Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edderkopper (Arachnoldea), den ene af de 4 store Afdelinger, hvori Leddyrene inddeles - Bdderkopurt (Anthericum L., Phalangium Juss.), Slægt af Lilliefamilien, fleraarige Urter - Eddike er en Blanding af Eddikesyre og Vand, med vekslende Mængde Eddikesyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begge af to lange, under Tarmen liggende,
parallelle Kirtelrør, der med en fælles Udførselsgang
udmunder i Kønsspalten, som ligger mellem
Lungestigmerne. Før Parringen fylder Hannen
Sædbeholderne i Palpens Yderled med Sæd og
overfører den med dette i Hunnens
Kønsaabning. Hos visse Slægter (Linyphia, Agalena)
spinder Hannen en saakaldet Parringsrist (Fig.
4), paa hvilken den under glidende Bevægelser
med Bagkroppen fremlokker en Draabe Sæd,
hvormed den »lader« Palperne og saaledes
udrustet nærmer sig Hunnen. Denne opæder ofte,
enten naar dens Bejler ikke tilfredsstiller den,
ell. naar Parringen er fuldbyrdet, Hannen. -
Kønsforskellen træder i øvrigt hos de nordiske
Former ikke meget frem; dog gør sig ofte en
udpræget Størrelses- og Farveforskel gældende,
som begge Dele imidlertid i langt højere Grad
er Tilfældet hos Tropernes E. Hos visse af disse
findes udprægede Dværghanner. Hos andre er
Hannerne udstyrede med mægtige Torne og
faar derved et højst eventyrligt Udseende. -
Æggene aflægges i Klumper, som Hunnerne
enten bærer med sig under Bugen ell. Brystet
(Jagtedderkopper), ell. som aflægges i
Jordhuler, under Sten o. s. v. ell. i særlige Klokker
under Blade nær Fangnettene; de overspindes
med talrige Traade enten til runde Kugler ell.
til flade, brede Æggekapsler.
E. har et meget betydeligt Antal Fjender,
særlig bl. Fuglene, Grave- og Snyltehvepsene.
Snart søger de at undfly Faren ved at kaste
sig med Lynets Fart ned fra deres Stade
dragende en Sikkerhedstraad efter sig, snart
»ligger de døde«; ofte er de tillige beskyttede ved
»mimicry«; dette gælder navnlig om de
mærkelige, særlig i Amerika optrædende
Myreedderkopper, som i Udseende, Gang og
Lader skuffende minder om mange Myrer.
E. er spredte ud over hele Verden, men
optræder særlig i Troperne med talrige store, ofte
pragtfuldt farvede Former; den danske Fauna
tæller 250 Arter; imod Polerne aftager de
hurtig, dog finder man endnu i Grønland mindst
c. 10 Arter. Enkelte gaar op paa Bjergene i en
Højde af 3000 m o. H. Fossile E. kendes fra
Tertiærtiden og findes bl. a. særlig godt
bevarede i Ravet.
E. deles i 2 store Grupper: Tetrapneumones
og Dipneumones. Til den første Gruppe, der
udmærker sig ved at have 4 Lunger, hører næsten
kun tropiske Former, særlig Fugleedderkopper.
Til Dipneumones - de E., der er udstyrede med
2 Lunger - hører hele den øvrige Hovedmasse.
Denne inddeles i Alm. i flg. Grupper:
Saltigradsæ ell. Springedderkopper,
Citigradæ ell. Jagtedderkopper,
Laterigradæ ell. Krabbeedderkopper,
Tubitelariæ ell. Rørspindere, Retitelariæ ell.
Tæppespindere, Orbitelariæ ell.
Hjulspindere. (Litt.: Walckenaer,
Histoire naturelle des Aranéides [1805-06]; Menge,
»Preussische Arachneiden« [Neueste Schriften
der naturh. Gess., Danzig 1866-79];
Thorell, Remarks on synonyms of european
spiders [1870-72]; H. J. Hansen, »Danske
Spindeldyr« [i Zoologica Danica; 3. og 4. Hæfte.
- Hovedarbejdet over danske E. med gode
Beskrivelser og ypperlige Tegninger].
Anatomi: Bertkau, »Archiv f. Naturges.« [1872
-82]; i øvrigt Claparède, Plateau,
Grenacher, Dahl).
C. W.-L.
Edderkopurt (Anthericum L., Phalángium
Juss.), Slægt af Lilliefamilien, fleraarige Urter
med Rodstok og grundstillede, liniedannede
Blade. Blomsterne sidder paa tynde Stilke i
Klase ell. i en af Klaser sammensat Top; oftest
er Blosterbladene hvide. Kapsel, kuglerund ell.
svagt trekantet. C. 50 Arter, de fleste afrik.
Grenet E. (A. ramosum L.) har grenet
Stængel, og Dækbladene er fl. Gange kortere end
Blomsterstilkene; Griflen er ret. Sjælden i
Danmark, kun fundet paa Sjælland; en Form med
ugrenet Stængel, f. simplex Klinggräff, er
endnu sjældnere. Ugrenet E. (A. liliago L.) har
ugrenet Stængel, og Dækbladene er halvt saa
lange som Blomsterstilkene; Griflen krum.
Meget sjælden i Danmark. Begge Arter naar en
Højde af c. 70 cm, holder sig til Kratskove og
blomstrer i Juli. Andre Arter dyrkes som
Prydplanter. E. formeres ved Deling ell. ved
Frøudsæd.
A. M.
Eddike er en Blanding af Eddikesyre og Vand,
med vekslende Mængde Eddikesyre. Alm.
Bordeddike indeholder saaledes oftest 2 1/2-4 %
Eddikesyre, Vineddike 6-8 % og den
saakaldte Eddikesprit indtil 12 à 14 %.
Vineddike indeholder tillige Vinens Buketstoffer og
noget Vinsyre, og ofte tilsættes der forsk.
aromatiske Stoffer, hvorved den saakaldte
Kryddereddike opstaar (se ndf.). Fabrikationen
af E. foregaar paa to væsentlig forsk. Maader,
nemlig dels ved at man fremstiller en
koncentreret Eddikesyre ved tør Destillation af Træ og
blander denne i renset Tilstand
(Eddikeessens) med Vand, og dels ved at man
omdanner Alkohol til E. ved
Hjælp af
Eddikesyrebakterier
(Eddikeferment,
Eddikesvamp). Af disse kendes
forsk. Arter, der alle
virker paa den Maade, at de
ved Tilstedeværelsen af de
fornødne Næringsstoffer,
ved en passende Temp.,
bedst c. 42°, og ved rigelig
Tilgang af Luft kan
bevirke en Iltning af Alkohol
til E., naar den Vædske,
i hvilken de lever, ikke
indeholder mere end 10 %
Alkohol. Saadanne
Bakterier findes oftest i rigelig
Mængde i Luften, og det er deres Virksomhed, det
skyldes, naar Vin ell. Øl bliver sur. Fælles for
de forsk. Arter er deres Trang til Luft, for at
de skal udfolde deres Virksomhed, og de fører
som en Følge heraf en stadig Kamp med den i
E. levende Orm, Eddikeaalen, for hvilken
Luft er en nødvendig Livsbetingelse. Bakterierne
samler sig nemlig ved nogle af de anvendte
Fremgangsmaader til en mere ell. mindre tyk
og sejg Hinde paa Vædskens Overflade, den
saakaldte Eddikemoder, og denne Hinde
forsøger Ormene at sønderbryde og bringe ned
 |
| Fig. 1. Forskellige Former af Eddikesyrebakterier. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
