Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dybdemaaler, Apparat til Maaling af Dybder paa et af Vand dækket Areal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hovedsagelig af et tyndt, lodret Glasrør, der sammen
med Sænkeloddet sænkes ned til Bunden. Det
er hermetisk tillukket foroven, medens den
nedre Ende er aaben, og indvendig er Røret
belagt med chromsurt Sølv, der er rødt, men
bliver hvidt, naar Søvandet trænger ind i
Røret. Det forstaas let, at Vandet trænger
des mere ind, jo større det ydre Tryk paa
Vandet er, altsaa jo dybere Loddet med Røret
nedsænkes i Vandet. Ved at maale Længden
af det hvide Stykke i Glasrøret faas altsaa et
Maal for Vanddybden. En anden Opfindelse,
den danske Kaptajn Rung’s Batometer
(Fig. 4) er baseret paa et lgn. Princip (Mariotte’s
Lov), men fungerer betydeligt bedre end
Thompson’s. Mekanismen bestaar af et lille
Luftkammer C, et Luftrør A og et Vandrør B.
Kammeret kan ved Hjælp af en Hane H sættes i
Forbindelse med hvert enkelt af Rørene. Naar
Apparatet sænkes i Vandet, staar Luftkammeret
i Forbindelse med Luftrøret (I), der er aabent
forneden, saaledes at Vandet, ligesom i
Thompson’s Apparat, trænger ind i Røret, hvorved
Luften i Kammeret
sammentrykkes. En særegen
Mekanisme, der vil forstaas af
Figuren, bevirker, at Hanen
drejes i det Øjeblik,
Apparatet naar Bunden (II),
hvorved Luften afspærres fra
Forbindelse med Luftrøret og
samtidig sættes i Forbindelse
med det vandfyldte Vandrør,
der er aabent i den ene
Ende. Den i Kammeret
sammenpressede Luft vil under
Ophejsningen udvide sig,
hvorved Vandet drives ud af
Vandrøret i desto højere
Grad, jo mere den har været
sammenpresset. Derigennem
faar man et Middel til at
maale, hvor dybt Loddet har
været nede. De nævnte to
Instrumenter er forbedrede af
Marinekaptajn Clausen ved hans
Kontroldybdemaaler (Fig. 5), der har været
anvendt paa henved 500 m’s Dybde. Den bestaar
i Princippet af et ombøjet Glasrør med
en Hane H. Naar Røret, fyldt med Luft,
nedsænkes i Vandet, vil dette begynde at stige
op i den aabne Gren A og i en vis Vanddybde
begynde at løbe over i den lukkede Gren B.
Det forstaas let, at der vil være løbet desto
mere Vand over i B, jo dybere Røret har været
sænket. Højden h vil altsaa være et Maal for
Vanddybden.
Paa et helt andet Princip er en af Walker
konstrueret, paa mindre Vanddybder anvendt
D. baseret. En Propeller, der kun kan dreje sig
i een Retning og er anbragt paa et
cylinderformet Hylster, hvori er anbragt et
Tælleapparat, nedsænkes sammen med Sænkeloddet. Naar
dette sidste ved Berøring med Havbunden falder
af, vil Cylindren med Propelleren stige til Vejrs,
idet der i Cylindren findes et Luftkammer,
hvis Opdrift er saa stor, at Apparatet og Linen
m. m. kan løftes. Ved Opstigningen drejer
Propelleren sig rundt, og Omdrejningsantallet,
der er et Maal for Dybden, vil kunne aflæses
paa Tælleapparatet.
Dybdemaalingen med alm. Opmaaling for
Øje kaldes ogsaa Pejling og svarer ganske
til Nivellement paa Land. Resultatet af
Maalingen kommer til at foreligge som et over det
paagældende Areal udarbejdet Kort, hvorpaa de
maatte Dybder er paaskrevne med Tal ell. paa
mere overskuelig Maade angivne ved indtegnede
Kurver (Dybdekurver), der angiver de Linier, i
hvilke Dybden under Vandspejlet, henført til
en bestemt Vandstand: »Daglig Vande« ell. -
hvor der findes Tidevand - »Daglig
Middelvandstand«, »Højvande« ell. »Lavvande«, er den
samme. Kurverne indtegnes med en vis
bestemt indbyrdes Dybdeforskel (ækvidistante
Dybdekurver), f. Eks. for hver hele ell. halve
Meter, for hver hele ell. halve Favn o. s. fr.
Fremgangsmaaden ved Opmaalingen
afhænger, ligesom de Apparater, der benyttes, i høj
Grad af Formaalet med Maalingen - om den
foretages af Hensyn til forestaaende
Vandbygningsarbejder, ell. om der tilsigtes alm.
Korttegning til Brug for Søkort, ell. Formaalet er
rent videnskabelige Undersøgelser o. s. v. -
ligesom ogsaa Dybden af det Farvand, der
ønskes undersøgt, dets Beliggenhed i Forhold til
Land o. s. fr. er bestemmende i saa Henseende.
Dybdemaalingen foretages i Reglen fra et
Fartøj, en Baad ell. et Skib, der bevæger sig hen
over det paagældende Areal, og fra hvilket
Dybderne maales paa visse bestemte Steder.
Bestemmelsen af de Punkter, hvori
Dybdemaalingerne foretages, kan ske paa forsk. Maade. Den
simpleste og nøjagtigste Maade bestaar i, at
det Fartøj, hvorfra Maalingerne foretages,
bevæger sig i en Linie, hvis Retning og
Beliggenhed er bestemt ved Mærker i Land. Fartøjets
Plads i Linien bestemmes, for hver Gang
Dybden maales, enten ved Observationer fra Land
ved Hjælp af Landmaalerredskaber (Maalebord,
Vinkelinstrument) ell. ved Hjælp af en
Sekstant fra et andet Fartøj, hvis Plads i Farvandet
forud er bestemt ell. fra Maalefartøjet selv
ligeledes ved Sekstant, idet Vinklen til 2 faste
Punkter bestemmes. En anden Bestemmelse af
 |
| Fig. 5. |
|
| Fig. 6. |
|
| Fig. 7. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
