Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eg. Af Slægten Quercus findes kun 2 Arter i Skandinavien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skadelig Tørke om Sommeren er E.
nogenlunde sikret ved sin dybtgaaende Rod.
Derimod dræbes om Vinteren ofte et stort
Stykke af de sent udviklede Sommerskud, som
ikke er blevne fuldt forveddede. Frosten kan
endvidere medføre, at Barken springer, hvilket
hos Planter og unge Træer kan blive til en
Slags Kræft, medens det hos gl. Træer kan
foranledige Dannelsen af fremspringende
Kamme paa langs ad Stammen. Blæsten har
ikke særlig stor Indflydelse paa E., da Roden er
dybtgaaende og Grenene stive, dog hemmer den
Højdevæksten kendelig, og i Vestkanter bliver E.
tæt purret; Bunden under E. er ved
Undervæksten skærmet mod Vindens Udtørring,
saaledes at der næsten altid findes en god
Muldtilstand. Naar Lynet slaar ned i E.,
splintres Træet stærkt. Over for
Jordbunden er E. for saa vidt lidet fordringsfuld, som
den kan vokse paa magert, tørt Sand; men
kraftig Vækst og i det hele store Træer naas
dog kun paa næringsrig dybgrundet Jord; er
Jorden fladgrundet, bliver E.’s Højde ringe,
Træet let toptørt, hvorimod Tykkelsen endda
kan blive stor; E. kan taale en betydelig
Jordfugtighed, men denne maa dog ikke helt
udelukke Luften; paa stadig vaad Bund trives E.
slet. - Af Fjender har E. mange, men det
er kun faa af dem, som kan gøre følelig Skade.
Hjortevildtet og til Dels Husdyrene æder
gerne Agern, ligesom de bider de unge Planter
stærkt, saa de bliver helt forkrøblede ell. gaar
ud; særlig Raavildtet fejer ogsaa gerne paa E.;
en Egekultur maa derfor altid indhegnes. Af
Musene er det vel nok især Jordrotten, som
oftest bliver skadelig ved at overgnave
Rødderne paa endog ret store Planter, men ogsaa
Markmusen kan ødelægge meget paa lgn. Maade
om end kun ved smaa Planter, hvorimod den
sjælden gnaver Barken af over Jorden.
Sammen med Grævlinger, Egern og Mus kan forsk.
Fugle som Krager, Skovduer og Skovskader
anrette følelig Skade ved at æde det nedfaldne
ell. udsaaede Frø. Af Insekterne hører
Oldenborren til de værste, idet den som Larve
gnaver Roden af de unge Planter og som
fuldkomment Insekt æder Bladene af Planter
og Træer, da den foretrækker E.; ellers er i
Danmark vist kun Sommerfuglene Tortrix
viridana og Geometra brumata optraadt skadelige,
idet de ofte helt afløver en Bevoksning om
Foraaret, hvorimod de talrige galledannende
Insekter, som lever paa E., ikke synes at
svække Træet kendelig. Mod
Snyltesvampene staar E. sig ogsaa godt; værst er den
nylig, rimeligvis fra Amerika, indvandrede
Meldug, Microsphæra quercinæ, som i høj Grad
sætter de unge Planter tilbage i Vækst, men
ogsaa kan brede sig op i høje Træer;
Sommerskuddene angribes, især naar de ikke har
naaet at blive fuldt forveddede, af Myxosporium
lanceola, som derfra kan gaa ned paa de ældre
Skud; det er især Egeplanter, som hidrører
fra sydligere Lande, der rammes af dette
Angreb; mellem unge Planter kan Rosellinia
quercina brede sig stærkt, idet den dræber Roden;
Angreb af Kræftsvampen (Nectria ditissima) er
sjældne, men kan optræde stærkt, hvorimod de
ellers saa farlige Snyltere, Honningsvampen og
Rodfordærveren, ikke er synderlig skadelige
for E. Større Bet. har de forsk. Snylte- ell.
Raadsvampe, som fra Grenesaar baner sig Vej
ind i Stammen og gør denne kerneraadden, til
sidst hul; de vigtigste af dem er Polyporus
sulphureus (Rødmuld) og P. igniarius (Hvidmuld).
Det fældede og tildannede Kerneved er kun
lidet udsat for Angreb; dog breder
Hussvampen sig stærkt i det, naar der er Fugtighed til
Stede; Splintveddet forraadner derimod let og
er udsat for »Orm« (Anobier).
I dansk Skovbrug er E. for Tiden ganske
vist den næstvigtigste Løvtræart, men indtager
dog kun en beskeden Plads; 1907 fandtes der
c. 13000 ha Egebevoksninger ell. kun 4 % af det
hele Skovareal, hvortil dog maa føjes de mange
enkelte Egetræer, som staar spredte i Skoven;
de sidste bidrager væsentlig til, at E. yder
c. 10 % (c. 70000 m3 aarlig) af den samlede
Vedmængde. I de senere Aar er der frembragt
mange Egebevoksninger; 1907 var
Aldersklasseforholdet flg.:
| 1-30, | 31-60 | 61-90 | 91-120 | over 120 Aar |
| 32 | 19 | 22 | 18 | 9 % |
 |
Fig. 4. Q. pendunculata, moden Frugt. |
|
Fig. 5. Q. sessiliflora, moden Frugt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
