Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drejemaskine indbefatter i videre Forstand enhver til Drejning bestemt Maskine - Drejemejsel, se Drejestaal. - Drejens-Odde, paa Nordsiden af Kolding Fjord. Her bor Kolding Lods. - Drejepille ell. Svingpille er den af Pillerne for en Drejebro, der bærer Omdrejningsaksen - Drejeplan, en fast ell. drejelig Plade, der som simpleste Form for en Drejeskive (s. d.) - Drejer (Søv.), en c. 3/4 m lang afdrejet mod Enderne tilspidset Egetræsstok, der bruges ved - Arbejdet med Takkelagen - Drejer, Joachim Lund, dansk Læge, (1792-1853) - Drejer, Peder Marius, norsk Læge, (1853- ) - Drejer, Salomon Thomas Nikolaj, dansk Botaniker, (1813-1842) - Drejereb (Søv.), de Tove ell. Kæder, hvori Ræerne hejses, naar Sejlene skal sættes. - Drejerkammer dannede sammen »Brevkamret« Kongens strengt private, daglige Opholdsrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved Drejning i Smedejern og Staal er det
alm., ved Drejning i Messing og Bronze
sjældnere at afkøle Knivens Æg ved Olie ell. af
Billighedshensyn Sæbevand; Vand alene giver
Rustdannelse paa Jern og Staal. Med
Hurtigstaal kan drejes tørt.
For Træ er Periferihastigheden ved Drejning
i haardt Træ 1-2 m i Sek., i blødt over 2 m.
Kraftbehovet er højst forsk.; ved store D.
retter det sig ogsaa efter, hvor mange
Forsættere man samtidig har i Gang (se
Dupleksdrejebænk); for en lille D. regnes c. 1/2
Hestekraft, en middelstor indtil 1 1/2 Hestekraft, en stor
indtil 5 Hestekraft og mere, ved Drejning i Træ
kommer man selv ved større D. vanskelig over
1 Hestekraft. Sidste udførlige Beskrivelse af D.
paa Dansk, se H. I. Hannover, »Mekanisk
Teknologi«, II (Kbhvn 1915).
F. W.
Drejemejsel, se Drejestaal.
Drejens-Odde, paa Nordsiden af Kolding
Fjord. Her bor Kolding Lods.
G. F. H.
Drejepille ell. Svingpille er den af
Pillerne for en Drejebro, der bærer
Omdrejningsaksen, og som altsaa understøtter Broen
under Udsvingningen. De Piller, der kun
støtter det bevægelige Parti, naar Broen er lukket,
kaldes Anslagspillerne.
A. O-d.
Drejeplan, en fast ell. drejelig Plade, der
som .simpleste Form for en Drejeskive (s. d.)
indlægges i Fabriksspor o. l. som Forbindelse
mellem Spor, der skærer hinanden. Sporene er
ikke gennemgaaende over D., og et Køretøj, der
føres ind over denne, vil derfor her hvile paa
sine Hjulflanger og drejes staaende paa disse.
J. F.
Drejer (Søv.), en c. 3/4 m lang afdrejet mod
Enderne tilspidset Egetræsstok, der bruges ved
Arbejdet med Takkelagen til et Skib.
H. P. C.
Drejer, Joachim Lund, dansk Læge, f.
10. Septbr 1792 i Farsund i Norge, d. 14. Apr.
1853 i Kbhvn; tog med. Eksamen i Kbhvn 1818
efter at have været Kompagnikirurg i Norge.
Efter at have været Kandidat paa Frederiks
Hospital og Reservemedikus, blev han
Bataillonskirurg ved Kongens Livkorps 1820. Lic.
med. blev han 1826, Dr. med. 1828. Han blev
Forstander for Vaccinationsanstalten 1830,
Hofmedikus 1832 og arbejdede fra 1845 ivrig for
Oprettelsen af et Børnehospital, der blev aabnet
1850 for 12 syge Børn. Han har kun skrevet
nogle smaa Afh. D. indførte Vaccinationslansen,
et Instrument, der længe holdt sig i Brug her
og i Udlandet.
J. S. J.
Drejer, Peder Marius, norsk Læge, f.
i Trondhjem 18. Juli 1853, blev Student 1871,
cand. med. 1878. Efter at have fuldendt sin
Hospitalsuddannelse virkede han fra 1880 som
praktisk Læge paa forsk. Steder i
Landdistrikterne. 1890-93 var han Reservelæge ved
Fødselsstiftelsen i Kria og har senere været bosat
i Kria. 1895 tog han Doktorgraden med en Afh.
»Om Tvillinger«. Siden 1906 er han Lærer ved
Jordemoderskolen. Foruden sin
Doktorafhandling har han skrevet en Række Afh. om
obstetriciske Emner, særlig i »Tidsskrift f. den
norske Lægeforening«. Han har udg. en Lærebog
for Jordemødre (1906) og deltaget i
Diskussionen om disses Uddannelse.
S. T.
Drejer, Salomon Thomas Nikolaj,
dansk Botaniker, f. i Eveldrup ved Viborg 15.
Febr 1813, d. i Kbhvn 21. Apr. 1842. Han blev
1833 Student, og allerede 1838 konstitueredes
han som Docent i Botanik ved Veterinærskolen,
hvor han fik fast Ansættelse 1839. Han
disputerede for Magister graden 1840 og var Udgiver
af Flora danica 1841-42. - I sin korte Levetid
udfoldede D. en betydelig litterær Produktion.
Foruden ikke faa Avis- og Tidsskriftartikler,
dels af kritisk, dels af alm. oplysende, dels af
anmeldende Art, har han væsentlig efterladt sig
Arbejder paa det rent videnskabelige, det
pædagogiske og det praktisk-botaniske Omraade,
ligesom han ogsaa har udg. fl. Overs. Han
syslede særlig med systematisk-deskriptive
Arbejder; hans Revisio critica caricum borealium
(kritisk Revision af de nordiske Star-Arter) i
Krøyer’s Tidsskrift, Bd III, og Symbolæ
caricologicæ, som efter hans Død udgaves af det
danske Videnskabernes Selskab (1844), er
Specialstudier af blivende Værdi. Kendt er hans
»Lærebog i den bot. Terminologi og Systemlære«
(1839), der endnu danner et vigtigt Grundlag for
Forklaringen af beskrivende, morfologiske
Udtryk. Hans Flora excursoria Hafniensis (egl.:
Kjøbenhavnsk Ekskursionsflora ɔ: en
Vejledning til Bestemmelsen af de paa bot.
Vandringer i Kbhvn’s Omegn fundne Planter) har været
en vigtig og meget benyttet Bog, og det samme
gælder om hans bekendte Skolebog: »Lærebog i
Naturhistorien for Skoler« (1840), som han,
medens han underviste i Efterslægtselskabets
Realskole og det v. Westen’ske Institut, udgav i
Forening med P. Bramsen. Studiet af de lavere
Planter og af Planteanatomien, som altsaa
særlig udkrævede Mikroskopets Hjælp, var i det
mindste i Danmark i D.’s Tid meget ringe
udviklet, og med disse Grene af Botanikken
befattede han sig ikke. Paa de ovf. nævnte,
videnskabelige Omraader var han derimod en
flittig, interesseret og meget dygtig Botaniker.
(Om hans Skr se Warming, »Den danske
bot. Litt. fra de ældste Tider til 1880«; [»Bot.
Tidsskr.«, Bd 12]; Om hans Liv: »Fædrelandet«,
3. Aarg., Nr 1037 og 1042).
V. A. P.
Drejereb (Søv.), de Tove ell. Kæder, hvori
Ræerne hejses, naar Sejlene skal sættes.
H. E.
Drejerkammer var paa danske Slotte indtil
Midten af 17. Aarh. Navnet paa et Værelse, som
sammen med »Brevkamret« (ɔ: Arkivet)
dannede Kongens strengt private, daglige Opholdsrum,
som kun var tilgængeligt for faa udvalgte
Personer. D. havde sit Navn af det her opstillede
Drejerlad, ved hvilket Fyrsterne fra
Middelalderen og langt ned i Tiden drev den yndede
»højlovlige Drejerkunst«, men rummede
desuden en Mængde Kunstsager, særlig drejede og
udskaarne Ting i Elfenben, Pragtvaaben,
Smykker, Ædelstene og rede Penge. D. stod under
Opsyn af Kongens »Svarver« ell. Drejer, en
særlig betroet Mand, ofte alsidig Kunstner og tillige
hyppig Kongefamiliens Lærer i Drejerkunsten.
- Paa Kronborg fandtes D. i Drejertaarnet,
som endnu benævnes saaledes; paa det ny
Frederiksborg fandtes det i Møntporten
(Audienshuset); paa Kbhvn’s Slot laa det, kaldet
»Himmerige«, i Kongefløjens østlige Taarn, fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
