Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dublin, Irlands Hovedstad, ligger paa Øens Østside ved Floden Liffeys Munding i det irske Hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Mængde prægtige Bygninger i eng.-klassisk
Stil. En skærende Modsætning hertil danner de
uhyggelige Fattigkvarterer i den vestlige Del. Af
D.’s offentlige Pladser findes de fleste i Byens
sydøstlige Del; den største er St Stephens Green
(8 ha), men den smukkeste er Merion Square.
Bl. de offentlige Bygninger maa først
fremhæves det vidtløftige D. Castle, der ligger
paa en Høj omtr. i Byens Centrum paa Flodens
Sydside og opr. er bygget i 13. Aarh. som
Fæstning, nu indeholdende Regeringskontorerne m.
m.; endvidere de to gl., nu protestantiske
Katedraler St Patrick og Christ Church.
St Patrick blev grundlagt 1190 af John Comyn,
Ærkebiskop af D., men forfaldt senere og
fremtræder i sin nuv. Skikkelse efter en
Hovedistandsættelse 1860-65, bekostet af Bryggeren
Sir Benjamin Guinness; den indeholder Swift’s
Gravmæle. Christ Church’s Anlæggelse 1038 skal
skyldes de Danske; dens Restaurering 1870-77
bekostedes af Whiskybrænderen H. Roe. De kat.
Kirker er meget talrige (c. 80 % af Befolkningen
er Katolikker), men ikke særlig fremtrædende.
Af fremragende Bygninger kan endnu nævnes
Trinity College, City Hall (Raadhuset),
Toldbygningen med en dorisk Portikus og en høj
Kuppel, den storartede Bank of Ireland, der tidligere
var den irske Parlamentsbygning, Commercial
Buildings med Aktiebørsen og Handelskamret m.
m., Postgaarden med en Portal i ionisk Stil. D.
er rigelig forsynet med Mindesmærker;
foruden Nelson-Søjlen paa Sackville Street kan
nævnes Georg II’s Rytterstatue paa Stephens
Green, Mindesmærket for O’Connell ved
O’Connell-Broen, Vilhelm III’s Rytterstatue,
Monumenterne for Georg III og IV, for Oliver
Goldsmith, Edmund Burke, Digteren Thomas Moore,
der er født i D., og Prinsgemalen. D. er Sædet
for Vicekongen ell. Lord-Lieutenant over Irland,
en kat. og en anglikansk Ærkebiskop, for
Landets højeste Domstole og øvrige vigtige
Autoriteter. Siden 1898 udgør D. et særligt Grevskab.
Byen er inddelt i 20 Wards og styres af en
Lordmayor, 20 Aldermen og 60 Borgerrepræsentanter
(Councillors). Til det eng. Parlament sender D. 4
Medlemmer. Et milit. organiseret Politikorps
opretholder Ordenen; til Bolig for Garnisonen
tjener 8 Kaserner. Paa
Undervisningsanstalter er Byen meget rig. Trinity
College ell. University of D., stiftet 1591 af
Dronning Elisabeth som en særlig Støtte for
Protestantismen i den ellers overvejende kat. By, er
et af Europas rigeste Univ. I Spidsen for det
staar en Provost og under ham 7 Senior
Fellows, 25 Junior Fellows og 70 Scholars; det har
(1914) 40 Prof., 13 Lektorer og c. 1000
Studenter. Siden 1903 gives Univ.’s Grader ogsaa til
Kvinder. De prægtige Universitetsbygninger
omgives af en stor Park til Studenternes legemlige
Øvelser samt en mindre for Provosten og
Fellows. Til Institutionen er knyttet et Bibliotek paa
330000 Bd og med en rig Samling kostbare
gammelirske Manuskripter, endvidere et
naturhistorisk og et mineralogisk Mus., bot. Have og et
astronomisk Observatorium (i Dunsink, 8 km
NV. f. D.). Trinity College sender to
Medlemmer til det eng. Parlament. 1882 oprettedes i
D. Royal University, aabent baade for
Katolikker og Protestanter, Kvinder og Mænd; det
ophævedes 1908, men erstattedes af National
University of Ireland, som omfatter University
College i D., University College i Cork og
University College i Galway. University College i D.
har (1914) 45 Prof., 6 Lektorer og 870 Studenter
og er aabent for Mænd og Kvinder af alle
Trosbekendelser. Biblioteket rummer 40000 Bd. Ved
St Stephens Green ligger det 1854 grundede
private rom.-kat. Univ. i D., som ledes af
Jesuiterne. Desuden findes i D. to Lægeskoler: Royal
College of Surgeons (grundet 1784) og Royal
College of Physicians (grundet 1667), samt en
tekn. Højskole: Royal College of Science. Der er
en Kunstskole, et Nationalmus. for Videnskab og
Kunst, et Nationalbibliotek (National Library of
Ireland, 200000 Bd) o. fl. a. Biblioteker. Af de
mange lærde Selskaber fremhæves Royal Irish
Academy (stiftet 1785), som har udg. mange
irske Manuskripter og ejer et værdifuldt
Bibliotek, Royal D.-Society (stiftet 1731), der
arbejder for Agerbrugets Fremme, Royal Society of
Antiquaries of Ireland, Irish Archæological and
Celtic Society og Royal zoological Society of
Ireland, der ejer en smuk zoologisk Have i
Phoenix Park. Af Byens mange Hospitaler kan
fremhæves Stewens Hospital (stiftet 1720) og
det kgl. Hospital; endvidere findes 2
Sindssygeanstalter, deriblandt St Patrick’s Hospital, som
er grundet af Swift 1745, 3 Døvstumme- og 3
Blindeinstitutter, 4 Vajsenhuse og et stort
Invalidehospital (Kilmainham) for gl. Soldater og
Matroser. Af Forlystelsesanstalter haves 4
Teatre, fl. Koncertsale og Musikhaller og en
Vinterhave med Park. Industrien er ikke
meget betydelig i D., hvilket beror dels derpaa, at
Kul og Vandkraft mangler i Omegnen, dels
ogsaa paa overmægtig Konkurrence fra den eng.
Industris Side. Vævningen af Poplins (Stoffer af
Halvsilke), der indførtes af franske Hugenotter,
blomstrer dog endnu, og Bryggerierne (Dubliner
Stout) og Whiskybrænderierne er
verdensberømte; desuden findes Mineralvandsfabrikker,
Jernstøberier og Skibsbyggerier. Som
Handelsby havde D. en Tid lang første Rang i
Irland, men er i de senere Aar overfløjet af
fl. a. irske Havnestæder. Eksporten, der omfatter
Agerbrugsprodukter. Whisky og Porter, er langt
mindre end Importen, som mest bestaar i Korn,
Sukker og Petroleum. Havnen trues af
Tilsanding, men holdes farbar ved stadig Opmudring.
Efter de betydelige Forbedringer, som er
udførte siden 1900, kan Skibe paa indtil 7 m
Dybgaaende lægge til ved de store Kajer, der
ledsager Liffeys Bredder; lignende Dybde har
Alexandra-Bassinet N. f. Liffey, medens Dokkerne
ved Toldboden er 5 m dybe. Særlige Dokker
er knyttede til de to store Kanaler Royal Canal
og Grand Canal, af hvilke den første gaar N.
om Byen, medens den anden følger Liffeys Løb;
de fører begge ind i det centrale Irland, hvor de
udmunder i Floden Shannon. Ved Forstaden
Kingstown, 9 km SV. f. D., ligger D.’s Udhavn.
D. staar i særdeles livlig Forbindelse med
Storbritanniens vestlige Havnebyer (især Holyhead,
Liverpool og Bristol), hvorimod Samkvemmet
med fremmede Lande er ret ringe. 1912 var
Antallet af Skibe (med Ladning), der ankom til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
