- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
566

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dybwad, Johanne, f. Juell, norsk Skuespillerinde, (1867- ) - Dybwad, Peter, norsk Arkitekt, (1859- ) - Dybætsning kaldes ved Ætsning af Klicheer den Ætsning, ved hvilken de dybere Partier af de større Flader bortætses - Dyce, Alexander, eng. Shakespeareforsker (1798-1869) - Dyce, William, skotsk Maler, (1806-1864) - Dych-Tau, Bjerg i Kaukasus, Terekdistriktet, 5198 m, med store Gletschere. - Dyck , Anthon van, flamsk Maler og Raderer, (1599-1641)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kraft, norske Teatre har ejet. Hun har skabt
mærkelige Fantasiskikkelser som Puk i »En
Skærsommernatsdrøm« og Gerd i »Brand«, hvor
Natur og Mystik indgik en trolddomsfuld
Forbindelse, som virkede betagende. Med rig Fantasi
og overlegen Intelligens har hun udformet en
Mængde Virkelighedsroller, saa de gnistrede og
spillede af smaa levende Træk og samtidig
ejede de store Hovedlinier, som gjorde
Karakteristikken fin og mærkelig. D.’s Spil har i store
Scener en Kraft og Voldsomhed, som ingen
anden nordisk Skuespiller kan driste sig til at
vise. I andre Roller - som i Klara Sang i »Over
Ævne« - har hendes Spil en sitrende
Følsomhed, en intens Stilhed af vidunderlig Virkning:
For Kvinders Kærlighed har D. givet de mest
skiftende Udtryk, fra bly Ungpigelængsel og
stormende Lykke til den modne Kvindes
lidenskabelige Elskovsrus og Fortvivlelse. Hendes
Roller har omfattet alle Fag og alle Arter af
Skuespil. Af Ibsen-Roller har D. spillet Nora
i »Et Dukkehjem«, Hedvig i »Vildanden«,
Rebekka West i »Rosmersholm«, Fru Elvsted i
»Hedda Gabler«, Regine i »Gengangere«, Hilde
i »Bygmester Solness«, Asta i »Lille Eyolf«,
Gerd i »Brand« og Maja i »Naar vi Døde
vaagner«. Blandt en Mængde Roller kan ellers
nævnes Julie i »Romeo og Julie«, Jo i »Haabet«,
»Maria Stuart«, Karen i »Kærlighedens
Tragedie«, Helga i »Geografi og Kærlighed«, Thora
Parsberg, Julie i »Balkonen«, Teresita i »Livets
Spil«, Kristine i »Dansen paa Koldinghus«,
Lavinia i »Det lykkelige Valg«, »Anne
Pedersdotter«. D. har ogsaa vist sig som en kraftig
og fantasifuld Sceneinstruktør. Hendes to
Shakespeareforestillinger »Livet i Skoven« og »Stor
Staahei for ingen Ting« var rene
Festfyrværkerier af Munterhed og Lune. D. har
stadig været knyttet til Kria Teater og
Nationalteatret med en Afbrydelse 1908-09, da hun
gæstede i Helsingfors og Kbhvn. 1907 gav hun
med et norsk Selskab Ibsen-Forestillinger i
Berlin, Hamburg og Danmark. D. har gæstet
Sthlm, Kbhvn og Helsingfors en Række Gange
siden 1900. 1908 fik hun Kongens
Fortjenstmedaille i Guld.
E. S-n.

Dybwad, Peter, norsk Arkitekt, f. i Kria
17. Febr 1859, uddannet 1878-81 ved den kgl.
Bauschule i Berlin, derefter i nogle Aar ansat
som Tegner hos fl. af Tysklands første
Arkitekter. Sammen med den tyske Arkitekt Ludwig
Hoffmann sejrede han 1885 i Konkurrencen om
Opførelsen af den ny »Reichsgerichtsgebäude« i
Leipzig, der sysselsatte de to Pristagere indtil
1895. Samtidig med at D. skabte sig et anset
Navn i Tyskland, hvor han senere har været
bosat som kaiserlich Baurat og praktiserende
Arkitekt i Leipzig, har han opretholdt sin
Forbindelse med sit Fædreland ved fl. Gange at
deltage i Konkurrencer om større
Byggeforetagender i Norge. Saaledes fik han en af
Førstepræmierne ved Konkurrencen om den ny
Regeringsbygning i Kria 1892 og han har opført
det ny Posthus i Bergen.
K. V. H.

Dybætsning kaldes ved Ætsning af
Klicheer den Ætsning, ved hvilken de dybere
Partier af de større Flader, der ved Trykning
ikke skal indsværtes med Farve, bortætses. I
St f. at ætses bort, kan disse Partier ogsaa
fræses bort.
C. E. A.

Dyce [da^is], Alexander, eng.
Shakespeareforsker (1798-1869), studerede i Oxford, hvor
han blev Bachelor of Arts 1819. D. har udg. en
Række af de ældre eng. Digtere med Biografier,
Noter o. s. v., især de Elizabethanske
Dramatikere (Peele, Greene, Marlowe, Beaumont &
Fletcher, Middleton, Webster, Ford, Shirley);
hans Hovedværk er en fortrinlig, kritisk Udg.
af Shakespeare (6 Bd, 1853-58), ogsaa i
»Tauchnitz Collection«, 7. Bd.
I. O.

Dyce [da^is], William, skotsk Maler, f.
19. Septbr 1806 i Aberdeen, d. 14. Febr 1864 i
Streatham, uddannet paa Roy. Acad. i London
og i Rom (hvor han stod Nazarenerne nær),
har foruden Portrætter malet mange
Historiebilleder, lidt prærafaelitiske i Holdningen,
prægede af kunstnerisk Kultur, men ikke af en
stærk Personlighed: »Jakob og Rachel« og
»Joas« (Hamburgs Kunsthalle), »George Herbert
i Bemerton«, »Den gode Hyrde« (1859) m. fl.
(adskillige Arbejder i Edinburghs og Londons
Nat. Gall. o. a. eng. Mus.); endvidere store
dekorative Arbejder og Freskomalerier: Fresken
»St Ethelbert’s Daab« (1847) i Parlamentshuset,
Freskerne i All Saints Church i London o. m. a.
D.’s mange, men spredte Interesser (han skrev
om Kunst, Musik, Magnetisme) svækkede hans
kunstneriske Kraft.
A. Hk.

Dych-Tau [’diK-’ta^u], Bjerg i Kaukasus,
Terekdistriktet, 5198 m, med store Gletschere.

Dyck [dæ^ik], Anthon van, flamsk Maler
og Raderer, f. i Antwerpen 1599, d. i
Blackfriars (London) 1641. D., et meget tidligt
udviklet Talent, var fra 11 Aars Alderen en Rk.
Aar Lærling hos H. v. Balen i Antwerpen,
var 16 Aar gl selvstændig Maler (Kristus- og
Apostelbilleder i Dresdens Gal. m. m.), optoges
1618 i Byens Lukasgilde som Frimester og
malede samtidig under Rubens som
dennes Elev og bedste Medhjælper; efter
et halvt Aars Ophold i London 1620-21
tog han vist til Italien, var vel paa kortere
Ophold hjemme, men virkede i Rom,
Venedig, Palermo, Genua m. v. til 1627.
I Venedig var han fl. Gange; vant fra
Barneaarene i det rige Købmandshjem til store
Forhold optraadte han som den belevne
Verdensmand, indtagende smuk af Ydre, elskværdig,
vindende af Væsen og skaffede sig overalt en
Position, ikke mindst i Rom, hvor han boede hos
Kardinal Bentiyoglio (hans smukke Portræt,
malet af D., i Pitti i Firenze), men hvor han ogsaa

illustration placeholder
A. van Dyck.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free