Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 707 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eddikesyre, C₂H₄O₂ ell. CH₃.COOH, en en-basisk organisk Syre - Eddikesyreanhydrid, se Eddikesyre. - Eddikesyrebakterier, se Eddike. - Eddikesyregæring, se Eddike. - Eddikeurt, se Esdragon. . - Eddikeæter (Ætylacetat), CH₃COO.C₂H₅, en sammensat Æterart - Eddington, Arthur Stanley, eng. Astronom, (1882- )

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Syre. Flg. Tabel viser Vægtfylden af E. af forsk.
Styrke ved 15°:

% E.	Vægtfylde
1	1,0007
2	1,0022
3	1,0037
4	1,0052
5	1,0067
10	1,0142
20	1,0284
30	1,0412
40	1,0523
50	1,0615
60	1,0685
70	1,0733
80	1,0748
90	1,0713
100	1,0658

% Vand	Fryse- punkt °
0	+	16,7
1		14,8
2		13,25
2,9		11,95
4,8		9,4
7,4		6,25
9,9		3,6
10,8		2,7
13	÷	0,2
15,3		2,6

% VandFryse-
punkt ° 19,1÷ 7,4 24,612,8 3018,1 36,623,9 4026,6 44,124,3 5319,3 61,714,7 74,69,0 90,13,2

Styrken af E. lader sig p. Gr. a. de nævnte
Forhold ikke bestemme ved
Vægtfyldebestemmelse, f. Eks. ved Hjælp af Aræometret, men
derimod ved Titrering med Alkaliopløsning ell.,
naar der foreligger en stærk E., ved
Bestemmelse af Frysepunktet. Frysepunktet for E.
synker nemlig ved Tilsætning af Vand, indtil det
ved en Syre, der indeholder c. 40 % Vand,
naar et Minimum paa c. ÷ 27°; ved stærkere
Fortynding stiger Frysepunktet atter, som det
fremgaar af foranstaaende Tabel.

Underkaster man vandholdig E. Destillation,
vil Destillatet altid være en vandholdigere Syre
end den opr.; der gives ikke nogen vandholdig
E., der har konstant Kogepunkt.

Acidum aceticum er i Pharmacopoea
danica (1893) en E. af Vægtfylde 1,042, der
indeholder omtr. 30 % E.; Acetum, ren Eddike,
er i samme Farmakopé en Blanding af 160 Dele
af den nævnte E. med 840 Dele Vand og
indeholder omtr. 4,7 % Eddike.

Stærkt fortyndet E. skimler i Luften og
sønderdeles af Skimmelsvampene i Kulsyre og
Vand. Ved Indvirkning af Klor paa E. kan
under visse Betingelser de 3 af Syrens
Brintatomer efterhaanden erstattes af Klor; de
herved dannede Kloreddikesyrer er
krystallinske og virker ætsende. - E. Anhydrid,
C₄H₆O₃ ell. (CH₃CO)₂O, dannes ved
Indvirkning af Fosforoxyklorid paa vandfrit
Natriumacetat; det er en farveløs Vædske, der lugter
stikkende surt, koger ved 137° og ved Henstand
med Vand efterhaanden omsætter sig med dette
til E.

Fortyndet E. virker ved indvendig Brug
kølende og nedsætter ved Anvendelse af større
Mængder Legemstemperaturen og
Pulsfrekvensen; anvendes E. i længere Tid, indtræder
Fordøjelsesforstyrrelser, Mangel paa Appetit,
Koliksmerter, Bleghed og Afmagring. Ren E. virker
stærkt ætsende og har fundet Anvendelse som
blæretrækkende Middel (Vésicatoire de
Beauvoisin) og som Ætsmiddel mod Vorter og Ligtorne.
Den fortyndede E. (Eddike) finder foruden
som Tilsætning til Madvarer ogsaa Anvendelse
som blodstillende Middel m. m. I Teknikken
finder E. Anvendelse i Farveriet og
Katuntrykkeriet, i Anilinfabrikationen, til Fremstilling af
Æterarter, af eddikesure Salte m. m.
Eddikesyrens Salte, de eddikesure Salte,
Acetaterne, er alle opløselige i Vand; ved
Ophedning med Natronkalk sønderdeles de
under Dannelse af Kulsyre og Metan, medens de
ved Glødning med Arsensyrling giver
Kakodyloxyd og ved Ophedning med Kaliumætylsulfat
giver Ætylacetat; de to sidste Reaktioner
anvendes til Paavisning af E., idet
Reaktionsprodukterne skarpt karakteriseres ved deres Lugt.
De vigtigste Acetater omtales nærmere under
vedk. Metallers Forbindelser.

E. var i Form af Vineddike allerede kendt i
Oldtiden og blev i fortyndet Tilstand benyttet
som kølende Drik; man vidste, at den kunde
opløse fl. Metaller, og at den ved Berøring med
adskillige Mineraler fremkaldte en Brusning.
Alkemisterne lærte at fremstille E. i renere
Tilstand; i 8. Aarh. rensede Geber E. ved
Destillation, og i 15. Aarh. fik Basilius Valentinus
stærkere E. ved brudt Destillation samt ved
tør Destillation af Spanskgrønt. 1723 lod Stahl
Eddike fryse, fjernede Isen og fik paa denne
Maade stærkere Eddike; han fremstillede ogsaa
E. ved Destillation af Kaliumacetat med
Svovlsyre. Den rene krystalliserede E. blev opdaget
1789 af Lowitz. - Allerede 1658 havde Glauber
betegnet den Syre, der vindes ved tør
Destillation af Træ, som E.; senere blev Identiteten
benægtet, indtil Fourcroy og Vauquelin viste
Rigtigheden af Glauber’s Antagelse.
(O. C.). R. K.

Eddikesyreanhydrid, se Eddikesyre.

Eddikesyrebakterier, se Eddike.

Eddikesyregæring, se Eddike.

Eddikeurt, se Esdragon.

Eddikeæter (Ætylacetat), CH₃COO.C₂H₅,
en sammensat Æterart, der opstaar ved visse
Gæringer og dannes ved Indvirkning af
Eddikesyre paa Alkohol, fremstilles ved Indvirkning
af en Blanding af Svovlsyre og Alkohol paa
Natriumacetat, ell. direkte af Ætylalkohol og
Eddikesyre med Svovlsyre som Katalysator ved
en Temp. af 130-140°. E. er en farveløs
Vædske, der har Vægtfylden 0,9239, koger ved 77,1°
og fryser ved ÷ 83,8°; den lugter forfriskende
og lader sig i alle Forhold blande med Alkohol
og med Æter. Under Navnet Æter aceticus
finder den med. Anvendelse; i den nyere Tid
benyttes den i store Mængder som
Opløsningsmiddel i Fabrikationen af røgfrit Krudt.
(O. C.). R. K.

Eddington [’ed_iŋt_ən], Arthur Stanley,
eng. Astronom, f. 28. Decbr 1882 i Kendal,
studerede i Manchester og Oxford, blev 1906
knyttet til Greenwich Observatoriet, efterfulgte 1913
Darwin som Prof. i Astronomi ved Universitetet
i Cambridge og 1914 Robert Ball som Direktør
for Observatoriet smst. E. har i Fagtidsskrifter
offentliggjort talrige Afh. vedrørende Stjernernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>