Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edlund, Erik, sv. Fysiker, (1819-1888) - Edlund, Gustaf Wilhelm, finsk Boghandler, (1829-1907) - Edmondson, Thomas (1792-1851), Opfinder af det Billetsystem, som ved Jernbanerne - Edmonton, Forstad til London, i Middlesex, 11 Km N. f. London-Broen - Edmund (Eadmund), Sankt, Konge i Øst-Angel, ( -870) - Edmund Jernside, Ethelred d. Raadvildes Søn ( -1016) - Edolo, By i Norditalien, Prov. Brescia, ligger 23 km N. f. Breno - Edomitter, et med Israel nær beslægtet Folk, boende i Edom S. f. Palæstina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsdagens Andetkammer, men frabad sig siden
Genvalg. (Litt.: »Lefnadsteckningar öfver
Kungl. Svenska Vet. Ak.’s ledamöter«, Bd 3
[1886-94], hvor en fuldstændig Fortegnelse over
hans Skr findes).
K. S. K.
Edlund [e.dlund], Gustaf Wilhelm,
finsk Boghandler, f. i Åbo 19. Aug. 1829, d. 12.
Marts 1907. E. kom 1845 i Boghandlerlære og
overtog 1863 J. C. Frenckell & Søns Boghandel
(i Helsingfors), som han fra 1879 drev under
eget Navn og 1900 overdrog til Oscar og Emil
Hjorth. Sin Forlagsvirksomhed begyndte han
allerede 1853 med Udgivelsen af Tekla Knös’
Digte. E., som længe var Finlands eneste
virkelig betydelige Forlægger, har udg. en Rk.
store og betydningsfulde Værker, særlig
vedrørende Finlands Historie; han var Runeberg’s
og Topelius’ Forlægger. E. nød megen Anseelse;
1903 udnævntes han til Kommerceraad
J. L. L.
Edmondson [’edmənsən], Thomas
(1792-1851), Opfinder af det Billetsystem, som nu
anvendes saa godt som overalt ved Jernbanerne.
Da Banen fra Newcastle til Carlisle 1836 blev
aabnet for Drift, fik E. Ansættelse som
Stationsforstander paa en af dennes mindre
Stationer. Som Rejselegitimation anvendtes her lgn.
smaa Sedler som dem, der sædvanlig blev
benyttede for Befordring med Postdeligencerne, og
som endnu finder Anvendelse ved Jernbanerne
under Form af Blankobilletter, men da dette
System i mange Retninger var mangelfuldt,
forsøgte E. at fremstille et nyt Billetsystem med
en mere effektiv Kontrol, hvilket ogsaa
lykkedes ham. Systemet bragte han i Anvendelse paa
sin egen Station; snart indførtes det ogsaa paa
fl. andre Stationer paa nævnte Bane samt -
efter at E. havde faaet Ansættelse under
Direktionen for Manchester and Leed’s Railway -
ved samtlige denne Banes Stationer, og inden
længe blev det bragt i Anvendelse over hele
England. Paa Kontinentet gik det ikke slet saa
hurtigt med dets Indførelse, og endnu 1849 blev
et Forslag derom for de tyske Jernbaners Vedk.
forkastet; men efterhaanden er det dog gaaet
sin Sejrsgang over hele Verden, og hidtil er
det ikke lykkedes noget andet af de talrige,
senere fremkomne Billetsystemer at fortrænge det
E.’ske (se endv. Jernbanebilletter).
G. K.
Edmonton [’edməntən], Forstad til London,
i Middlesex, 11 Km N. f. London-Broen paa den
vestlige Side af Lea-Dalen, har mange
Fabrikker og bestaar for en stor Del af
Arbejderboliger. (1911) 71024 Indb.
G. Ht.
Edmund (Eadmund), Sankt, Konge i
Øst-Angel, lod sig viljeløst gribe af de danske
Vikinger og pine til Døde (870). Eftertiden
ærede ham som Martyr og tillagde ham store
Jærtegn. Da Sven Tjugeskæg efter Englands
Erobring døde saa brat (1014), hed det sig, at
Sankt E. havde vist sig for ham i Luften og
dræbt ham med sit Spyd. E. blev de engelske
Kongers Værnehelgen.
H. O.
Edmund Jernside, Ethelred d. Raadvildes
Søn, fulgte efter Sven Tjugeskæg’s Død sin
Fader til England, ægtede den skønne Ealdgyth
og tog Dele af det nordlige England i
Besiddelse. Imidlertid kom Knud d. Store med en
uhyre Hær, og E. J. maatte flygte til sin Fader
i London. Men efter Ethelred’s Død (Apr. 1016)
rejste han Angelsachserne til en sidste Kamp
mod Danskerne, opmandede det vanslægtede
Folk og blev Sejrherre i flere Kampe. Ogsaa i
det afgørende Slag ved Assandun hældede
Vaabenlykken til E. J., men ud paa Aftenen
tilvristede Knud sig Sejren. Kort efter mødtes de to
Konger paa Øen Olney i Floden Severn, indgik
Broderskab og delte Landet, saa at E. J. fik det
sydlige England. Men allerede 30. Novbr. 1016
døde den angelsachsiske Heltekonge i en saare
belejlig Stund for Knud, som nu blev Enekonge
og sendte hans smaa Sønner til Polen, hvorfra
de senere kom til Ungarn. (Litt.:
Steenstrup, »Normannerne«, III [Kbhvn 1882]).
H. O.
Edolo [’æ-], By i Norditalien, Prov. Brescia,
ligger 23 km N. f. Breno, 754 m o. H. i den
øvre Del af Val Camonica. (1911) 2200 Indb.,
der væsentligst lever af Kvægavl og lidt
Jernindustri. Fra E. fører Veje mod V. over
Aprika-Passet (1181 m) til Val Tellina og mod N. over
Tonale-Passet (1884 m) til Syd-Tyrol.
H. P. S.
Edomitter, et med Israel nær beslægtet
Folk, boende i Edom S. f. Palæstina. Landet
deles i to Dele ved den fra det døde Hav til det
røde Hav løbende Arahasænkning. Den
vestlige Del strækker sig fra el-Ghor langs
Wadifikra og videre V. paa over Kadesh hen imod
den ægypt. Grænse. Paa Stepperne mellem dette
øde Højland og Ægypten boede i sin Tid
Amalekitterne. Den østlige Del skilles mod N. fra
Moab ved Wadi el-achsa; mod Ø. gaar det
over i den syriske Ørken der, hvor Dedanitterne
boede. Mod S. strækker det sig ned til den
ælanitiske Havbugt og grænser her op til den
arab. Ørken og det gl. Midian. Denne Del, det
egl. Edom, er et 25-30 km bredt Højland, som
falder i fl. (5) Partier, hvoraf de vigtigste er
el-Djibal mod N., ash-shera mod S. og
og al-hisma mod SØ. Højden stiger mod S.
Djebel Harun (det gl. Hor) i Shera er
1329 m, de sydlige Bjerge indtil 1800 m. Det
kaldes i det gl. Test. Edom, Edoms Steppe ell.
Seïrs Bjergland. Det sidste er antagelig opr.
en Del af Landet, det nuv. Shera. Talrige Dale
og Kløfter gennemskærer det, mest i Retning
Ø.-V. I Modsætning til Højsletten V. f. Araba,
hvor nu Azazime-Beduinerne strejfer om,
indeholder dette Bjergland meget frugtbare Partier
med Korn og Græsgange, Haver med Vin,
Oliven, Mandel, Figen, Granat, Æble, Abrikos,
Fersken, Pomerans o. a. Iflg. det gl. Test. er
Edomitten den typiske Jæger, og Landet har i
Tidernes Løb haft en betydelig Transithandel
p. Gr. a. sin Beliggenhed mellem det røde Hav
og Palæstina samt Middelhavslandene; ifølge
Amos 1, 6.9 har E. ogsaa drevet Slavehandel
med Filistæere og Føniker. En Del af
Befolkningen har forhen som nu været Nomader,
andre fastboende. Af Byer nævnes i det gl. Test.
Havnestæderne Elat og Esiongeber, endvidere
Sela, Bosra, Punon, Mibsar og Teman. De nu
mere betydningsfulde Petra og Ma’an kom først
senere op.
Vor Viden om E. stammer, bortset fra et Par
ægypt. og ass. Meddelelser, udelukkende fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
