Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drome, en 102 km lang Flod i det sydøstlige Frankrig, Biflod til Rhônes venstre Bred - Drome. Det efter Floden opkaldte Departement - Dromedar, se Kamel. - Dromedarflue ell. Kamelhalsflue er et mærkeligt Insekt af de Netvingedes ell. Neuropternes Orden - Dromia, se D r o m i a d æ. - Dromiadæ, Fam. af de dekapode Krebsdyr med rundt ell. subtriangulært Cephalolhorax - Dromiopsis, en Krabbeslægt, som er fundet i de øvre Kridtaflejringer - Dromos (gr.: »Løb«), i den græske Oldtid Betegnelse for Hurtigløbet - Dromotherium, et uddødt lille Pattedyr, nærmest hørende til de laveste Pungdyr - Dromund, se Galej. - Dromæognathæ kaldte Huxley i sin Inddeling af Fuglene en Gruppe kun repræsenteret af Tinamuerne (Crypturidæ) - Dromæus, se Emu. - Dronaz, Pie de, en 2949 m høj Bjergtop i det schweiziske Kanton Wallis - Droner, se Bier. - Dronero, By i Norditalien, Provins Cuneo, ligger 18 km NV. f. Coni - Dronfield, By i Mellemengland, Derbyshire mellem Sheffield og Chesterfield - Dronne, Flod i det sydvestlige Frankrig, et 189 km langt Tilløb til Dordognes Biflod Isle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbi Byerne Die og Crest og falder i Rhône ndf.
Valence (85 m o. H.)- Den er en rivende Strøm
mellem Klipper og Sten og derfor usejlbar, men
anvendes lidt til kunstig Vanding.
Det efter Floden opkaldte Departement
bestaar af Dele af nedre Dauphiné, Provence
m. m. og omgives fra Ø. over S., V. og N. af
Dept Hautes-Alpes, Basses-Alpes, Vaucluse,
Ardèche (fra hvilket det skilles ved Rhône) og
Isère; det er 6561 km2 med (1911) 290894 Indb.
ell. 44 pr km2, altsaa ret tyndt befolket;
Befolkningen er aftagende. Det deles i 4 Arrond.:
Die, Montélimar, Nyons og Valence og har til
Hovedstad Valence. I gejstlig Henseende udgør
det eet Bispedømme, Valence, i milit. Henseende
hører det under 14. Armékorps. 1/3 af D. hører
til Rhône-Dalen, der nogle Steder er stenet og
sandet, men andre Steder meget frugtbar, og
hvor Oranger, Mandler, Olie- og Morbærtræet
trives. Den øvrige Del er bjergfuld og stiger
mod Ø., hvor der i Alpeegnene er Højder paa
over 2000 m, med mellemliggende dybe Dale,
gennemstrømmede af Rhônes Bifloder Isère,
Drôme, Roubion, Aigues o. fl. Af Arealet er 37
% under Ploven, 14 % er Græsgange, 25 %
Skov. 17230 ha er Vinbjerge, og 18950 ha
indtages af Havedyrkningen. Kornavlen dækker
ikke Dept’s Forbrug; den vigtigste Kornsort er
Hvede, som dyrkes i Rhônes og Isères Dale,
medens andre Steder Havre og Rug har Bet.
Vinavlen er stor og i Fremgang (1912: 370824
hl); særlig kendte Vinsorter er l’Ermitage og
Clairette de Die. Kvægavlen begunstiges af
udstrakte naturlige Græsgange i Bjergene, men er
dog endnu ret uudviklet; Faaret og Svinet er de
vigtigste Husdyr. Af Mineraler brydes lidt
Brunkul. Der er nogen Industri i Lervarer,
Læder og Tekstiler. Der udføres fra D. Silke,
Handsker, Fodtøj, Lervarer, Tømmer, Vin,
Kvæg, Uld og Ost. Handel og Samfærdsel
fremmes ved 311 km Jernbane (Lyon-Banen) og 206
km Sporveje.
G. Ht.
Dromedar, se Kamel.
Dromedarflue ell. Kamelhalsflue er et
mærkeligt Insekt af de Netvingedes ell.
Neuropternes Orden. Hovedet, der er bredt
fortil, er stærkt forlænget og meget smalt bagtil.
Forbrystet er ligeledes stærkt forlænget,
særdeles tyndt og i høj Grad bevægeligt mod
Hoved og Mellembryst; det bæres under Gangen i
Alm. lodret. Bagkroppen er lang og tynd og
ender hos Hunnen i et Læggerør omtr. af
Bagkroppens Længde. Vingerne er store og
kraftige, og Dyret er i Modsætning til de fleste andre
Neuropterer særdeles livligt. Det er et graadigt
Rovdyr, der lever af Myg o. a. Insekter, som
det udsuger. Æggene aflægges under Træbark,
og Larverne lever under Mos og Laver; de er
af en slank Form med næsten kvadratisk Hoved
og 1 Brystring samt 3 Par korte Ben. Det
udviklede Insekt kommer frem i Juni.
C. W.-L.
Dromia, se Dromiadæ.
Dromiadæ, Fam. af de dekapode Krebsdyr
med rundt ell. subtriangulært Cephalolhorax og
med de 2 sidste Benpar udspringende oppe paa
Ryggen. Med disse fastholder Dyrene Svampe,
Alger e. l. og nærmer sig saaledes skjult deres
Bytte. Hovedslægter: Dromia, Homola.
C. W.-L.
Dromiopsis, en den nulevende Rygfodskrabbe
Dromia nærstaaende Krabbeslægt, som er
fundet i de øvre Kridtaflejringer. En Art, D.
rugosus, er Ledeforstening for »Nyere Kridt«
(daniske Etage) og er f. Eks. meget alm. i
Fakse-Kalken.
J. P. R.
Dromos (gr.: »Løb«), i den græske Oldtid
Betegnelse for Hurtigløbet, ved hvilket Banen
(Stadion) kun blev gennemløbet een Gang (jfr
Diaulos, Dolichos). Ved de olympiske
Lege var D. opr. den eneste Legemsøvelse,
hvori der holdtes Væddekamp.
C. B.
Dromotherium [-’te’-], et uddødt lille
Pattedyr, nærmest hørende til de laveste Pungdyr
ell. vistnok snarere til Monotremernes Orden
(Næbdyrene). Det kendes gennem en 2,5 cm
lang Underkæbegren, beskrevet 1857 af Emmons,
fundet i de øverste Triaslag i Nord-Carolina.
Ved Tandsættet adskiller det sig fra alle andre
hidtil kendte Pattedyr; de 3 Fortænder er
lange, kegleformede og spredte, Hjørnetænderne
store, adskilte fra de første Præmolarer ved et
aabent Mellemrum; de 3 Præmolarer er simpelt
stavformede, heldende fremad; Molarerne 7,
højst ejendommeligt formede, idet de er
spidstakkede, men Spidserne sidder alle i Række i
Kæbens Længdeplan, uden Hæle ell. Knuder;
deres Rødder er kun ufuldstændig delte. Kæben
i øvrigt kraftig. Dets systematiske Stilling har
været omstridt, idet de fleste regner det for
et yderlig primitivt Pungdyr, andre for et
Monotrem med Tilknytning til de tandbærende
mellem disse - altsaa ikke til de tandløse Næbdyr;
andre har endog tvivlet om, at det i det hele
taget er et Pattedyr, men anser det for en
Overgangsform fra Krybdyr til Pattedyr. Kun
een Art D. Silvestre; noget beslægtet er
Microconodon. (Litt.: The Triassic mammals
Dromotherium and Microconodon. Proc. Americ. Phil.
Soc. 1887).
R. Hg.
Dromund, se Galej.
Dromæognathæ kaldte Huxley i sin
Inddeling af Fuglene en Gruppe kun repræsenteret
af Tinamuerne (Crypturidæ), hvis Bygning af
Knoglerne paa Hovedskallens Underside røbede
Slægtskabmed Strudsfuglene.
O. H.
Dromæus, se Emu.
Dronaz [dro’na], Pic de, en 2949 m høj
Bjergtop i det schweiziske Kanton Wallis,
umiddelbart NV. f. Passet over Store Skt Bernhardt.
Droner, se Bier.
Dronero, By i Norditalien, Provins Cuneo,
ligger 18 km NV. f. Coni i de cottiske Alper
og ved den i Po faldende Maira. (1911) 7561
Indb. D. har en Slotsruin (Roccabruna) og
driver Silke- og Lærredsindustri samt Stenbrud.
Dronfield [’drånfi.£d], By i Mellemengland,
Derbyshire mellem Sheffield og Chesterfield ved
Midlandjernbanen, ligger i et Industriomraade
med Kulgruber og Jernstøberier. (1911) 3943
Indb.
G. Ht.
Dronne [drån], Flod i det sydvestlige
Frankrig, et 189 km langt Tilløb til Dordognes Biflod
Isle, udspringer i Dept Haute-Vienne, flyder i
sydvestlig Hovedretning, men i store Bugter og
mellem Klipper gennem Dept Dordogne og
Gironde og optager selv flere Tilløb, deriblandt
Cole.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
