Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 639 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dødelighedsstatistik (Mortalitetsstatistik) anskueliggør de Omstændigheder, der indvirker paa den menneskel. Livskraft

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tabel 9. Antallet af Dødsfald pr 100000 Indb.
i Danmarks Bybefolkning i hvert af
Femaarene 1860-1910, foraarsagede ved

i Tiden		Epidemiske Sygdomme	Lungebetændelse, Bronchitis, o. lgn. Sygdomme	Tuberkulose af enhver Art	Kræft af enhver Art	Andre Aarsager	Samlet Antal Dødsfald pr. 100000 Indb.
1860-	65	384	177	253	62	1229	2105
1866-	70	333	181	253	61	1142	1970
1871-	75	358	214	291	74	1180	2117
1876-	80	394	214	306	96	1056	2066
1881-	85	322	191	305	106	1033	1957
1886-	90	435	203	298	113	1011	2060
1891-	95	416	197	261	113	848	1835
1896-	1900	263	176	215	118	819	1591
1901-	05	217	160	194	128	804	1503
1906-	10	181	156	162	136	793	1428

spillet ned gennem Tiden fra 1860. Tabellen angiver
Antallet af Dødsfald pr 100000 Indb. og den
summariske Dødelighedskvotient er - ligesom i
Tabel 8 - anført til Sammenligning. Medens
denne Kvotient i Tiden 1860-90 ikke udviser
nogen tenderende Bevægelse, er den siden 1890
blevet ret betydelig formindsket. Af Tabellen
fremgaar det endvidere, at Nedgangen i
Dødeligheden for en væsentlig Del skyldes de
epidemiske Sygdommes og Tuberkulosens
formindskede Bet. som Dødsaarsag. Virkningen heraf
er dog til Dels modvirket af andre Sygdommes
voksende Bet. Af Tabellen vil det saaledes ses,
at Kræft nutildags optræder langt hyppigere
som Dødsaarsag end forhen. - Det samme
gælder i øvrigt Sygdommen Influenza (grippe).
Imidlertid maa det erindres, at Nedgangen i
Dødeligheden selvfølgelig ikke forklares alene
ved Henvisning til, at visse Sygdomme nu
kræver færre Menneskeliv end før. Andre Aarsager,
der unddrager sig direkte Kontrol, har
medvirket hertil; af saadanne maa navnlig erindres:
den stigende Benyttelse af Lægehjælp (i den
ubemidlede Del af Befolkningen fremskyndet
ved Sygekasserne) og Hospitalsvæsenets stærke
Udvikling; i Forbindelse med den stigende
Velstand kan ogsaa nævnes saa vigtige Momenter
som den større Sans for Renlighed samt den
synkende Fødselshyppighed, der paavirker den
store Børnedødelighed i nedadgaaende
Retning.

De epidemiske Sygdomme kræver endnu den
Dag i Dag mange Menneskeliv Aaret rundt; men
egl. Farsoter (Kopper, Pest, Kolera) har i den
sidste Menneskealder været uden
befolkningsstatistisk Bet. Tegnes en Kurve, der for hvert
Aar angiver Størrelsen af den summariske
Dødelighedskvotient, vil det Held, hvormed de
epidemiske Sygdomme i de senere Aartier er
blevne bekæmpede, ikke blot give sig til Kende ved
det ovf. omtalte betydelige Fald i de senere
Aar, men ogsaa ved det langt roligere Forløb,
Kurven vil faa i disse Aar i Sammenligning med
de tidligere Aar. Forholdene er kort at sige
mere stabile nu end før. Selv om det ikke er
muligt ved enhver Uregelmæssighed i Kurven
at paavise tilsvarende Epidemier, idet den
stigende og faldende Bevægelse i
Fødselshyppigheden som nævnt bl. a. paavirker Dødeligheden
stærkt, vil en særlig høj Dødelighed som oftest
falde sammen med de større Epidemiers
Kulminationspunkter. Høj Dødelighed i Forbindelse
med Epidemier finder man saaledes omkring
1800-05 (Kopper), omkr. 1821 (Skarlagensfeber
og Mæslinger), omkr. 1830 (Koldfeber), omkring
1847 (Koldfeber og Difteritis), 1853 (Kolera) og
1864-65 (Krig, Tyfus og Skarlagensfeber);
efter denne Tid bliver Dødelighedens Bevægelser
mere regelmæssige. Epidemierne har i Forhold
til tidligere Tiders Farsoter tabt i Kraft.

Efter Erfaringerne 1900-09 er der endelig i
Tabel 10 givet Oplysning om en Række (19)
vigtigere Dødsaarsagers Indflydelse paa de forsk.
Alderstrin og for de 2 Køn. Tabellens Tal
angiver, hvor mange promille af alle af en bestemt
Aarsag Døde, der fandtes i den Paagældende
Aldersklasse, saaledes var 41 % af dem, der i
Tiaaret 1900-09 døde af Lungetuberkulose, i
Alderen 25-45 Aar, og 52 % var Mænd. Tillige
er for at vise, hvor stor en Rolle hver af de
anførte Sygdomme spiller, som Dødsaarsag, i
promille angivet, hvor stor en Del af samtlige
Tiaarets Døde der døde af den Paagældende
Sygdom. Som det vil ses, optræder de i Tabel
9 omtalte Sygdomme Lungebetændelse (110
promille), Lungetuberkulose (92 promille) og Kræft
(87 promille) særlig hyppig. Ogsaa Kolerine,
Hjertefejl og Alderdomssvaghed er relativt
hyppige Dødsaarsager. Bemærkelsesværdig er tillige
den store Forskel mellem de to Køn, som ses at
være til Stede ved Dødsaarsagerne: Ulykkelig
Hændelse, Selvmord og Alkoholmisbrug, idet
mellem to Trediedele og ni Tiendedele af dem,
hvis Død skyldes disse Aarsager, var Mænd.
M. H. t. Aldersfordelingen skal kun anføres, at
Sygdommene efter deres større ell. mindre Bet.
paa de enkelte Alderstrin, saa vidt som det er
muligt, i Tabellen er opførte i den Orden, i
hvilken de, efter som Mennesket bliver ældre,
kommer til at spille en fremtrædende Rolle; de
udprægede Børnesygdomme vil findes i
Tabellens Beg., medens man i Slutn. finder de
Sygdomme, der i særlig Grad volder ældre ell. gl.
Menneskers Død.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>