- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
579

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dünamünde, fra 1893 officielt kaldet Ust-Dvinsk, By i det vestl. Rusland, Guv. Livland, ligger paa venstre Bred af Düna - Dynan, ofte benyttet Navn paa Skær i Sverige - Dynar (fotografisk Objektiv) er en usymmetrisk Anastigmat, fremstillet af Voigtländer & Sohn - Dynast (gr., Magthaver, Hersker), Regent, Fyrste, ofte om en mindre Fyrste i Modsætning til Konger - Dynasti (gr.), Herskermagt, Fyrste-, Herskerhus; dynastisk, D. vedrørende - Dynastidæ er en næsten udelukkende tropisk, meget artrig Billefamilie (c. 500 Arter) - Dynd er lerholdige Aflejringer, blandede med større ell. mindre Mængder af fint sønderdelt organisk Stof - Dyndflue (Eristalis), se Blomsterfluer. - Dyndskildpadder, se Flodskildpadder. - Dyndsmerling, se Smerling. - Dyndurt (Limosélla L.), Slægt af Maskeblomstrede, smaa krybende Urter - Dyndvulkaner (Bollitorier, Macaluber) er lave, kegleformede Forhøjninger med en i Toppen liggende kraterformet Fordybning - Dyne, se Klit. - Dynekilen, en c. 2 Sømil lang, smal Fjord i Bohus Len i Sverige tæt N. f. Strömstad - Dynen, - 1) (Nyborg Fjord), stor Sten, over hvilken der kun er 0,3 m Vand i Holckenhavn Bugt - 2) (Lille Bælt), stor Sten, der ligger i 2 m Vand paa Flakket S. f. Fænø - 3) (Limfjorden), Grund, der er tør ved Lavvande og ligger mellem Gjøl Bredning og Aalborg. - 4) (Kria Fjord), lille Klippeø (»Dyna«) ved Indløbet til Kria - Dyngjufjöll, en vulkansk Fjeldgruppe i det indre Island N. f. Vatnajökull - Dynjandi, se Arnarfjorður. - Dünkirchen, se Dunkerque. - Düntzer, Heinrich, tysk Litteraturhistoriker, (1813-1901)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udhavn; 1850-52 anlagdes ved Bolderaa en
Vinterhavn, der kan rumme Skibe af indtil 5 m’s
Dybgaaende, medens selve Rigas Havn kun
maaler 3 m. Ogsaa som Fæstning har den Bet.
for Rigas Forsvar mod Søsiden. D., der opstod
om et Cistercienserkloster, anlagt 1205, fik først
nogen Bet., efter at den tyske Ridderorden
der havde opført et befæstet Slot 1305; 1721
kom den under Rusland.
G. Ht.

Dynan, ofte benyttet Navn paa Skær i
Sverige. Skær af dette Navn findes f. Eks. i
Göteborg Skærgaard, i Indløbet til Karlskrona
og i Kyrke-Sund.
G. F. H.

Dynar (fotografisk Objektiv) er en
usymmetrisk Anastigmat, fremstillet af Voigtländer &
Sohn. D. bestaar af en Enkeltlinse, der er
anbragt imellem to Dobbeltlinser; Blenden er
anbragt i det bageste Luftrum.
C. E. A.

Dynast (gr., Magthaver, Hersker), Regent,
Fyrste, ofte om en mindre Fyrste i Modsætning
til Konger; D. var i Grækenland den specielle
Betegnelse for fl., der ulovlig havde tilegnet
sig Regeringen, f. Eks. de 30 »Tyranner« i
Athen.
K. H.

Dynasti (gr.), Herskermagt, Fyrste-,
Herskerhus; dynástisk, D. vedrørende, f. Eks.
dynastisk Interesse (i Modsætning til Folkets ell.
Statens Interesse).

Dynastidæ er en næsten udelukkende
tropisk, meget artrig Billefamilie (c. 500 Arter),
indbefattende som oftest meget store, kraftige,
mere ell. mindre plumpe Former, hvis Hanner
næsten altid er udstyrede med mægtige Horn
ell. Takdannelser paa Hoved ell. Forbryst,
hvorved de faar et meget eventyrligt og bizart
Udseende. Til denne Familie, som hovedsagelig er
indskrænket til det tropiske Sydamerika, men
dog med et mindre Antal ogsaa optræder i den
gi. Verden, hører den kendte
Herkulesbille med de to mægtige Horn, et fra
Forbrystet og et fra Hovedet. Hunnerne af denne
Familie er plumpe Skabninger, der ganske
mangler Hannens Udvækster. De fleste er Aften- og
Natdyr; Hunnerne lægger deres Æg i gl.
udgaaede Træer, og Larverne ernærer sig i fl.
Aar i Træk af disses Ved.
C. W.-L.

Dynd er lerholdige Aflejringer, blandede
med større ell. mindre Mængder af fint
sønderdelt organisk Stof. Det holder sig let
opslemmet i Vand og bundfældes kun, hvor Vandet er
meget roligt. I D. finder ofte en Gæring Sted
under Udvikling af forsk. Luftarter (Kulsyre,
Svovlbrinte, Kulbrinte). Hvor D. ved
Tørlægning kan bringes frem i Overfladen, danner
det p. Gr. a. sit organiske Indhold i Reglen en
meget frugtbar Jordbund.
J. P. R.

Dyndflue (Eristalis), se Blomsterfluer.

Dyndskildpadder, se Flodskildpadder.

Dyndsmerling, se Smerling.

Dyndurt (Limosélla L.), Slægt af
Maskeblomstrede, smaa krybende Urter med
rosetstillede Blade og smaa regelmæssige, hvide
ell. rødlige Blomster. Kapslen er ofte
uopspringende. 7 Arter. Liden D. (L. aquatica
L.) har glatte, langstilkede og
lancet-spadedannede Blade og kødfarvede Kroner. Den bliver
2-5 cm høj og vokser ved Bredden af Søer,
men er sjælden i Danmark og Norge.
A. M.

Dyndvulkaner (Bollitorier,
Macaluber) er lave, kegleformede Forhøjninger
med en i Toppen liggende kraterformet
Fordybning, hvis Diameter kan blive over 30 m, men
i Reglen er betydelig mindre. Denne
Fordybning er fyldt med saltholdig Vand ell. med
Dynd, hvorigennem der stadig bobler Luftarter,
navnlig Kulbrinte og Kulsyre. Undertiden kan
Virksomheden blive saa livlig, at der sammen
med Luftarterne kastes Dynd og Stenbrokker
ud af »Krateret«, og undertiden udgydes der
ret mægtige Dyndstrømme. En Del af D. (f.
Eks. paa Island) synes at være knyttede til
Vulkaner, hvor der ofte finder en stærk
Luftudvikling Sted, men de fleste D. ligger uden for
vulkanske Omraader og skyldes antagelig kem.
Processer i Jordbunden. Saadanne D. findes
navnlig i Petroleumsfeltet ved det kaspiske Hav,
ved Girgenti paa Sicilien (Macaluba), i Toscana,
paa Java og Trinidad. Ogsaa ved stærke
Gæringer i Aflejringer, der er rige paa organiske
Stoffer, kan der udvikles saa store Mængder af
Luftarter, at der opstaar dyndvulkanlignende
Fænomener (f. Eks. de saakaldte Mudlumps
ved Mississippi).
J. P. R.

Dyne, se Klit.

Dynekilen, en c. 2 Sømil lang, smal Fjord i
Bohus Len i Sverige tæt N. f. Strömstad og c.
30 km fra Fredrikshald. Kampen i D. 8. Juli
1716 er en af Tordenskjolds mest berømte
Bedrifter, idet han her med en lille Eskadre
ødelagde en stor svensk Transportflaade med
Krigsfornødenheder til Karl XII’s Belejring af
Fredriksten, hvorved Fredriksten og
Fredrikshald blev reddede, og en paatænkt sv. Invasion
i Norge maatte opgives.
H. E.

Dynen, 1) (Nyborg Fjord), stor Sten, over
hvilken der kun er 0,3 m Vand, og som ligger
i 3,5 m Vand i Holckenhavn Bugt. 2) (Lille
Bælt), stor Sten, der ligger i 2 m Vand paa
Flakket S. f. Fænø. 3) (Limfjorden), Grund, der
er tør ved Lavvande og ligger mellem Gjøl
Bredning og Aalborg. 4) (Kria Fjord), lille
Klippeø (»Dyna«) ved Indløbet til Kria. Paa
Klippen er bygget et Fyrhus.
G. F. H.

Dyngjufjöll [’deŋgjøfjödl], en vulkansk
Fjeldgruppe i det indre Island N. f.
Vatnajökull i den sydlige Del af Lavaørkenen
Odáðahraun. Fjeldene, der har en Højde af c. 1400
m og er opbyggede af Tuf, Breccie, Dolerit og
Lava, bærer Mærker efter en Mængde storartede
vulkanske Udbrud, og utallige Lavastrømme
er i Tidens Løb flydte ned fra Fjeldene og har
udbredt sig over det ubeboede, græsløse
Højland og har saaledes givet betydelige Bidrag til
Dannelsen af den store Lavaørken Odáðahraun.
Langs Fjeldsiderne og i Dale og Lavninger
findes en Mængde Kratere, og Bjerggruppens
Midte optages af den kæmpemæssige vulkanske
Sænkning Askja.
Th. Th.

Dynjandi [’denjande], se Arnarfjörður.

Dünkirchen [’dønkerKən], se Dunkerque.

Düntzer [’dyntsər], Heinrich, tysk
Litteraturhistoriker, f. i Köln 12. Juli 1813, d.
smst. 16. Decbr 1901, levede efter Studier i Bonn
og Berlin i sin Fødeby, hvor han længe var
Bibliotekar ved det kat. Gymnasium. Han vandt
sig et i vide Kredse kendt Navn ved sine Skr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0607.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free