Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Efterligning af andre Individers Bevægelser ell. Handlinger - Efterlodning, Fordeling af et Aktiv, der først kan realiseres, efter at et Bo i øvrigt er sluttet - Efterlysning vil sige Bekendtgørelse om, at en Ting er bortkommen ell. en Person undvegen - Eftermaalsmand. den, der paataler en Sag - Eftermiddag er Tiden fra Middag til Midnat; undertiden bruges E. om Tiden fra Middag til Solnedgang. - Eftermiddagsvagt (Søv.), Vagten i et Orlogsskib fra 4-8 Em., i et Koffardiskib fra 12 Middag til 8 Em. - Efternavn, et til det personlige Navn (Fornavnet, Døbenavnet) knyttet Tilnavn - Efterretninger for Søfarende (Søv.), et af Det kgl. Søkort-Arkiv ugentlig udgivet Blad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbundet en Bevægelse, vil udløse denne,
saafremt ikke andre Momenter virker
hemmende. Slige Bevægelser har man kaldt
ideomotoriske (s. d.), men de er blot en af de
mangfoldige Virkninger af Suggestioner (s. d.). Især
hos Hypnotiserede er det let at paavise,
hvorledes en Bevægelse kan udløses ved den blotte
Forestilling derom; naar den Hypnotiseredes
Opmærksomhed henledes paa en Bevægelse,
som udføres af en anden Person, vil
Bevægelsen uvilkaarlig efterlignes. Det er ligeledes ved
Suggestion, at Tendenser til bestemte
Bevægelser under patologiske Forhold kan forplante
sig fra det ene Individ til det andet, saa at
Sygdommen antager en epidemisk Karakter.
Vilkaarlig ell. bevidst E. finder Sted, naar
en som oftest mere kompliceret Handling, der
tidligere er iagttaget hos et andet Individ,
udføres i den bestemte Hensigt at opnaa et vist
Resultat; dette kan enten være at tilvejebringe
den størst mulige Lighed med den iagttagne
Handling ell. at naa det samme Maal, som det
iagttagne Individ stilede efter. En saadan
reflekteret E. synes ikke at forekomme hos
andre Dyr end Aber og Elefanter; i hvert Fald
kunde Thorndike ved sine Eksperimenter ikke
paavise, at Hunde, Katte ell. laverestaaende
Dyr var i Stand til at efterligne en Handling,
som for Dyrene vilde være forbundet med
iøjnefaldende Fordele, selv om de gentagne
Gange havde set andre Individer af samme Art
udføre den. Men den Kapucinerabe, med
hvilken Romanes eksperimenterede, kunde selv
straks sætte Nøglen rigtigt ind og om end med
Besvær lukke en meget vanskelig Laas op til
den Kiste, hvori dens Nødder o. a. Lækkerier
opbevaredes, blot fordi den havde set dette
blive gjort af de Mennesker, som passede den.
Her foreligger altsaa en bevidst E. af en
tidligere iagttaget Handling, udført i den Hensigt
at naa et bestemt Maal; psykologisk set er der
saaledes ingen Væsensforskel mellem dette
Tilfælde og de mest komplicerede menneskelige
Handlinger, som f. Eks. naar en ung Lærer
kopierer Undervisningsmetode og Optræden af
den udmærkede Lærer, han selv engang har
haft, for at opnaa tilsvarende Resultater.
Endelig har vi i mange af Børnenes Lege
(»Sporvogn«, »Dampskib«, »Indianere« o. s. v.) en E.
af iagttagne ell. blot læste Tildragelser, der
udføres alene for den Tilfredsstillelses Skyld, der
er forbundet med selve Virksomheden, og ikke
fordi der skal naas noget særligt Maal derved.
Det samme gælder i øvrigt ogsaa, naar
Gymnasten ell. Skøjteløberen indøver et ell. andet
vanskeligt Kunststykke, som en anden har
præsteret; selve E. er her i og for sig
tilfredsstillende. (Litt.: Thorndike, Animal
intelligence [New York 1898]; Groos, »Die Spiele
der Menschen« [Jena 1899]; Lloyd Morgan,
Animal behaviour, 2 Udg. [London 1908]).
Alfr. L.
E. er en Egenskab, der ved Siden af den
Bet., den har for al Opdragelse, spiller en stor
Rolle ved visse Sygdomme. Dels kan den danne
et af Udgangspunkterne for den saakaldte tic,
grimaserende Bevægelser, som visse
Mennesker udfører paa tvangsmæssig Maade. Dels
spiller E. en stor, men mere ubevidst, Rolle
ved Hysteri, idet en Mængde Symptomer hos
Hysterikere opstaar ved, at disse har set dem
hos andre, og de da autosuggereres hos dem
selv. Denne ubevidste E. kan fremkalde hele
Epidemier af Hysteri, saaledes som det især
saas i Middelalderen og endnu af og til kan ses
i Skoler.
K. H. K.
Efterlodning, Fordeling af et Aktiv, der
først fremkommer ell. først kan realiseres,
efter at et Bo, f. Eks. Dødsbo ell. Konkursbo, i
øvrigt er sluttet.
E. T.
Efterlysning vil sige Bekendtgørelse om, at
en Ting er bortkommen ell. en Person
undvegen, i det Øjemed at skaffe Tingen ell.
Personen til Stede. E. fra det Offentliges Side
foregaar i Danmark dels gennem
Bekendtgørelser i Aviserne, dels gennem særskilte
Skrivelser til vedk. Øvrigheder (hvilke Skrivelser, for
saa vidt de tilsigter en Persons Anholdelse,
undertiden benævnes Stikbreve), men dels
og navnlig gennem et af Kbhvn’s Politi 3
Gange ugentlig udg. Blad, »Politiefterretninger«,
der forsendes til samtlige Landets
Politimyndigheder. I den nyeste Tid og efter Fremkomsten
af Fingeraftrykssystemet er der opstaaet
Mulighed for en mere effektiv E. ved samtidig med
Paagældendes Signalement og øvrige
Identitetsmærker at aftrykke hans Fingermærker, som
da gennem et af Hakon Jørgensen
nærmere udviklet System hurtig og let af enhver
Politimand kan prøves paa Personer, som
Politiet anholder og mistænker for at være
eftersøgte andet Sted fra. En praktisk
Gennemførelse af dette System har dog endnu ikke
fundet Sted.
A. Gl.
Eftermaalsmand. Eftermaal bet. i de gl.
danske Love Forfølgning af en Retssag, og E.
er altsaa den, der paataler en Sag. E. brugtes
i den ældre Ret dog især i Drabssager til at
betegne den Dræbtes nærmeste mandlige
Arving, hvem det tilkom og paahvilede at forfølge
Drabet.
P. J. J.
Eftermiddag er Tiden fra Middag til
Midnat; undertiden bruges E. om Tiden fra Middag
til Solnedgang.
J. Fr. S.
Eftermiddagsvagt (Søv.), Vagten i et
Orlogsskib fra 4-8 Em, i et Koffardiskib fra 12
Middag til 8 Em., hvor E. ogsaa benævnes
Platfod. E. er ikke alene et Tidsmaal, men
ogsaa den Del af Mandskabet, der har Vagt
inden for de nævnte Tidsrum.
H. E.
Efternavn, et til det personlige Navn
(Fornavnet, Døbenavnet) knyttet Tilnavn, naar det
med større Stadighed føjes dertil. Den nu i
alle Kulturlande gængse Brug af arvelige E.
som den væsentlige Betegnelse af Personen over
for den større Almenhed begynder hos
Middelalderens Adelsslægter og fortsættes ned i vore
Dage; se Navn.
A. O.
Efterretninger for Søfarende (Søv.), et
af Det kgl. Søkort-Arkiv ugentlig udgivet Blad,
der indeholder de officielle Meddelelser om alle
Forandringer, der er skete med Afmærkning,
Belysning, Dybdeforhold, Besejlingsbestemmelser
o. s. v. i de europæiske Farvande. E. omfatter
desuden Amerika, Afrika, samt Asiens Syd- og
Østkyst, men medtager fra disse Farvande dog
kun Forandringer, som vedrører Sejladsen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
