Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dovendyr (Bradypodidæ), en Pattedyrtamilie af Gumlernes Orden - Dovenfugle (Bucconidæ) en Fam. af Skrigefugle hjemmehørende i Syd- og Mellemamerikas Urskove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faar D.’s ejendommelige Haarklædning en
paafaldende Lighed med fint Hø; naar Dyrene
bringes til tørre Klimaer, f. Eks. til Europas
zool. Haver, forsvinder den grønne Algefarve.
Lemmerne er lange og slanke, Forlemmerne
meget længere end Baglemmerne; Haanden smal
med aldrig mere end 3 Fingre og Tæer, der er
indesluttede af en fælles Hud, saaledes at kun
de mægtig lange og kraftige, svagtbøjede noget
sammentrykte Kløer rager frit ud; de kan bøjes
ind mod Haandfladen og er saaledes
fortrinlige Klatrekroge. Haand- og Fodfladerne er
nøgne. P. Gr. a. Bækkenets Bredde sidder
Baglemmerne langt fra hinanden og er drejede
saaledes, at Saalerne vender mod hinanden,
hvorved Baglemmerne egner sig til at omfatte
større Grene og Stammer. Tandsættet er, som
hos alle Gumlere, meget reduceret, og i hver
Mundside findes kun 5/4 Tænder, der er trinde
ell. noget sammentrykte med hulslidte
Tyggeflader; de bestaar af blødere Vasodentin med
en Skal af Dentin og et tyndt Lag Cement og
er, før de slides, kegleformede. Mælketænder
mangler. Af andre Ejendommeligheder i D.’s
Benbygning kan fremhæves, at Kindbuen er
ufuldstændig med en nedadvendt Forlængelse;
Ryghvirvlernes Tal er meget vekslende, ofte
meget stort; Halshvirvlerne er oftest til Stede i
et for Pattedyr ualmindeligt Tal; mærkelig
vekslende hos Arterne, snart 6, snart 7 ell.
endogsaa 9; Bækkenhvirvlernes Tal er ogsaa stort,
idet ikke blot Hofte-, men ogsaa Sædebenene
er tilvoksede til Hvirvelsøjlen. Luftrøret slaar
»en Bugt ell. Sløjfe, et hos Pattedyr enestaaende
Forhold, der kun genfindes hos visse Fugle og
Krybdyr.
D. har deres Navn efter deres usædvanlig
træge og langsomme Bevægelser, deres
apatiske Væremaade og paafaldende
Ligegyldighed over for Forulempelser; de er udprægede
Klatredyr, der i sjælden Grad er specialiserede
til Ophold i Træerne, i hvis Grene de med stor
Sindighed, med lange Hvil, klatrer rundt,
hagende sig frem langs hen under Grenene, stedse
med Ryggen nedad, hængende i Arme og Ben;
dog formaar de, naar det af en ell. anden
Grund er formaalstjenligt, at bevæge sig ret
hurtigt et Stykke hen under Grenene. Kommer
de en enkelt Gang ned paa Jorden, maa de
slæbe sig langsomt frem paa Bugen, idet de
strækker Benene fra sig, slaar Forkløerne i
Jorden og skubber efter med Baglemmerne;
paa en glat og haard Flade kan de overhovedet
ikke komme frem; skal de fra et Træ til et
andet, formaar de ikke at springe, men maa,
hvis de ikke kan benytte Grenbroer, svinge sig
over, idet de benytter Grenenes Svajen. Deres
Føde er udelukkende Bladløv, især unge Skud
og Knopper, samt delvis Frugter; dog er
de meget kræsne med Valget af Føde og æder
kun Knopperne og Bladene af visse Træer,
saaledes ganske særlig af Trompet-Træet
(Cecropia), hvis Grene de griber mellem Kløerne
og Haandfladen og saaledes fører til Munden,
idet de ikke, som f. Eks. Egern, Aber o. a.
kan bruge Haanden til at holde direkte paa
Føden; herunder kommer Halsens
Bevægelighed dem ogsaa til Nytte. D. er ganske
overvejende Natdyr, der om Dagen hænger
sammenrullede under en Gren og er da, paa
Grund af deres Farver og ejendommelige
Haarlag, yderlig vanskelig at skelne fra de i de
fugtige Tropeskove mos- og lichendækkede Grene.
De lever ensomt og færdes stille og fredeligt
i Urskovenes Trækroner; de er som Regel tavse,
men skal dog kunne udstøde skarpe ell.
brægende Skrig, naar man forsøger at rive dem
ned af Grenene. De faar kun 1 Unge ad
Gangen; denne føres om, siddende paa Moderens
Ryg, holdende hende om Halsen. D. er kendte
for deres ualmindelige Sejglivethed, og de taaler
svære Legemsbeskadigelser, ligesom de kun
reagerer langsomt for Giftstoffer; ligeledes
beholder deres Muskelvæv efter Døden sin
Irritabilitet meget længere end andre Pattedyrs;
deres Stofskifte synes overhovedet langsomt,
Vidundernet (retia mirabilia) i Aaresystemet til
Ophobning af Blod findes. Arterne, der
henføresføres til 2 Slægter, er kun udbredte i Mellem-
og Sydamerikas tropiske Urskove. I Levevis
stemmer de alle ret nøje overens.
De Trefingrede D. ell. Aï’er
(Bradypus) har alle 9 Halshvirvler, af hvilke den 9.
og somme Tider ogsaa den 8. bærer smaa
bevægelige Ribben; Haand og Fod bærer 3
mægtige Kløer. Der er beskrevet over en halv Snes
Arter, der dog delvis kun vanskelig lader sig
adskille, idet disse Dyr varierer meget, særlig i
Farvetegning; nogle er ensfarvet graa, andre
har en mørk Krans af forlængede Haar om
Skulderen (B. torquatus), atter andre mørk
Rygstribe og Pletter, kantede med orange, gule
ell. hvide Striber o. s. v.; deres Kroplængde er
50-65 cm.; udbredte i Guyana, Brasilien og
Peru, og en eller to Arter (B. infuscatus og
castaneiceps) gaar op i Panama lige til
Nicaragua.
De Tofingrede D. (Choloepus) har kun
2 store Krogkløer paa Haandens, derimod 3
paa Fodens Tæer; deres forreste Tænder i
Kæberne er større og adskilte fra de andre,
ved Sliddet skarpkantede (smlg. Fig.),
Overmundens griber ind foran Undermundens, modsat
Pattedyrenes alm. Hjørnetænder. Den ene Art,
Unau’en (C. didactylus) har det for
Pattedyrene normale Halshvirveltal 7,
Ryghvirvlernes Tal er meget forhøjet, 27 mod 19 hos de
3-fingrede D., sammenhængende med Kroppens
usædvanlige Længde. Kroplængden c. 70 cm;
den er udbredt i fl. Variationer i Brasiliens
Skove; den anden nærstaaende Art (C.
hoffmanni) har derimod kun 6 Halshvirvler; den
har en mere nordlig Udbredelse, idet den
findes fra Ecuador, gennem Panama til Costa
Rica. Uddøde egl. D. kendes ikke. (Litt.:
Rapp, »Anat. Untersuch. über die Edentaten«
[2. Udg. 1852]; H. Winge, »Jordfundne og
nulevende Gumlere fra Lagoa Santa« o. s. v. i
E Museo Lundii, 3. II. 1915).
R. Hg.
Dovenfugle (Bucconidæ), en Fam. af
Skrigefugle med et halvhundrede Arter,
hjemmehørende i Syd- og Mellemamerikas Urskove.
Det er Fugle af Drossel-Størrelse med stort
Hoved, ret kraftigt Næb og uanselige Farver.
Foden er en Klatrefod med 1. og 5. Taa rettede
bagtil. Det er dovne, ubevægelige Fugle, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
