Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Fredrik Gottschalck Haxthausen, norsk Statsminister, (1796-1873) - 2) Frederik Georg Knut, norsk Diplomat,(1833-1906) - Due, Paul, norsk Arkitekt, (1835- ) - due (ital.), to - Dueblomst, se Aconitum. - Duebrødre kaldtes et med Helligaands-brødrene beslægtet Samfund; som Mærke havde de Duen - Duefugle, se Duer. - Dueholm Kloster, ved Nykjøbing paa Mors, var et Johannitterkloster - Duehøg, se Høge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at han allerede Sommeren 1822 blev Major i
Armeen og Efteraaret s. A. Chef for den norske
Statsraadsafdelings Kancelli i Sthlm med Titel
af Statssekretær. Denne Stilling var i den Tid
overordentlig vigtig og indflydelsesrig, idet
Statssekretæren p. Gr. a. sin Færdighed i det fr.
Sprog foredrog alle norske Anliggender og
Ekspeditioner for Kong Karl Johan paa
Tomandshaand uden konstitutionelt Ansvar, hvorefter
Kongen i al Korthed afgjorde Sagerne i
Statsraadet, hvis fleste Medlemmer ikke talte Fransk,
saa at D. maatte fungere som Tolk. Til stor Ros
for den unge Hofmand er det blevet sagt af
indviede Mænd, at han aldrig misbrugte sin
indflydelsesrige Stilling. 27. Febr 1841 blev han
Statholder Løvenskiold’s Eftermand som norsk
Statsminister i Sthlm, efter Anbefaling af alle
de (4) norske Statsraader, hvem det høje
Embede først var blevet tilbudt, og hilset med
Bifald af Samtidens demokratiske Presse i
Norge som den første borgerlige Statsminister efter
Foreningen med Sverige. Ved sine personlige
Egenskaber blev han ogsaa i Stand til at
optræde som den ofte nødvendige Fredsmægler
lige over for Karl Johan’s hurtig opblussende
Heftighed, ogsaa mod Statsraadets Medlemmer,
og her kom hans Sprogevne ham godt til Hjælp,
idet han som Tolk til tvende Sider forstod
behændig at glatte og mildne baade Ord og skarpe
Kanter. Den høje Yndest, han havde staaet i
hos Karl Johan, bevarede han ogsaa hos hans
Søn og Efterfølger Oskar I. Decbr 1858
ombyttede D. sin Stilling i Sthlm med Posten som de
forenede Rigers Sendebud i Wien, hvilken
Stilling han beklædte til Oktbr 1871, da han søgte
Afsked fra Statstjenesten og derpaa bosatte sig
først i Kbhvn, senere i Kria. Hans Hustru
Alette Wilhelmine D., f. Sibbern (f.
paa Vernekloster 28. Febr 1812, d. i Kria 7.
Maj 1887, Søster til Statsminister G. C. Sibbern),
en ved Skønhed, fin Takt og rig musikalsk
Begavelse lige udmærket Kvinde, har sat Musik
til adskillige Digte og skrevet fl. Smaating for
Piano, hvoraf dog blot enkelte Valse og
Romancer er trykte. (Litt.: H. J.
Huitfeldt-Kaas, »Efterretninger om Familien Sibbern«
[Kristiania 1890], S. 130-40 og der anførte
Kilder).
2) Frederik Georg Knut, norsk
Diplomat, foreg.’s Søn, f. 22. Jan. 1833, d. 20. Juli
1906 i Brunnen ved Vierwaldstädter-Søen, blev,
efter 1855 at have taget jur. Eksamen ved det
norske Univ., Novbr 1856 Andensekretær i
Udenrigsdepartementet i Sthlm og Marts 1859
Legationssekretær i Berlin, hvorfra han 1861
overflyttedes til de forenede Rigers Legation i
Paris, som han i de flg. Aar hyppig bestyrede i
Egenskab af Chargé d’affaires. Oktbr 1869 blev
han Envoyé i Berlin, forflyttedes Novbr 1873 i
samme Egenskab til Petrograd og var 1890-99
norsk-svensk Minister i Paris, hvor han vandt
megen Popularitet bl. tilrejsende Svenskere og
Nordmænd.
(J. B. H.). Edv. B.
Due, Paul, norsk Arkitekt, f. 13. Aug. 1835 i
Kristianssand, studerede ved den tekn. Højskole
i Hannover 1852-56, hvorefter han 1856-65 og
1868-70 praktiserede som Arkitekt i de
forenede Stater; i Mellemtiden arbejdede han i
Drammen. Siden 1870 har han virket som
Arkitekt i Kristiania, hvor en Række større
Bygværker skyldes ham, saaledes
Boligkomplekserne om Sehested’s Plads, »Det engelske
Villakvarter«, Athenæum, Steen & Strøm’s
Stormagasin; uden for Kria har han bl. a. opført
fl. Kirker. 1874 fik han sammen med Ingeniør
J. Vogt Koncession paa Anlægget af Kria’s første
Sporvej (for Heste). Han har fl. Gange været
Formand i Juryer ved Konkurrencer om
Arbejder ved Trondhjems Domkirkes Restauration.
D. er en af Stifterne af »Den norske Ingeniør-
og Arkitektforening« og dennes Æresmedlem.
Han har været Medlem af forsk. offentlige
Kommissioner og sad en Del Aar i Kria
Kommunestyre.
K. V. H.
due (ital.), to; a due i Partiturer ell.
Orkesterstemmer angiver, at Instrumenter, hvis Stemme
noteres paa samme System (f. Eks. de to
Fløjter, Oboer, Klarinetter o. s. v.), skal udføre
samme Stemme; man behøver da ikke at
forsyne Noderne med dobbelte Streger, Hals til
begge Sider; due volte, to Gange.
S. L.
Dueblomst, se Aconitum.
Duebrødre kaldtes et med
Helligaandsbrødrene beslægtet Samfund; som Mærke havde
de Duen (ɔ: den hellig Aand). D. fik i 14. Aarh.
et Hospital med Kirke uden for Roskilde.
1478 forordnede Christiern I, at Stiftelsens
Midler skulde anvendes til Underholdning for en
Kannik, imod at han forsørgede 4 Fattige i
Hospitalet. Forstanderen var oftest ikke Kannik,
og Hospitalets Tilværelse var kummerlig. Men
1570 henlagdes baade Helligaandshuset og Skt
Jørgen’s Gaard til D., der nu underholdt 16
Gamle, 1 Hører og 23 Skoledisciple, og i 17.
Aarh. flyttedes Hospitalet ind i Byen, hvor det
i 19. Aarh. fik en Filial, »D.-Kloster« for 12
Kvinder. Det nuv. D. Hospital over for
Domkirken er bygget af Herholdt 1880 og rummer
50 Lemmer (Kirkehist. Saml. 4. Rk. II, 493 ff.).
H. O.
Duefugle, se Duer.
Dueholm Kloster, ved Nykjøbing paa Mors,
var et Johannitterkloster, indviet til Johannes
Døberen og Maria Magdalene og stiftet af
Børglumbispen Sven c. 1370. D. K. styredes af en
Prior og husede 12 Præster foruden en Del
»tjenende Brødre« og »Indgivne«, til Dels
Adelsmænd, som paa deres gl. Dage søgte Pleje i
Klosteret. Til D. K. hørte et »Skt Jørgen’s Hus«
for Spedalske, og efter en haard Strid med
Nykjøbing Borgere lagde Brødrene i D. K.
ogsaa Helligaands-Hospitalet i denne By under
sig. D. K. ejede en Del af Nykjøbing og store
Godser trindt omkr. Reformationens Røre
rystede ikke i nogen høj Grad Klosterets fredelige
Tilværelse; men fra 1536 betragtedes D. K. som
kgl. Len, og med den sidste Priors Død hørte
det helt op med at være Kloster. Ved
Enevoldsmagtens Indførelse blev Lenet et Amt, men snart
solgtes D. K. fra Kronen og blev en Herregaard
i privat Eje. Nu er Bøndergodset solgt og
Gaarden udstykket. Hovedbygningen er for en Del
det gl. Kloster, af hvis spidsbuede Vinduer der
endnu ses Spor. (Litt.: »Dueholms
Diplomatarium« ved O. Nielsen [Kbhvn 1872]).
H. O.
Duehøg, se Høge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
