Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duer (Columbæ, Gyrántes) (hertil 1 farvetrykt Tavle) danner en vel afgrænset Orden af Fugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og finere Næbvorter, er det tit vanskeligt at
fastslaa Kønnet. I Febr-Marts, hvor
Parringsdriften er stærkest, sammenparres nye D. i
Redekasserne ell. Parringsbure, delt i 2 Rum,
saa at Hannen, der vil »tude til Rede«, kan
se Hunnen. Efter et Par Dages Forløb vil de
være parret, idet de næbbes, piller hinanden og
Hannen driver med Hunnen, og efter at have
samlet til Rede, lægger denne 6 à 8 Dage efter
første Parring med c. en Dags Mellemrum sine
2 Æg. Begge Køn ruger i 17 à 18 Dage og
opmader Ungerne, hvilket tager 1 Maanedstid.
I de 8 Dage, Ungerne er blinde, sidder
Forældrene og varmer dem. Hunnen svækkes let,
om den lægger fl. Æg end normalt; i saa Fald
giver man den andre ell. kunstige Æg at ruge
paa, og senere Unger til Opmadning. C. 5 Uger
gl er Ungerne flyve- og slagtefærdige og vil
tabe i Vægt og Fedt, om de flyver ud. Ny
uparrede ell. gl. D. holdes inde, til de har Unger og
kender Omgivelserne fra Tilvænningsburet. De
lukkes ud første Gang velfodrede ved
Solnedgang.
Særlig hvor der holdes de mindre frugtbare,
sartere Race-D., bør Rederne lukkes i Aug. og
Hannerne fjernes til et lyst Rum. Begge Køn
vil da være rettidig udfældede i Oktbr og kan
sammensættes igen i Decbr-Jan. og yngler tidlig.
Indespærrede D. fordrer bedre Pasning. De maa
omgaas rolig, og det ikke overfyldte, hvidtede og
desinficerede Slag bør holdes rent og Gulvet
belægges med groft, tørt Sand, Raadne Æg, døde
Unger og Gødning, bl. a. om Rederanden,
fjernes. I varmt Vejr erstattes Vinduer med
Staaltraadsnetsrammer. Mod Utøj som D.-Midden og
D.-Lusen samt Orme i Rederne anvendes
Insektpulver, Tobaksstøv ell. knust Murkalk. I
Volieren anbringes et Par Gange ugl. om
Morgenen et 15 cm dybt Badekar, der fjernes om
Aftenen. Al Fugtighed maa undgaas.
Ligealdrende ell. ældre Unger kan om nødvendig
sammenflyttes med yngre. Unger, der er faldne paa
Gulvet og er huggede, opsættes i Reden ell.
fodres kunstigt. Mærkning sker med
nummererede, lukkede Fodringe, ell. hvert Par
paasættes Ringe af samme Farve som deres Rede,
og Bog føres da over Sammenparringen, saa at
uparrede, stridslystne Hanner, der ødelægger
Æg og Unger og let bortflyver, kan undgaas.
Sygdomme, der navnlig skyldes Overbefolkning,
trang Indespærring, Indavl og daarlige sanitære
Forhold, rammer særlig indespærrede D. Syge
bør straks fjernes (se
Fjerkræsygdomme). Fodringen maa ske bestemt 2 Gange
daglig i lange Trug ell. paa rent Gulv, og saa
rigelig, at D. med Unger kan faa nok, uden dog
at overfodres. Foruden Ærter gives Byg og
Hvede samt i Vintertiden 1/5 Perlemajs eller
brækket Majs, der ensidig anvendt let
foraarsager Diarrhoe. D. ynder endvidere Vikker,
Boghvede, Ris, Durra og lidt skørt Grønt.
Særlig i Parrings- og Yngletiden gives ekstra lidt
Raps, Hirse og Hampefrø. Store D. fordrer
60 à 65 gr Korn i Yngletiden, ellers 40 à 50 gr,
alm. 35 og smaa 25 à 30 gr. Fritflyvende D.
æder mindre, idet de bl. a. tager Ukrudsfrø,
utildækkede Korn, Smaaløg, Rødder, Regnorme
og Snegle, men bør, selv om de ikke kan
skrabe, lukkes inde i Saatiden. Der gives stadig
rent Vand, helst i overdækket Trug, en Saltsten
ell. vaadt Sand, blandet med Salt samt
Kalkstof, finknuste Trækul og Flintesten.
Store, ene dertil indrettede, D.-Farme findes i
Mængde i det østlige Amerika, hvoraf den
største producerer c. 42000 D.-Unger aarlig, og
holder 8 à 9000 Par Avls-D., udelukkende Show
Homers, der giver kraftige, ret store,
bredbrystede, lyskødede Unger. Bedriften bestaar
af en lang, mandshøj Træbygning, hvorfra der
parallelt udløber velventilerede Bræddelænger,
inddelt i 60 Afdelinger, hver med en c. 10 m
lang Flyvevoliere i Sydsiden. I Belgien,
Frankrig og Italien fedes 25 Dage gl. D.-Unger af de
lokale Manotte-Carnean- og Piacentiner-D., der
opkøbes paa D.-Markeder, hvorefter de sorteres,
og 20 sættes i hvert Bur ell. Fedekurv. Der
fedes 5 à 8 Dage 3 Gange daglig med kogt,
knust Majs, Hvede ell. Byg- og Boghvedemel
samt Malt ell. malet Boghvede, Vikker, Kanarie-
og Hirsefrø. D.-Ungerne, hvoraf de lysfarvede
har hvidere Skind, bliver fedest i koldt Vejr og
kan naa 5 à 800 g. Slagtning ved Kvælning er
Dyrplageri og giver mørkt Kød. Plukkede
opsættes de mod et lodret Bræt med Brystet
nedad, saa Kødet kan falde til dette.
Til Fremstilling af store, kødfulde,
bredbrystede Taffel-D., der kan naa 1/2 à 3/4 kg, egner
sig Brev-D. ell. Blandings-D. (Maaneds-D.),
krydset med Romer-D., hvorefter Afkommet
krydses med Malteser-, Carrier-, Show-Homers-,
Bagadet-. Lærke- ell. Strasser-D.
D.-Racerne. Skønt de talrige D.-Racer kan
opvise betydelige ydre Forskelligheder,
nedstammer de alle fra Klippe-D. Ikke mindst
interessant er Farven, der for D.-Liebhaverne
(Peristerologerne) spiller en vigtig Rolle. Man
skelner mellem Hovedfarverne: blaat, sort, rødt,
gult og Bifarverne: ɔ: alle andre Farver, der
opstaar ved Blanding af hine indbyrdes ell. med
hvidt. Den blaa Farve er Stamfarven, den
kraftigste og mest konstante og den, der hurtigst
tager Overhaand, hvor D. overlades til sig selv
(f. Eks. D. paa Skt Markus-Pladsen i Venedig,
der alle er blaa).
Tumlingen, der har sit Navn efter dens
Evne til at »tumle« ɔ: under Flugten kaste sig
bagover og slaa en ell. fl. baglæns Kolbøtter,
er gennem tusindaarig Opdræt og Pleje i de
forsk. Lande og Egne blevet den D.-Gruppe, der
er blevet rigest paa smukke lokale Racer og
Varieteter, der i øvrigt afviger stærkt i
Udseende. Til de danske Tumlinger, der er
middelstore, har en slank elegant Figur og smukt,
godt »Syn«, hører Skaderne, der forekommer i
fl. Farver, og som skal være skarpt og rent
aftegnede, Grejserne, der er plettede med
mørke Ekstremiteter, og endvidere brandede,
stænkede, ensfarvede, hvidhalede og hvidslagfjerede.
De nordtyske Tumlinger omfatter bl. a.
Hamborgerne, Berlinerne og Brunsvigerne. Under
førstnævnte kan bl. a. henføres Kalotten og
Nonnen. De sydtyske Tumlinger omfatter bl. a.
Wiener-Ganslerne, Prager-Tumlerne og
Zitterhals-Tumlingen, og de spinklere eng. Tumlinger
bl. a. Almonds, Kilkerne og Baldheads. Danske
Tumlinger er ligesom Brevduer gode Jage-D.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
