskilte ved Størrelse og
Pelsens Længde. Tana’en (T. tana) er
mørkebrun med rødlig Farvetone, Struben
rødliggraa. Bagkroppen med graat Tværbaand,
Ryggen med mørk Længdestribe; Kroplængde 25
cm, Halen 20 cm. Sumatra og Borneo. Den
anden Slægt, Ptilocercus, bestaar kun af 1 Art,
den Pilhalede E. (P. lowi) paa Borneo;
dens Hale er overmaade lang, med de inderste
to Trediedele nøgen og den yderste Trediedel
prydet med fjerformet siddende lange
Haarfrynser, kløftede i Halespidsen, meget
mindende om Fjerene paa en Pil.
R. Hg.

illustration placeholder

Egernspidsmus (Cladobates).


Egernsund (Egensund, tysk
Ekensund), Flække med c. 1100 Indb. i det østlige
Slesvig, c. 14 km V. f. Sønderborg, liggende
paa Halvøen Sundeved ved det kun noget over
100 m brede Farvand E., der fra Flensborg
Fjord fører ind til Nybølnor. Byen, der
stammer fra Beg. af det 18. Aarh., driver en Del
Skibsfart og Sildefiskeri, men er særlig kendt
for sine store Teglværker, der foruden Tagsten
og Drænrør leverer c. 30 Mill. Mursten aarlig.
Før 1864 hørte E. til Broager Sogn, Nybøl
Herred i Sønderborg Amt, nu danner den en egen
Sognekommune i Kredsen Sønderborg i den
preussiske Prov. Schleswig-Holstein.
H. W.

Egersund, Herred, Jæderen og Dalarnes
Fogderi, Stavanger Amt, (1910) 2655 Indb.,
strækker sig i en Længde af 22 km og en Bredde
af c. 11 km langs Amtets sydlige Kyst. Hele E.
er opfyldt af Fjelde af den for Vestkysten
ejendommelige Formation, hvor man kun
vanskelig kan finde nogen Sammenhæng mellem de i
Højde ikke saa ubetydelige Fjeldpartier,
hvormed Terrainet er ligesom oversaaet. I alle
mulige Former ligger de der isolerede, nøgne
og dækkede med Rullesten, som om Havet nylig
havde rullet over dem. Kysten er i det hele
aaben med Undtagelse af Strækningen uden for
E. By, hvor den store Egerø i Forbindelse med
en Del mindre Øer, Holme og Skær danner en
ganske betydelig Skærgaard. Bebyggelsen er
spredt, men taalelig jævn, Jordbunden er
mager, mest skarpt Sand og Grus;
Tørvemoser findes i stor Udstrækning og giver
gode Tørv, derimod er Skoven yderst ringe, kun
lidt Løvskov hist og her; Fjeldene er nøgne,
og Havneløbene kun middelmaadige. Herredet
gennemskæres af den smalsporede Jæderbane og
Flekkefjordsbanen. Hovedveje fører N. over til
Helleland og V. over til Ogne, begge
gammeldags, bakkede Veje. Foruden Agerbrug drives
i Herredet Fiskeri, fornemmelig Laks og Makrel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0802.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free