- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
435

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dronninglund, Herred i det nordlige Jylland, Vendsyssel, Hjørring Amt - Dronninglund, stærkt voksende Stationsby i Vendsyssel, D. Sogn og Herred, c. 22 km NØ. f. Aalborg - Dronninglund, Hovedgaard i D. Herred, NØ. f. Nørresundby - Dronning Marie's Dal, paa Grønlands Østkyst, inden for den store Ø Skjoldungen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Dronninglund, Herred i det nordlige
Jylland, Vendsyssel, Hjørring Amt, det største i
Amtet, grænser mod N. til Horne, med V. til
Børglum Herred, mod S. til Aalborg Amt (Kjær
Herred) og mod Ø. til Kattegat. Den største
Udstrækning fra V. til Ø. er c. 30, fra N. til S. c.
34 km. Arealet er c. 682 km2, og det havde 1.
Febr 1916 27956 Indb. med Købstaden Sæby,
uden den 25818 (1801: 10126, 1840: 13278, 1890:
21011, 1901: 22527), c. 41 paa 1 km2. Den
største, nordlige Del af Herredet er højtliggende
og bakket, idet det hører til Højvendsyssel,
hvor Allerup Bakker ell. Jyske Aas, med
Storstens Bakke, 109 m, strækker sig fra N. til S.
og i sin sydøstlige Udløber, Knøsen, naar til
136 m. Den sydlige Del er derimod flad,
lavtliggende og sumpet som det tilgrænsende Kjær
Herred; ogsaa langs Kattegat er der for en stor
Del fladt og lavt, kun N. for Sæby træder
Bakkerne ud til Kysten. Jordernes Beskaffenhed er
meget forsk., mest sandet og muldsandet,
enkelte Steder lerblandet. Flere smaa Aaer løber
fra Højdepartiet ud mod
Ø., saaledes Sæby Aa,
Vorsaa og Asaa; paa
Sydgrænsen løber gennem
de flade Egne Gjeraa.
Det hører til Amtets
middelgode, frugtbare
Herreder (c. 17 ha i
Gennemsnit paa 1 Td.
Hartkorn). Af Arealet var 1912
c. 25900 ha besaaet, 30400
Enge og Græsgange, 4475
Skov og Plantage, 900
Mose og 3760 ubenyttet.
Der var 1916 9305 Heste,
49236 Stkr Hornkvæg,
5537 Faar (1915: 11848)
og 36064 Svin. Det
samlede Hartkorn var 1905
4072 Tdr, og der var 1916
4636 Gaarde og Huse. Det
er foruden Købstaden
Sæby, delt i 14 Sogne.
I gejstlig Henseende
danner det eet Provsti (Hellem og Hallund
Sogne hører dog til Børglum Provsti);
i verdslig Henseende hører det under D.
Herreds Jurisdiktion. - D. Herred bestaar
væsentlig af det gl. Jerslev Herred (i Valdemar’s
Jordebog Jarlslefhæreth), der ogsaa
omfattede noget af Børglum, Vennebjerg og Horns
Herreder. I Middelalderen dannede dog noget
af Jerslev Herred og lidt af Børglum Herred en
egen Afdeling, Skovbo Herred. I den
nyere Tid hørte Jerslev Herred til Aastrup Len
og fra 1660 for største Delen til Aastrup og
Sejlstrup Amter, indtil Hjørring Amt oprettedes
1793. Herredets nuv. Grænser fastsloges 1815 og
1825, men Navnet fik det først 1841. (Litt.: A.
T. Thura
, »Kort Beskrivelse af Jerslev Herreds
Kirker« [Kbhvn 1732]; L. Røjkjær, »Noget om
Tilstanden i Jerslev Herred kort efter
Kejserkrigen«, i Saml. til j. Hist. 1. R. X).
H. W.

Dronninglund, stærkt voksende
Stationsby i Vendsyssel, D. Sogn og Herred, c. 22 km
NØ. f. Aalborg og c. 24 km SV. f. Sæby, med 1.
Febr 1916 123 Gaarde og Huse og 760 Indb.
(1906: 429). Den har Kirke, Præstegaard
(Lundager), Missionshus, Forsamlingshus, Skole,
Friskole, Amtssygehus (udvidet 1899), Apotek,
Sparekasse, Elektricitetsværk, fl. industrielle Anlæg
og Købmandsforretninger, Markedsplads, Hotel
m. m. samt Station paa
Nørresundby-Sæby-Frederikshavn Banen.
H. W.

Dronninglund, Hovedgaard i D. Herred, NØ.
f. Nørresundby, er opstaaet af det gl. Hundslund
Kloster, der ved Reformationen blev inddraget
under Kronen. Der opholdt sig endnu 1574
Nonner paa Hundslund. 1581 mageskiftede
Frederik II Hundslund mod andet Gods til Hans Joh.
Lindenov, hvis Slægt 1672 solgte den til
Kansleren Peder Reetz. 1690 afhændede hans Enke
D. med underliggende Gaard Skovsgaard til
Christian V’s Gemalinde Charlotte Amalie, efter
hvem de fik Navnet D. og Dronninggaard.
Charlotte Amalie opførte en Del af Hovedbygningen
paa D. og opholdt sig her om Sommeren i sin
Enkestand. Ved hendes Død 1714 arvede
Frederik IV de to Gaarde, men mageskiftede dem
(og Børglum) til sin Søster Sofie Hedvig mod
Gjorslev o. a. Godser paa Sjælland. Prinsessen
overlod D. til Gehejmeraad og Overkammerherre
Carl Adolph v. Plessen, der Aaret efter hendes
Død solgte D. til den isl. Købmand Severin. Af
senere Ejere nævnes Eventyreren Brigader
Halling (d. 1796), som havde tjent sin Formue og
Titel i Ostindien, og som ved Forbindelser
mellem høje og velskabte Personer paa og uden
for Godset søgte at forædle Befolkningen.
Kirken paa D. er Sognekirke for D. Sogn. Det er
den gl. Klosterkirke, som er blevet udvidet ved
en Tilbygning (af Materialet af den gl. nedbrudte
Sognekirke).
B. L.

illustration placeholder

Dronninglund.


Dronning Marie’s Dal, paa Grønlands
Østkyst, inden for den store Ø Skjoldungen, 63° 31’
n. Br. og 41° 55’ v. L. f. Grw. Frodig bevokset,
rummelig Dal, gennemstrømmet af en lakserig
Elv. Graah opholdt sig paa sin Rejse 1829 4
Dage paa dette Sted, som var den smukkeste
Egn, han saa paa Grønlands Østkyst, og som


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free