Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drømme er Sjælelivets Ytringer under den normale Søvn og søvnlignende Tilstande - Drømmebøger, se Drømmetydning. - Drømmekvæde, d. s. s. Draumekvæde. - Drømmetydning er den Fortolkning, som en Drøm maa underkastes for at give Oplysninger om Fremtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mennesker i Alm. straks drømmer om saadanne
Tildragelser, der har sat Følelser i Bevægelse i
Dagens Løb. vil ældre sædvanlig kun drømme
om ligegyldige Tildragelser fra det daglige Liv;
de betydningsfulde Begivenheder dukker for
dem først op i D., naar de dertil knyttede
Følelser er afblegede. Yderligere har Hacker og
Köhler paa Grundlag af et stort Materiale af
Drømmeiagttagelser kunnet paavise, at det
daglige Livs sædvanlige Tildragelser især
fremtræder i D. under let Søvn; med voksende
Søvndybde bliver D.’s Indhold mere og mere
bestemt af Begivenheder, der ligger længere
tilbage i Tiden. Ifølge en af Freud opstillet Teori
om D.’s Indhold skal dette altid være en i
uskyldig Form maskeret Tilfredsstillelse af et
Ønske af seksuel Natur. Denne Paastand
strider saa bestemt mod alle Iagttagelser over D.’s
Aarsager og Indhold, at Freud’s derpaa
byggede Lære om Drømmetydning (s. d.) maa siges
at savne ethvert erfaringsmæssigt Grundlag.
For Udviklingen af forsk. religiøse og
overtroiske Forestillinger har D. spillet en stor
Rolle, idet Drømmelivets Ejendommeligheder
næsten med Nødvendighed maa føre til Troen paa
Aander, som da ogsaa findes til alle Tider selv
hos de lavest staaende Folkeslag. Paa et
barnligt Udviklingstrin tages det, der er oplevet i
D., selv efter Opvaagningen for lige saa
virkeligt som det vaagne Livs Tildragelser; hos
mange endnu eksisterende Naturfolk finder man
tydelige Beviser herpaa. Da Mennesket nu i D. ser og
omgaas med for længst afdøde, saa er dermed
Troen paa en fortsat Tilværelse efter Døden
givet, og netop saaledes halvmaterielle,
skyggeagtig udviskede som Drømmebillederne, har
Mennesket til alle Tider tænkt sig
Aandeskikkelserne. Til et lgn. Resultat fører
Betragtningen af den sovende, der ligger rolig, næsten
livløs hen, men som dog efter Opvaagningen
ved at berette om Besøg i fjerne Egne o. s. v.
Dette kan af det primitive Menneske vanskelig
fortolkes anderledes, end at der er noget i
Mennesket, som kan forlade Legemet og bevæge sig
paa egen Haand; og det har da ligget nær at
antage, at det netop er dette noget - Sjælen,
som fortsætter Tilværelsen, naar Legemet er
tilintetgjort. Troen paa Samkvemmet med
Aanderne er yderligere bestyrket derved, at
Mennesket undertiden i D. synes at komme i
Besiddelse af en Viden om tilkommende
Begivenheder. Denne Tro paa D.’s varslende Bet., der
endnu i vore Dage langtfra er forsvunden selv
hos dannede Mennesker, skyldes nærmest en
Huskefejl. P. Gr. a. D.’s springende og
usammenhængende Karakter er det saa godt som
umuligt at erindre deres Indhold nøjagtig; naar
nu en senere tilfældig Indtrædende Begivenhed
ligner en tidligere D., vil denne drages frem i
Erindringen i en mere ell. mindre forvansket
Skikkelse og faar derved Præg af at have
været varslende.
Medens Drømmeforestillinger sædvanlig er
Synsbilleder, sjældnere Lydforestillinger, kan
der dog ogsaa i visse Tilfælde vækkes
Bevægelsesforestillinger; den sovende vil saa »tale i
Søvne« ell. »gaa i Søvne« (se
Søvngængeri). Fra den normale Søvns D. adskiller sig i
mange væsentlige Punkter de D., der opstaar
under de anormale Søvntilstande, Hypnosen og
Narkoserne. (Litt.: Maury, Le sommeil et
les réves [Paris 1865]; Cubasch, »Der Alp«
[Berlin 1877]; Michelson, »Ueber die Tiefe
des Schlafes« [Dorpat 1891]; Weygandt,
»Entstehung der Traume« [Leipzig 1893];
Heerwagen, »Statistische Untersuchungen über
Träume und Schlaf« [Leipzig 1889]; Lehmann,
»Overtro og Trolddom« [4. Del, Kbhvn 1895];
Tissié, Les rêves, physiologie et pathologie
[Paris 1898]; De Sanctis, I sogni [Turin
1899] [tysk Overs. Halle 1901]; Freud, »Ueber
den Traum« [Wiesbaden 1901]; Foucault,
Le rêve, études et observations [Paris 1906];
Mourly Vold, »Ueber den Traum«, Bd 1-2
[Leipzig 1910-12]; Hacker, »Systematische
Traumbeobachturigen« i »Archiv für Psychol.«
Bd 21, 1911; Köhler, »Beiträge zur
Traumbeobachtung« i »Archiv für Psychol.«, Bd 23,
1912).
Alfr. L.
Drømmebøger, se Drømmetydning.
Drømmekvæde, d. s. s. Draumekvæde.
Drømmetydning er den Fortolkning, som en
Drøm, der ikke synes at bebude virkelige
Begivenheder, maa underkastes for at give
Oplysninger om Fremtiden. D. er naturlig
udsprungen af Troen paa, at Menneskene i Drømme
stod i Forbindelse med en højere Verden, der
drog Omsorg for dem og derfor meddelte dem
Oplysninger om det tilkommende. Medens mange
Drømme direkte synes at varsle kommende
Tildragelser, er der dog langt fl., der ikke har
noget saadant Præg; man antog derfor, at
Guderne ell. Aanderne i visse Tilfælde foretrak at
tale symbolsk, i Gaader, og for at fatte
Meningen maatte man derfor underkaste disse
Drømme en Tydning. I de ældste kaldæiske
Heltedigte og Annaler omtales Vismænd, der særlig
havde Ry for D.; ogsaa i de isl. Sagaer
forekommer jævnlig Beretninger herom, ligesom D.
endnu hører til de væsentligste Forretninger
for Naturfolkenes Medicinmænd. Ved Oldtidens
Sygebehandling under Tempelsøvnen spillede
D. ligeledes en stor Rolle. Medens Konger og
Fyrster i fjerne Tider stadig ledsagedes af
Drømmetydere, var der for Folket forfattet
Drømmebøger, hvoraf man kunde se Bet. af
enhver Drøm. Brudstykker af en saadan
Drømmebog er fundne i Biblioteket i Ninive; i den
klassiske Oldtid nød den af Artemidoros
forfattede Drømmebog Oneirokritika den største
Anseelse; en muhammedansk Drømmebog udgav
Vattier efter den arab. Tekst under Titlen:
L’oneirocrite muselmane (Paris 1664).
Naar denne Form for D. i vore Dage har
mistet sin Bet., skyldes det to Omstændigheder.
For det første er den psyk. Forstaaelse af
Drømmene vokset saaledes, at vi er i Stand til
at forklare deres karakteristiske
Ejendommeligheder uden nogen Antagelse af, at Mennesket
i Søvne skulde besidde Evner til umiddelbart
ell. ved Aanders Hjælp at faa Oplysninger om
Fremtiden. For det andet er det en
Kendsgerning, der indrømmes af kritiske Personer, som
selv har oplevet tilsyneladende varslende
Drømme, at en saadan Drøm ingenlunde altid gaar
i Opfyldelse, hvorved D. altsaa bliver ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
