Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dresden (hertil et Kort), Hoved- og Residensstaden i Kongeriget Sachsen - Dresden, se Longton. - dress (eng.), Dragt; Jockeydragt; full d., Selskabsdragt. - Dressel kaldtes i ældre Tid Kongens Skatkammer ell. overhovedet hans Skat - Dresselberg, gl dansk Adelsslægt, som kendes fra sidste Halvdel af 15. Aarh - dressere (fr.), afrette, indøve. Sammenlign Dressur. - Dressine, d. s. s. Draisine. - Dressur (fr.) er for Hesten den Del af dens Uddannelse, der gaar ud paa at lære den at forstaa og følge visse bestemte Tegn - Dreux, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Eure-et-Loir, 3 1/2 km fra dens Udmunding i Eure - Drev, lille Tandhjul, ofte massivt - Drévant, Landsby i det midterste Frankrig, Dept Cher, 5 km SØ. f. Byen Saint-Amand (Mont-Rond) - Drevet, Familie af franske Kobberstikkere; særlig - 1) Pierre D., (1663-1738) - 2) Pierre Imbert D., (1697-1739) - 3) Claude D., (1710-1772)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
albertinske Linie og har siden været dens
Residensstad. 1491 hærgedes Byen af en frygtelig
Ildebrand. 1520-28 blev Fæstningsværkerne
betydeligt forstærkede. Under Kurfyrst Frederik
August I, der tillige var Konge af Polen
(August II, 1694-1733), fik D. sin Blomstringstid;
Neustadt og Friedrichsstadt byggedes, store
Pragtbygninger opførtes og Kunstsamlinger
grundlagdes. Dette fortsattes under
Efterfølgeren Kurfyrst Frederik August II (Kong August
III af Polen, 1733-63). Under Syvaarskrigen led
D. meget, især ved Preussernes forgæves
Belejring og ødelæggende Bombardement Juli 1760,
da en stor Del af Byen nedbrændte, bl. a. den
gl. Korskirke. 26.-27. Aug. 1813 var D. og
nærmeste Omegn Skueplads for Napoleon’s
sidste store Sejr, idet han med 96000 Franskmænd
og Sachsere slog 200000 Østerrigere, Preussere
og Russere. Efter Slaget ved Leipzig blev dog
den fr. Besætning i D. tvunget til Kapitulation.
Efter Krigen blev D.’s Fæstningsværker sløjfede
og delvis omdannede til Haver og Promenader,
hvorved Byen fik Plads til at udvide sig.
Antonstadt grundlagdes 1835 af Kong Anton.
Jernbanen D.-Leipzig aabnedes 1839. 3.-9.Maj 1849
rasede i D. blodige Gadekampe mellem Oprørere
og sachsiske og preussiske Tropper. 1866 blev D.
besat af Preusserne, der omgav Byen med en
Feltbefæstning. I nyere Tid er D. vokset stærkt,
talrige Forstæder er siden 1892 indlemmede i
Byen, og i de gl. Kvarterer er foretaget mange
Ombygninger og ny Gadeanlæg. (Litt.:
Lindau, »Geschichte der königl. Haupt- und
Residenzstadt D.« [D. 1885]; Richter,
»Geschichte der Stadt D.« [D. 1900]; »Statistisches
Jahrbuch für die Stadt D.«; Schumann,
»Führer durch die Architektur D.’s« [D. 1902];
Gurlitt, »Die Kunstdenkmäler D.’s« [D.
1900-03]).
G. Ht.
Dresden [’drezdən], se Longton.
dress [eng. dres, da. dræs] (eng.), Dragt;
Jockeydragt; full d., Selskabsdragt.
Dressel kaldtes i ældre Tid Kongens
Skatkammer ell. overhovedet hans Skat. Ordet
stammer fra det fr. trésor, der er kommet til
Norden gennem nedertysk Tresele ell. Trese; det
svarer til det sv. Ord Drälsel.
Kr. E.
Dresselberg, gl dansk Adelsslægt, som
kendes fra sidste Halvdel af 15. Aarh. Den førte
i blaa Felt en grøn Stub med to Guldagern og
paa Hjælmen ofte vekselvis blaa og grønne
Paafuglefjer. Den tog sit Navn efter Landsbyen
Drøsselbjerg i Løve Herred. Af denne Slægt var
Morten Henriksen 1527 Forstander for Skt
Agnete Kloster i Roskilde, Anders D. til
Vognserup (1543-1613) Rentemester og Lensmand
paa Aalholm og Holbæk. Slægten uddøde 1620
med sidstn.’s Broder, Vilhelm D.,
Landsdommer i Sjælland og Lensmand paa Ringsted
Kloster.
H.-L.
dressere (fr.), afrette, indøve. Sammenlign
Dressur.
Dressine, d. s. s. Draisine.
Dressur (fr.) er for Hestens Vedkommende
nærmest den Del af dens Uddannelse, der gaar
ud paa at lære den at forstaa og følge visse
bestemte Tegn, som Dressøren og senere
Brugeren giver med Tungen, Pisken, Tøjlerne og
for Rytteres Vedk. desuden med Benene, Sædet
og Vægtforskydninger, der fremkaldes ved
Forandringer i Overkroppens Stilling. Den anden
Hovedfaktor ved Hestens Udvikling, særlig til
Ridebrug, er den gymnastiske Uddannelse, der
navnlig gaar ud paa at fremme Hestens Kraft
og Smidighed ved passende valgte og
systematisk fremadskridende, anstrengende Øvelser (se
Ridekunst).
(C. G. B.). O. P.
Om D. af Hunde, se Hunde, om D. af andre
Dyr se Dyrtæmning.
Dreux [drø], By i det nordvestlige Frankrig,
Dept Eure-et-Loir, Hovedstad i Arrond. D.,
ligger i en frugtbar Egn ved Blaise, 3 1/2 km fra
dens Udmunding i Eure, er Knudepunkt paa
Vestbanen (82 km fra Paris) og har (1911) 10692
Indb., Metalstøberier, Rebslagerier, Fabrikation
af Huer og Fodtøj og en betydelig Kornhandel.
D. er Garnisonsby og har en Underret, en
Handelsdomstol og et kommunalt College. Der findes en
smuk got. Kirke (St Pierre), delvis fra 13. Aarh.,
et Raadhus, halvt i gotisk, halvt i
Renaissancestil, fra 16. Aarh. og, ved Ruinerne af det gl.
Slot, et af Ludvig Filip’s Moder 1816 i en
besynderlig blandet Stil opført Gravkapel for
Familien Orléans, til hvilket ogsaa Ludvig Filip’s
og hans Dronnings Lig førtes 1876 fra deres
midlertidige Grav i Weybridge i England. - D.
er kendt fra Hugenot-Krigene. Prinsen af
Condé blev taget til Fange i Slaget ved D. 19.
Decbr 1562, Henrik IV belejrede den 1590 uden
Resultat, men indtog den 1593 og ødelagde
Slottet.
G. Ht.
Drev, lille Tandhjul, ofte massivt; de mindste
D. forfærdiges af Drevstaal. Griber ulige store
Tandhjul ind i hinanden, benævnes det mindste
D., det største Drivhjul, selv om dette er det
drevne og ikke det drivende.
F. W.
Drévant [dre’vã], Landsby i det midterste
Frankrig, Dept Cher, Arrond. Saint-Amand, 5
km SØ. f. Byen Saint-Amand (Mont-Rond) med
Ruiner af et rom. Tempel, Teater, Akvædukt,
Termer m. fl. Levninger af en gallo-rom. By.
Drevet [drö’væ], Familie af franske
Kobberstikkere; særlig 1) Pierre D., f. i Loire
(Rhône) 1663, d. i Paris 1738, hører til de
bedste fr. Portrætstikkere, uddannedes hos Gérard
Audran og stak en Mængde Portrætter af
Datidens kendte Personer, saaledes efter Vennen
H. Rigaud, hvis Portrætter han gengav med ren
og harmonisk Gravstik samt minutiøs
Fuldendelse af de rige Stoffers Enkeltheder: Ludvig
XIV, Ludvig XV, Duc de Villars o. m. a.;
endvidere efter Largillière (J. Forest), Coypel etc., .
i alt 125 Blade. D. blev kgl. Kobberstikker,
Medlem af Akademiet 1707, fra 1726 med Bolig
i Louvre. Han uddannede talrige Elever, af
hvilke hans Søn 2) Pierre Imbert D., f. i
Paris 1697, d. smst. 1739, udmærkede sig ved
fortrinlige Portrætter: Bossuet (1719) efter
Rigaud, Adrienne Lecouvreur efter Coypel o. m. a.
P. I. D. arbejdede meget sammen med
Faderen; han døde sindssvag. P. D.’s Nevø og Elev
3) Claude D., f. i Paris 1710, d. smst. 1772,
virkede ogsaa som Stikker. Kobberstiksamlingen
i Kbhvn har af Familien D.’s Værk c. 80 Blade.
(Litt.: A. Firmin-Didot, Les D. [Paris
1876]).
(A. Ls.). A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
