Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dorkings, se Høns. - dormant partner (eng.), ogsaa kaldet sleeping ell. silent partner, d. s. s. passiv Interessent ell. Associé. - Dormeuse (fr.), magelig Stol, Sovevogn, Nathue o. l. - Dormiol er en Forbindelse af lige Molekyler Kloral og Amylenhydrat - Dormitiv (lat.), søvnfremkaldende Lægemiddel. - Dormitor, Durmitor, det højeste Punkt i Fyrstendømmet Montenegro - Dormitorium (lat.), Sovesal, navnlig i Klostre. - Dorn (tysk for »Torn«), en slank Staalstang, der bruges ved Metalforarbejdelsen paa forsk. Maade - Dorn, Heinrich Ludwig Edmund, tysk Musiker (1804-92) - Dorn, Johan Albert Bernhard, russ.-tysk Orientalist, (1811-1881) - Dornach, - 1) Landsby i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen, 4 km fra Mühlhausen - 2) Landsby i det schweiziske Kanton Solothurn, Hovedstad i Distriktet Dornegg-Thierstein - Dorna Watra , By i Kejserdømmet Østerrig, Rukovina, ligger ved den lille Flod Dornas Udmunding i Sereths Biflod Bistritza, - Dornbirn, By i Kejserdømmet Østerrig, Vorarlberg, ligger ved den lille D.-Aa - Dornburg, By i Storhertugdømmet Sachsen-Weimar, ligger paa en mod Saales Dal stejlt affaldende Klippe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dorkings [’då-əkiŋ], se Høns.
dormant partner [’då.əmənt-’pa.ətnə] (eng.),
ogsaa kaldet sleeping [’s£i.piŋ] ell. silent partner
[’sa^i£ənt-], d. s. s. passiv Interessent
ell. Associé.
C. Th.
Dormeuse [dår’mø.z] (fr.), magelig Stol,
Sovevogn, Nathue o. l.
Dormiol er en Forbindelse af lige Molekyler
Kloral og Amylenhydrat. Det er en vandklar
Vædske, der bruges som Sovemiddel i Doser
paa 0,5-1,0 g.
E. K.
Dormitiv (lat.), søvnfremkaldende
Lægemiddel.
Dormitor, Durmitor, det højeste Punkt
i Fyrstendømmet Montenegro, hæver sig til 2528
m, er bygget op af Kalksten og bærer i sin
Overflade Vidnesbyrd om en gl
Gletscherbedækning.
H. P. S.
Dormitorium (lat.), Sovesal, navnlig i Klostre.
Dorn (tysk for »Torn«), en slank Staalstang,
der bruges ved Metalforarbejdelsen paa forsk.
Maade, saaledes til at udvide et allerede
dannet Hul (opdorne), som Ambolt til at smede
en Ring over, ved Trækning af Rør til at
udfylde Rørets Indre og derved sikre dets Form.
D. kan ogsaa i mange Tilfælde simpelt hen bet.
en lille Tap, saaledes den, der sidder i
Nøglehullet paa en Laas til Rørnøgle.
F. W.
Dorn [dårn], Heinrich Ludwig
Edmund, tysk Musiker (1804-92), beklædte, efter
hos Bernhard Klein og Zelter at have fuldendt
sine Studier, efterhaanden Stillingen som
Kapelmester ved forsk. Byers Operascener, indtil
han 1849 opnaaede Ansættelse ved Berlins
Operahus. Her virkede han til 1869, da han tog
Afsked for at tilbringe Resten af sit Liv
tilbagetrukkent i Berlin. D. har skrevet en Række
Operaer, der dog ikke har kunnet holde sig,
samt en Del Sange, med hvilke han har haft
mere varigt Held, særlig med de humoristiske.
D har endvidere skrevet sin Selvbiografi og
forskellige Afh. (6 Dele 1870-79).
W. B.
Dorn [dårn], Johan Albert Bernhard,
russ.-tysk Orientalist, f. 11. Maj 1811 i
Scheuerfeld ved Koburg, d. i Petrograd 31. Maj 1881.
Efter at have studeret Teologi og østerlandske
Sprog i Halle og Leipzig udgav han her 1825
en Afh. om de ætiopiske Salmer, De psalterio
Æthiopico commentacio, kaldtes 1826 til Prof. i
østerlandske Sprog ved Univ. i Charkov,
hvilken Post han dog først tiltraadte 1829, da han
forinden begav sig paa en længere
videnskabelig Udenlandsrejse, under hvilken han opholdt
sig længst i London. Paa denne Rejse udgav
han fl. Skr, bl. a. 1827 i Hamburg: »Ueber die
Verwandtschaft des persischen, germanischen
und griechisch-lateinischen Sprachstammes« og
»Drei Lustgänge aus Saadi’s Rosenhain«. Efter
6 Aars Lærervirksomhed i Charkov kaldtes D.
1835 til Petrograd som Prof. i asiatisk Historie
og Geografi ved det orientalske Institut; 1839
blev han Medlem af Videnskabernes Akademi,
1842 Direktør for det asiatiske Mus., 1843
Overbibliotekar ved det kejserlige Bibliotek; 1860-
61 foretog D. en længere videnskabelig Rejse til
Kaukasus og Landene S. f. det kaspiske Hav,
hvis Historie og Geografi længe havde været
Genstand for hans særlige Studier. Et til hans
Rejse hørende Atlas udgaves 1893 af
Videnskabernes Akademi. D. udgav først History
of the Afghans translated from the
Persian of Neamut Ullah (1829-36), derpaa
1840 i Petrograd »Grammatische Bemerkungen
über die Sprache der Afghanen«; 1847 A
chrestomathy of the Pushtu or Afghan language;
1846 udgav D. »Das Asiatische Museum der
Kaiserlichen Akademie der Wissenschaften« og
1852 Catalogue des manuscrits et Xylographes
orientaux, Et af hans Hovedværker er
»Mohamedanische Quellen zur Geschichte der
südlichen Küstenländer des Kaspischen Meers«, der
bestaar af 4 Dele: I. »Tabaristan, Rujan og
Masenderan’s Historie« (2 Bd, 1850), II.
»Ali-Ben-Schems-Eddin’s Chamiske Historie« (3 Bd,
1857), III. »Abdul Fattal Fumenys Gilan’s Hist.«
(1858), IV. Udtog af mindre Skr. I
Petrograd-Akademiets Bulletins og Mémoires har han
skrevet mange Afh. om Østerlands Historie,
Geografi, Arkæologi og Numismatik, bl. a.
»Beiträge zur Geschichte der Kaukasischen Länder«
(Bd V-VII). I Forbindelse med Mirsa
Mohammed Schafy udgav han for første Gang
Sprogstykker af den i Masenderan talte persiske
Mundart: »Beiträge zur Kenntnis der iranischen
Sprachen« (Bd I-II, 1860-66); 1875 udkom
hans »Caspia: Ueber die Einfälle der alten
Russen in Tabaristan«. (Litt.: Dugat, Histoire
des Orientalistes, I [Paris 1868]).
V. S.
Dornach [’dårnak], 1) Landsby i det tyske
Rigsland Elsass-Lothringen, 4 km fra
Mühlhausen, er Jernbaneknudepunkt og har en betydelig
Tekstilindustri. (1910) 10447 Indb. 2) Landsby i
det schweiziske Kanton Solothurn, Hovedstad i
Distriktet Dornegg-Thierstein, nær højre Bred af
den lille Flod Birse, 335 m o. H., 1 km S. f.
Stationen Dornachbrugg paa Jernbanen
Delémont-Basel, har (1910) 2086 Indb. og er
omgivet af Frugthaver og Vinbjerge. I Kirken
findes et Gravmæle over den fr. Matematiker
Maupertuis. I Slaget ved D. (22. Juli 1499) slog
Schweizerne de kejserlige Tropper; hermed
endtes den saakaldte Schwaber-Krig, og Schweiz
skiltes definitivt fra det tyske Rige. Ø. f. D.
ligger Ruiner af Borgen Dorneck, der 1499
modstod de Kejserliges Angreb og i 17. Aarh.
blev omgivet af ny Værker, men 1798 blev
brændt af Franskmændene tillige med fl. Slotte
i Nærheden (Thierstein, Gilgenberg o. fl.).
G. Ht.
Dorna Watra [’dårna-], By i Kejserdømmet
Østerrig, Bukovina, ligger ved den lille Flod
Dornas Udmunding i Sereths Biflod Bistritza,
har Tømmerhandel, c. 6000 Indb., mest
Rumænere. D. er et besøgt Badested p. Gr. a. sine
jern- og kulsyreholdige Kilder. Ogsaa den
nærliggende Landsby Dorna Kandreny har
en jernholdig Kilde.
G. Ht.
Dornbirn [’dårnbern], By i Kejserdømmet
Østerrig, Vorarlberg, ligger ved den lille
D.-Aa, der løber ud i Boden-Søen og har (1910)
16199 Indb. D. er en vigtig Industriby med
Bomuldsfabrikker, Farverier, Jernstøberier,
talrige Korn- og Savmøller og har store
Kvægmarkeder.
G. Ht.
Dornburg [’dårnburk], By i
Storhertugdømmet Sachsen-Weimar, ligger paa en mod
Saales Dal stejlt affaldende Klippe, 225 m o.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
