Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 636 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dødelighedsstatistik (Mortalitetsstatistik) anskueliggør de Omstændigheder, der indvirker paa den menneskel. Livskraft

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

let af en Overlevelsestavle. Det er endvidere
let at bevise, at den reciproke Værdi af
Middellevetiden (1 : Antallet af Aar) for Nyfødte
(0-aarige) netop paa rationel Maade vil give den
af Körösi søgte summariske
Dødelighedskvotient, beregnet paa Grundlag af en ikke
længere forud vilkaarlig valgt Aldersfordeling, men
paa Grundlag af den, der bestemmes alene ved
Dødelighedsforholdene i Befolkningen. Ang.
andre biometriske Funktioner
(Dødelighedskraft, Dødelighedsintensitet,
sandsynlig Levetid) henvises til
nedenstaaende Litteraturfortegnelse.

Med Anvendelse af de foran beskrevne Maal
for Dødelighed skal i det flg. meddeles nogle
Oplysninger om Dødeligheden i de forsk. Lande
før og nu og Dødelighedens Afhængighed af de
væsentligste, varierende Omstændigheder.

Hvad først Danmark angaar, giver
hosstaaende Tabel 1 i grove Træk Oplysning om,
hvorledes Dødeligheden har
forandret sig i den Tid, for hvilken man har
paalidelige Oplysninger.

Tabel 1.Gennemsnitlig aarlig Antal Dødsfald pr 1000 Indb. i Danmark.

1801-1810	23,7
1811-1820	21,4
1821-1830	21,9
1831-1840	23,1
1841-1850	20,4
1851-1860	20,6
1861-1870	19,9
1871-1880	19,4
1881-1890	18,6
1891-1895	18,5
1896-1900	16,4
1901-1905	14,8
1906-1910	13,7
1911	13,4
1912	13,0
1913	12,5

De anførte 10-Aars Perioder dækker over ret
betydelige aarlige Svingninger, særlig omkr.
1830 (Koldfeberepidemier), 1853 (Kolera) og 1864
(Krigen og Epidemier); men ellers viser Tallene
en stadig synkende Dødelighed. I de sidste 20
Aar har Nedgangen været særlig stærk og uden
store Svingninger, og Danmark staar nu
som Nr 1, hvad lav Dødelighed
angaar, naar bortses fra nogle amer. og
australske Lande, hvor stærk Indvandring fremkalder
en for Dødeligheden særlig gunstig
Aldersfordeling. Allerede Dødelighedskvotienten for 1906
(13,5) fremkaldte i Udlandet Tvivl om
Muligheden af en saa lav Dødelighed; imidlertid
har ikke blot Bevægelsen siden fortsat sig, men
Norge og Sverige udviser nu paa lidet nær en
lgn. lav Dødelighed. At Danmarks Folketal,
trods Udvandring og en i de senere Aar
betydelig Nedgang i Fødselshyppigheden, har
kunnet være i forholdsvis stærk Stigning, er
desuden et andet talende Vidnesbyrd om Danmarks
lave Dødelighed.

Det navnlig i den sidste Menneskealder stærke
Fald i D. genfindes uden Undtagelse overalt i
Europa, jfr. Tabel 2, hvor Landene er ordnede
efter den summariske Dødelighedskvotients
Størrelse 1906-10. Det vil imidlertid ses, at ordnes
Landene efter de tilsvarende Tal i de anførte
ældre Perioder, vilde Ordenen ikke blive
væsentlig anderledes, skønt Faldet i Dødelighed
gennemgaaende er større for Lande med høj
Dødelighed. De skandinaviske Lande har i det
hele den mindste Dødelighed, hvilket antagelig
skyldes baade Klima og Kulturforhold, samt en
forholdsvis ringe Bybefolkning; Rusland staar
sidst i Rækken og har en Dødelighed, der omtr.
er det dobbelte af de skandinaviske Landes;
ogsaa Østerrig og Ungarn staar ugunstigt;
Grunden maa for en Del søges i disse Landes
store Fødselshyppighed, der forøger den store
Børnedødeligheds Ret. (jfr ndf.).

Tabel 2. Gennemsnitlig aarlig Antal Dødsfald
pr 1000 Indb.

	1851-56	1871-1876	1891-96	1906-10
Danmark	20,3	19,5	18,5	13,7
Norge	17,3	17,5	16,8	13,8
Sverige	21,7	18,3	16,6	14,3
Nederlandene	24,4	25,5	19,6	14,3
Engl.-Wales	22,7	20,0	18,7	14,7
Belgien	22,0	23,4	20,3	16,0
Schweiz	»	23,8	19,9	16,0
Tyskland	27,1	28,8	23,3	17,5
Frankrig	24,1	25,0	22,3	19,2
Italien	»	30,5	25,4	21,0
Østerrig	34,2	32,6	27,8	22,5
Ungarn	»	»	31,9	25,0
Rusland	»	36,8	35,7	28,8

For blot i store Træk at anskueliggøre
Forskellen mellem Dødeligheden i Byerne
og paa Landet vil det ikke være
tilstrækkeligt at benytte de i de forrige Tabeller anvendte
summariske Dødelighedskvotienter, idet disse i
for høj Grad paavirkes af de ved Vandringen
fra Land til By fremkomne forsk.
Aldersfordelinger. De i Tabel 3 meddelte Tal er beregnede
paa den af Körösi foreslaaede Metode, idet
Aldersfordelingen ved Folketællingen 1901 er brugt
som Standard.

Tabel 3. Dødelighedskvotienter i promille.
Danmark 1890-1900.

	Mænd	Kvinder
Hovedstaden	25,2	19,2
Provinsbyerne	21,6	18,1
Landet	16,1	15,8

Det vil heraf ses, at Dødeligheden paa Landet
er betydelig mindre end i Byerne og størst i
Hovedstaden. Navnlig er det Mændene, for hvem
Bylivet er usundt, formentlig p. Gr. a. Byernes
forholdsvis usundere Erhverv. Lgn. Forhold
genfindes overalt. M. H. t. de store Byers
Dødelighed kan anføres, at 1901-05 var
Dødeligheden i Kria, Sthlm, Amsterdam,
Rotterdam og Bryssel omtr. som i Kbhvn (c. 15-16
promille), lidt ugunstigere stod Hamburg, Berlin
og London med 16,3-17,0 promille, medens
endelig Dødeligheden i Paris var 18,0, i Wien 19,1
og i Petrograd 23,5 promille. Disse Tal dækker
dog navnlig for de meget store Byers Vedk.
over ret store Forskelligheder; betragtes
saaledes Kæmpebyen London, der har en
Befolkning paa c. 2 Gange Danmarks, og i hvilken
der findes Kvarterer, der i sanitær Henseende
staar vidt forsk., finder man saaledes for
enkelte kendte Kvarterer 1891-1900:

Westminster	18,2	promille
City	41,4	-
Whitechapel	35,6	-
Hele London	21,4	promille,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>