Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dumont, Albert, fr. Arkæolog, (1842-1884) - Dumont, André, fr. Revolutionsmand, (1764-1836) - Dumont, André Hubert, belg. Geolog, (1809-1857) - Dumont, Augustin Alexandre, fr. Billedhugger, (1801-1884) - Dumont, A. Santos, (1873- ), Ballonfører og Flyver - Dumont d'Urville, Jules Sébastien César, fr. Søfarer (1790-1842) - Dumortier, Barthélemy Charles, belg. Botaniker (1797-1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thrakien. 1870-71 var han med i Krigen mod
Tyskland, vendte derpaa 1872 tilbage til
Grækenland, blev 1873 Direktør for det nylig
stiftede fr. arkæologiske Institut i Rom, 1875 for
Instituttet i Athen. Fra 1879 til sin Død var
D. Direktør for det højere Undervisningsvæsen
i Frankrig, i hvilken Stilling han gennemførte
fl. vigtige Reformer. D. har udg. et stort Antal
Afh. i de arkæol. Tidsskr. Af hans større
Arbejder er de betydeligste: Essai sur l’éphébie
attique (1875-77); Inscriptions céramiques de
la Grèce (1870); Inscriptions et monuments
figurés de la Thrace (1876). Ved sin tidlige Død
blev han hindret i selv at lægge den sidste
Haand paa sit Hovedværk Les céramiques de la
Grèce propre (1881-90), som han udgav
sammen med Chaplain, og hvortil han i mange
Aar havde indsamlet Materiale.
C. B.
Dumont [dy’må], André, fr.
Revolutionsmand, f. 24. Maj 1764 i Oisemont i Picardiet,
d. 19. Oktbr 1836. Han kom ind i Konventet
for Dept Somme, stemte for Ludvig XVI’s
Henrettelse uden Opsættelse og uden Appel til
Nationen og blev Juli 1793 sendt som Konventets
Fuldmægtig til Somme-Dept, hvor han opførte
sig som en Rasende, navnlig mod les bêtes
noires (Præsterne); i Virkeligheden gik han dog
ingenlunde saa grusomt til Værks, som han
udtalte sig. Da han senere med Grund frygtede for
sit Hoved, sluttede han sig til Robespierre’s
Fjender og bidrog sit til Katastrofen 9. Thermidor.
I Direktoriets Tid kom han ind i de 500’s Raad
og blev nu Dag for Dag mere reaktionær; efter
18. Brumaire var han Bonaparte’s lydige
Tjener, blev Underpræfekt i Abbeville og i de 100
Dage Præfekt i Dept Pas-de-Calais. Efter
Waterloo maatte han vandre i Landflygtighed som
»Kongemorder«, men efter Julirevolutionen
vendte han tilbage til Frankrig.
(F. J. M.). P. L. M.
Dumont [dy’må], André Hubert, belg.
Geolog, f. 15. Febr 1809 i Liège, d. smst. 28.
Febr 1857. Efter at have studeret Mineralogi
og Bjergværkslære i Paris blev D. 1828 ansat
ved Minevæsenet i sit Hjemland, og 1836
udnævntes han til Prof. i Mineralogi og Geologi i
Liège. S. A. blev efter hans Initiativ den belg.
geol. Undersøgelse oprettet. Af hans
offentliggjorte Arbejder kan særlig fremhæves Carte
géologique de la Belgique i 9 Blade (1836-49)
samt Carte géologique de l’Europe (1850).
J. P. R.
Dumont [dy’må], Augustin Alexandre,
fr. Billedhugger, f. 4. Aug. 1801 i Paris, d. 27.
Jan. 1884 smst., tilhørte en udbredt og berømt
Kunstnerslægt og var Elev af Faderen, den
duelige Billedhugger Jacques Edme (1761-1844,
Statuer af Colbert, Pichegru, udmærket
Smaaplastik m. v.) og af Cartellier. Paa Rom-Prisen
kom han 1823 til Italien, hvor han sluttede sig
nær til Canova og bl. a. modelerede Basrelieffet
»Alexander studerer om Natten« (Museet i
St-Omer) og Marmorgruppen »Leukothea og
Bacchus« (Pal. Rosso, Genua). Da han 1830 vendte
tilbage til Paris, aabnede der sig her et rigt
Virkefelt; hans fortrinlige Buste (1828, Louvre)
af Guérin havde vist hans fremragende Evne i
Portrætfaget; alsidig, produktiv, skolet i
akademisk Stil, men grundig i Naturstudiet af alle
Enkeltheder vandt han snart Popularitet og fik
Mængder af Bestillinger paa monumentale
Værker. Til hans Portrætværker hører Statuer af
N. Poussin (Akademiet), Ludvig Filip (Mus. i
Versailles), Napoleon I som Imperator paa
Vendôme-Søjlen (Bronze 1863, ødelagt 1871), Hertug
Eugen af Leuchtenberg; endvidere Monum. over
General Tartas (Mézin), Pave Urban V (Mende),
Buffon (Montbard), Marskallerne Suchet (Lyon),
Davoût (Auxerre), Bugeaud (Algier og
Périgueux) og General Carrera (Santjago i Chile).
Desuden har han udført en Statue af
Retfærdigheden (Deputeretkamret), en Statue i
forgyldt Bronze af Frihedens Genius (1840), for
Søjlen paa Place de la Bastille, en Madonna,
i Marmor, for Notre Dame de Lorette (Paris),
den hellige Cecilia, i Sandsten, for Paris’
Madeleine-Kirke o. m. m. 1863 blev han Prof. ved
École des beaux-arts, hvor han allerede i en
Aarrække havde virket som Lærer. (Litt.:
Vattier, Augustin D. [Paris 1885]; Samme,
Une famille d’art. Les D. 1660-1884 [Paris
1890]).
A. Hk.
Dumont [dy’må], A. Santos, f. 1873, Søn
af en rig bras. Kaffe-Plantageejer, rejste til
Paris, blev Ballonfører og fik herigennem
Interesse for Luftskibe. Han konstruerede en
Mængde Luftskibe, men led en Del Havarier
med disse under sine Farter. 1900 lykkedes det
ham med sit Luftskib Nr VI at flyve rundt
om Eiffeltaarnet og vinde en Præmie paa 100000
frc. Ved Flyvemaskinernes Fremkomst forsøgte
han sig med fl. af disse af egen Konstruktion.
Der menes, at han er den første, der i Europa
(1906) har hævet sig fra Jorden med en
Flyvemaskine. Danskeren Ellehammer har dog
sikkert forinden hævet sig, men manglede den
sportslige Kontrol. D. er nu ikke mere aktiv
Flyver.
H. C. U.
Dumont d’Urville [dy’må-d-yr’vil], Jules
Sébastien César, fr. Søfarer (1790-1842),
har gjort sig berømt ved Opdagelser i Sydhavet.
Som ganske ung traadte han ind i Marinen og
deltog 1822 paa La Coquille under Duperrey i
dennes Jordomsejling. 1826-29 omsejlede han
atter Jorden om Bord paa »Astrolabe«, og
endelig foretog han 1837-40 sin 3.
Verdensomsejling, atter paa »Astrolabe«, som han denne
Gang selv førte. Han opdagede paa denne Rejse
det antarktiske Adélie-Land samt undersøgte
store Strækninger af Ny-Guinea, Torres- og
Cook-Stræde og gjorde sig fortjent ved
Efterforskninger efter den forsvundne La Pérouse
ved Vanikoro. Ved sin Hjemkomst blev han
Præsident for det geogr. Selskab i Paris. Sine
Rejseerindringer har han nedlagt i
Pragtværkerne: Voyage de la Corvette l’Astrolabe (1830
-39) og Voyage au pôle sud et dans l’Océanie
(1841). Han omkom sammen med sin Hustru og
sin Søn ved en Jernbaneulykke. 1884 blev der
rejst ham en Statue i hans Fødeby
Condé-sur-Noireau.
C. A.
Dumortier [dymår’tie ], Barthélemy
Charles, belg. Botaniker (1797-1885), Forf.
af en Mængde bot. Arbejder, saasom
Commentationes botanicæ (1823), Florula belgica (1827),
Sylloge Jungermanniearum Europæ (1831),
Afh. om Græsserne, Pilene, Rubus- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
