Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egenskab betegner en Tings særegne Maade at være og virke paa - Egenskabsord, d. s. s. Adjektiv. - Egensund, se Egernsund. - Egens Vig, i den nordøstlige Del af Kalø Vig N. f. Aarhus - Egensvingning, se Radiotelegrafi. - Egentone er den for en Sproglyd ejendommelige Tone, der bidrager til akustisk at karakterisere den - egen Veksel, et Dokument, hvorved Udstederen under Vekselform forpligter sig til selv at betale en Pengesum - Egenvægt, - 1) d. s. s. Vægtfylde. - 2) er den Del af en bærende Konstruktions Belastning, der hidrører fra selve Konstruktionens Vægt - Egenæs Hage, Issefjord, skyder sig fra Lammefjords Nordside over l Sm. ud fra Land - Eger, - 1) (tschk. Ohre) Biflod til Elben, udspringer i det nordøstlige Hjørne af Bayern - 2) Biflod til Wörnitz, løber gennem Württemberg og Bayern og naar en Længde af 52 km. - Eger, By i Böhmen, ligger 8 km fra den bayerske Grænse ved den østlige Fod af Fichtelgebirge - Eger, se Erlau. - Egeran, d. s. s. Vesuvian. - Egerdir, se Ejerdir Gøl. - Egeria, rom. Kildegudinde, som dyrkedes i Diana's Helligdom ved Aricia og i en Lund ved Via Appia - Egern (Sciurus), en stor og artsrig Slægt inden for Gnavernes Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem Tingens konstitutive E., de som hører
med til at udgøre dens Væren, og dens
konsekutive E., de, som følger af Tingenes Væren og
Virken paa hinanden, og denne Distinktion har
spillet en stor Rolle i den ældre Filosofis
Historie; den er ogsaa udtrykt som Modsætningen
mellem Tingenes begrebsmæssige og deres
empiriske E.
W. N.
Egenskabsord, d. s. s. Adjektiv.
Egensund, se Egernsund.
Egens Vig, i den nordøstlige Del af Kalø
Vig N. f. Aarhus. I Mundingen af Vigen og
næsten i hele dens Bredde ligger den store
Stengrund Røn Sten, hvorved Vigen faar to
Indløb. Vigen har en Dybde af c. 5 m og
afgiver en god Ankerplads.
G. F. H.
Egensvingning, se Radiotelegrafi.
Egentone er den for en Sproglyd
ejendommelige Tone, der bidrager til akustisk at
karakterisere den; den frembringes i Mundhulen og er
saaledes uafhængig af den Tone, der under Tale
eller Sang samtidig frembringes i Strubehovedet
af Stemmebaandene. E. studeres derfor bedst,
naar vedk. Lyd frembringes hvisket. Se i øvrigt
Konsonant, Vokal.
O. Jsp.
egen Veksel, et Dokument, hvorved
Udstederen under Vekselform forpligter sig til selv
at betale en Pengesum - i Modsætning til
trasserede Veksler, hvor Betalingen skal foregaa
ved en anden end Udstederen. Efter nordisk
Vekselret gælder om e. V. de samme
Bestemmelser, som er fastsatte for trasserede Veksler,
med enkelte Undtagelser, hvoraf de vigtigste
er, at Udstederen hæfter som Acceptant, og at
særlig Accept ikke udfordres, samt at de ikke
maa udstedes til egen Ordre. Den sidste
Bestemmelse er truffet, for at man ikke ved at
udstede saadanne Veksler til egen Ordre og
endossere dem in blanco skal kunne omgaa
bestaaende Forbud mod Udstedelse af
Pengerepræsentativer, der lyder paa Ihændehaver.
(E. M.). C. Th.
Egenvægt, 1) d. s. s. Vægtfylde.
2) er den Del af en bærende Konstruktions
Belastning, der hidrører fra selve
Konstruktionens Vægt, og som naturligvis maa tages i
Betragtning ved Beregning af Styrken lige saa
vel som Nyttelasten (den, som det først og
fremmest er Konstruktionens Formaal at bære). Ved
større Konstruktioner (Broer med stor
Spændvidde o. l.) vokser E.’s Bet. for Dimensionerne;
i Forth-Broen f. Eks. fremkalder E. i de
vigtigste Konstruktionsled godt dobbelt saa store
Spændinger som Nyttelasten. Og til syvende og
sidst er det E., der sætter en Grænse for den
overhovedet opnaaelige Spændvidde.
A. O-d.
Egenæs Hage, Issefjord, skyder sig fra
Lammefjords Nordside over 1 Sm. ud fra Land.
Den bestaar af Sand og Sten, over hvilke der
er under 1 m Vanddybde. Midt paa den ligger
den store Stenrøse Rønnen, der er tør ved
Lavvande.
G. F. H.
Eger [’e.gər], 1) (tschk. Ohre) Biflod til
Elben, udspringer i det nordøstlige Hjørne af
Bayern paa Fichtelgebirge i Nærheden af
Schneeberg. Med nordøstlig Retning løber den
ind i Böhmen forbi E. og Karlsbad og falder
ndf. Theresienstadt i Elbens venstre Bred over
for Leitmeritz. Dens Længde er 310 km, men
den er p. Gr. a. sit stærke Fald ikke sejlbar.
Af Bifloder optager den i højre Bred Tepl og
i venstre Zwoda. 2) Biflod til Wörnitz, løber
gennem Württemberg og Bayern og naar en
Længde af 52 km.
G. Ht.
Eger [’e.gər]. By i Böhmen, ligger 8 km fra
den bayerske Grænse ved den østlige Fod af
Fichtelgebirge og paa højre Bred af Elbens
Biflod E. og er et vigtigt Jernbaneknudepunkt.
(1910) 26619 Indb., næsten alle tyske. Det er en
gl By med fl. interessante Bygninger, saaledes
Ruinerne af den gl. kejserlige Borg, hvor
Wallenstein’s Fæller Illo, Terzky, Kinsky og
Neumann blev myrdede, Stadthaus, hvor
Wallenstein selv blev myrdet 25. Febr 1634 og med
et Mus. af wallensteinske Minder i de Værelser,
han beboede, endvidere den gl. St Nikolai-Kirke,
der blev grundlagt i 13. Aarh., samt fl. Klostre.
Der drives en Del Industri, særlig Jernstøberi,
Fabrikation af Maskiner, Tinfolio, Kemikalier,
Uldvarer samt Ølbryggeri. Handelen fremmes
bl. a. ved en Filial af den østerr. Bank. Der
findes et Overgymnasium, et Lærer- og et
Lærerindeseminarium og en Landbrugsskole. I
Nærheden ligger den 500 m høje, udbrændte
Lavakegle Kammerbühl, der er beskrevet af
Goethe, og Badestedet Franzensbad.
Fæstningsværkerne, der spillede en vigtig Rolle
under Hussitterkrigene og i Trediveaarskrigen,
nedlagdes 1809. (Litt.: Drivok, Ȁltere
Geschichte der deutschen Reichsstadt E. und das
Reicnsgebietes Egerland« [Leipzig 1875]).
G. Ht.
Eger [’e.gər], se Erlau.
Egeran, d. s. s. Vesuvian.
Egerdir, se Ejer dir Gøl.
Egeria, rom. Kildegudinde, som dyrkedes i
Diana’s Helligdom ved Aricia og i en Lund ved
Via Appia uden for Porta Capena, det sidste
Sted sammen med Camenerne. Efter Sagnet
var hun nær forbundet med Kong Numa; hun
gjaldt for hans Elskede ell. Hustru, med hvem
han om Natten raadslog om de Love og
Institutioner, han indførte i den unge Romerstat,
særlig for saa vidt de stod i Forbindelse med
Gudsdyrkelsen. I den senere Oldtid søgte rom.
Forf. at udtyde Sagnet paa forsk. Vis, som
Vidnesbyrd om et Orakel, der skulde have knyttet
sig til E.’s Kilde, ell. som opfundet af Numa
selv for at skaffe hans Bestemmelser Respekt.
C. B.
Egern (Sciurus), en stor og artsrig Slægt
inden for Gnavernes Orden. E. har som Regel
kort og meget bredpandet Hoved med oftest
store oprette, duskede Øren, sjældnere er disse
korte og afrundede. Øjnene store, mørke og
stærkt fremstaaende. Overlæben spaltet.
Kindposer findes ikke. Gnaverfortænderne røde paa
Forsiden, ret smalle; Kindtænderne (5/4)
knudrede, rodlukkede. Legemsformen slank,
Lemmerne er i høj Grad fri af Krophuden, hvorved
deres Bevægelighed bliver stærkt fremmet.
Baglemmerne meget stærkere udviklet end
Forlemmerne og ved deres kraftige Muskulatur
særlig egnede til Springning; Forlemmerne svage,
med Hænder egnede til at holde Føden under
Fortæringen; Fingrene med sammentrykte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
