Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dordogne. Departementet, der er opkaldt efter Floden - Dordrecht (Dortrecht), i daglig Tale hyppig kun Dordt, By i Kongeriget Holland, Prov. Sydholland, ligger SØ. f. Rotterdam - Dordrecht Synoden, »den reformerte Kirkes store Synode«, 13. Novbr 1618 til 19. Maj 1619 - Dordt, se Dordrecht. - Dore, - 1) en af Dordognes Kildefloder, - 2) Flod i det mellemste Frankrig, Dept Puy-de-D6me, en 135 km lang Flod, udspringer i - Dolore-Bjergene - Doré, Louis Christophe Paul Gustave, fr. Illustrator, Maler og Billedhugger, (1832-1883)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opdyrket, 13 % Græsgange, 28 % Skov; 46568
ha er Vinbjerge og 32170 ha Haver. De
vigtigste Kornsorter er Hvede og Majs. Af Vin
produceredes (1912) 859705 hl, og Vinavlen er
saaledes meget betydelig. Af Æblevin produceredes
(1912) 90067 hl, og vigtige Produkter er ogsaa
Sveskeblommer, Valnødder, Kastanier og Trøfler.
Kvægavlen (Faar, Svin, Hornkvæg) begunstiges
af de store naturlige Græsgange. Der brydes i
D. lidt Stenkul, Brunkul og Jernmalm, Kalk og
Pottemagerler. Industrien er ikke stor; den
omfatter især Læder, Konserves, Lervarer og
Kemikalier. Der udføres fra D. Vin, Trøfler,
Kastanier, Frugt, Kvæg, Fjerkræ, Skinker og
Tømmer. Dept har (1911) 696 km Jernbaner,
hørende til Orléans-Banen, og 145 km Sporveje.
G. Ht.
Dordrecht [’dårdrækt] (Dortrecht), i
daglig Tale hyppig kun Dordt, By i
Kongeriget Holland, Prov. Sydholland, ligger SØ. f.
Rotterdam ved Merwede og er Knudepunkt paa
Jernbanen Breda-Rotterdam. (1909) 46355 Indb.
Skønt den ikke ligger ved Havet, har den dog
betydelig Handel og Skibsfart, da selv de store
Ostindiefarere kan gaa helt op til Byen, men
ogsaa op ad Floden driver den en levende
Skibsfart. En stor Del af Handelen er dog gaaet
over til Rotterdam. Der indføres til D. store
Mængder af Tømmer fra Tyskland,
Skandinavien og Amerika, og der er betydelige
Savværker samt Skibsbyggerier, Maskinværksteder,
Bryggerier og Industri i Sukker, Chokolade,
Tobak og Glas. D. har et gammeldags Udseende
med mange smukke gl. Huse. Den got. Groote
Kerk er fra 14. Aarh. Byens Mus. rummer en
rig Samling af ældre og nyere holl. Malerkunst.
1902 aabnedes i D. et sydafrikansk Mus. med
Minder fra Boerkrigen 1899-1902. - D., der er
grundet 1018 af Grev Dirk III af Holland, fik
Stadrettigheder allerede c. 1200. Den var en af
de første holl. Byer, der 1572 forjog Spanierne,
og blev s. A. Generalstaternes første
Samlingsplads. 1618-19 afholdtes her D.-Synoden.
G. Ht.
Dordrecht Synoden [’dårdrækt-], »den
reformerte Kirkes store Synode«, holdtes i
Dordrecht 13. Novbr 1618 til 19. Maj 1619 for at
undertrykke Arminianerne og fastsætte det
strengt kalvinske Dogme især om
Prædestinationen. Arminianernes Lære forkastedes, og de
udelukkedes af Samfundet. Dogmet om den
absolutte Prædestination fastsloges, og 5 strengt
ortodokse Læresætninger affattedes; for de
hollandske Reformerte opstilledes Confessio
belgica og Heidelberg-Katekismen som symbolske
Bøger. Nederlandene, de fleste
Schweiz-Kantoner og Rhinpfalz, de fr. Reformerte og de
eng. Puritanere sluttede sig til D.-S.’s
Beslutninger. (Litt.: Acta Synodi nationalis
Dortrechti habitæ (Dordrecht 1620); Acta et scripta
synodalia Dordracena ministrorum
Remonstrantium (Harderwyk 1620); M. Graf, »Beiträge
zur Geschichte der Synode zu D.« [Basel 1825]).
L. M.
Dordt [dårt], se Dordrecht.
Dore [då.r], 1) en af Dordognes Kildefloder,
2) Flod i det mellemste Frankrig, Dept
Puy-de-Dôme, en 135 km lang Flod, udspringer i
Dolore-Bjergene (1000-1100 m o. H.), løber
mod SØ. og derpaa mod N. fra D. l’Église og
falder i Allier. Den er ikke sejlbar.
G. Ht.
Doré [då’re], Louis Christophe Paul
Gustave, fr. Illustrator, Maler og
Billedhugger, f. 6. Jan. 1832 i Strassburg, d. 23. Jan. 1883
i Paris. D.’s mangesidige og frodige Talent fik
i ringe Grad en kunstskolet Uddannnelse;
han forblev i væsentlig Grad Autodidakten. Fra
16 Aars Alderen leverede han Illustrationer til
Journal pour rire og arbejdede i det hele en
Del for Philipon (1854, Musée anglo-français, med
Illustrationer fra Krim-Krigen). Først
hans Illustr. til Digterværker gjorde ham til
den verdensberømte Kunstner. Med mægtig
Fantasi, Aandssmidighed og Virtuositet trænger han
ind i de mest forskelligartede Digterværkers
Aand; han magter det grotesk-komiske, det
ophøjede, det barnlig-eventyrlige og fejrer særlig
Triumfer der, hvor han i storladent uhyggelige
Landskabsscenerier med mærkelige Lyseffekter
skildrer det dæmonisk-fantastiske; ved sin
Stræben efter stærk Lysvirkning giver han
Træskærerkunsten (Pannemaker) ny,
interessante Opgaver. Det første i Rækken af disse
Værker (i alt c. 90 illustrerede Bøger) var hans
Tegninger (for Træsnit) til Rabelais illustré
(1854); derefter fulgte Illustrationer til Balzac’s
Fortællinger, É. Sue’s »Evige Jøde«, »Atala«,
Biblen (1864), Milton’s »Tabte Paradis« (1865),
Lafontaine’s Fabler (1867), Davillier’s
»Spanien«, Ariost’s »Rasende Roland« (1879, hans
sidste større Illustrationsværk) m. fl.; særlig
vellykkede er Tegningerne til Perrault’s
Eventyr, Cervantes’ »D. Quijote« (1862) og Divina
Commedia (1861-68). D.’s store Popularitet som
Illustrator har tabt sig kendelig; i den uhyre
Mængde Tegninger, han har strøet om, har
Maneren faaet Indpas; hans teatralske
Lysarrangements og hans Skikkelsers stærkt
forvredne Stillinger virker ofte rutinemæssig og
trættende ensformig (Biblen); man savner de
grundige kunstneriske Egenskaber. Disse
Mangler træder dog stærkest frem i hans Malerier
(en stor Del med bibelske Emner: »Jeftas Døtre«,
»Moses for Farao« [1878] etc.; »Dante og
Vergil«, »Martyrernes Lig i Cirkus« [1874] o. m. a.).
Medens Luxembourg-Mus. kun ejer et af hans
Malerier, findes der i London et helt
»D.-Galery« (tillige med Masser af Tegninger). I
England har hans Kunst overhovedet en høj
Stjerne. I sine sidste Aar kastede D. sig ogsaa over
Billedhuggerkunsten (det berømte fantasifulde
Arbejde »Vigne«, en mægtig Bronzevase med
 |
| L. C. P. G. Doré. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
